Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Alt om Netflix

Netflix blev grundlagt i 1997 af Reed Hastings og Marc Randolph. De ville gøre det nemmere at leje film og testede derfor idéen om at sende DVD’er med posten. Allerede året efter, i 1998, lancerede de Netflix.com – verdens første hjemmeside til både udlejning og salg af DVD’er online.

Netflix blev hurtigt populært som en abonnementsbaseret tjeneste, hvor medlemmer kunne leje så mange DVD’er, de ville, uden afleveringsfrister, forsinkelsesgebyrer eller begrænsninger per måned.

I år 2000 lancerede Netflix et avanceret anbefalingssystem. Det brugte brugernes bedømmelser af tidligere film og serier til at foreslå nyt indhold – en funktion, der senere blev vigtig for den personlige oplevelse i streamingtjenesten.

Børsnotering og vækst i antal medlemmer

I 2002 blev Netflix børsnoteret på NASDAQ med aktiekoden NFLX og en åbningskurs på kun 1 dollar per aktie. Allerede året efter fik virksomheden patent på sin teknologi, og antallet af medlemmer nåede over 1 million.

I 2005 kom muligheden for at oprette flere brugerprofiler på én konto, og i 2006 havde Netflix hele 5 millioner abonnenter.

Streaming ændrer alt

I 2007 tog Netflix det næste store skridt og lancerede streaming af film og serier direkte over internettet – en funktion, der ændrede hele måden, vi ser tv og film på. I 2010 blev tjenesten tilgængelig i Canada og året efter i Latinamerika og Caribien.

I 2012 nåede Netflix 25 millioner abonnenter og blev lanceret i bl.a. Storbritannien, Irland og de nordiske lande – herunder også Danmark.

Originale serier og internationale priser

I 2013 begyndte Netflix selv at producere indhold og lancerede sine første originale serier: Hemlock Grove, Orange Is the New Black, House of Cards og Arrested Development.

House of Cards blev en milepæl for streaming, da serien vandt tre Emmy-priser – de første nogensinde tildelt et internetbaseret streamingmedie.

Netflix vokser globalt og opgraderer til 4K

I 2014 oversteg Netflix 50 millioner abonnenter og blev udvidet til flere europæiske lande, herunder Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Luxembourg og Schweiz.

Samtidig blev streamingkvaliteten forbedret med lanceringen af 4K Ultra HD, hvilket gjorde Netflix til en af de første platforme med indhold i ultra høj opløsning.

Flixfilm » Netflix » Side 394

Rapperen Ludacris laver børneserie til Netflix

11/10/2021 | Flixfilm

karmas verden netflix

På fredag i denne uge har streamingtjenesten Netflix premiere på en ny animationsserie til børn, ‘Karma’s World’ – der på dansk hedder ‘Karmas Verden’ og er med danske stemmer – som er skabt af den prisvindende rapper, skuespiller, komponist og filantrop, Chris ‘Ludacris’ Bridges.

Hver episode i den animerede serie for børn i alderen 6-9 år er fyldt med helt ny original hip-hop musik af Ludacris.

Serien er inspireret af rapperens ældste datter, Karma, og sætter fokus på os mennesker og vores forskelligheder samt det at finde sin egen identitet.

Se en trailer til animationsserien nederst i artiklen.

Læs hele artiklen…



Flixfilm » Netflix » Side 394

Sidste sæson af ‘Lost in Space’ lander snart på Netflix

09/10/2021 | Flixfilm

lost in space saeson 3 netflix

Snart er det slut med at komme på eventyr med familien Robinson.

Netflix har nemlig meddelt, at tredje og sidste sæson af serien ‘Lost in Space’ får premiere den 1. december.

Det skriver Netflix i en pressemeddelelse som samtidig har frigivet en trailer til sidste sæson, der kan ses nederst i artiklen.

Sidste sæson kommer næsten to år efter premieren på anden sæson, og årsagen er – naturligvis – corona og de medfølgende restriktioner, som satte en stopper for optagelserne sidste år og dermed forsinkede sæson 3.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 394

Mike Flanagan kaster sig over ny Netflix-gyser

07/10/2021 | Flixfilm

mike flanagan midnight club Fall of the House of Usher

Skaberen af ‘Midnight Mass‘, ‘The Haunting of Bly Manor‘ og ‘The Haunting of Hill House‘, Mike Flanagan, har fundet sit næste gyserprojekt for streamingtjenesten Netflix.

Der er tale om mini-serien ‘The Fall of the House of Usher’, som er baseret på en novelle af Edgar Allan Poe fra 1839.

Plottet er stadig ukendt, men historien byder på galskab, familie, isolation og identitet.

Det oplyser Netflix i en pressemeddelelse.

‘The Fall of the House of Usher’ bliver på i alt 8 episoder og vil ikke have forbindelse til nogen af Flanagans tidligere serier.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 394

Se første billeder fra den danske julegyser ‘Nisser’

06/10/2021 | Flixfilm

Elves 104 Unit 00415

Lige nu nyder ‘Kastanjemanden’ stor succes over hele verden, men allerede i næste måned står en ny dansk Netflix-serie klar i kulissen og klar til at tage verden med storm.

Der er tale om det eventyrlige familiedrama ‘Nisser’ – en ny juleserie med et twist af gys, som er skabt af de executive producere bag ‘The Rain‘.

‘Nisser’ får eksklusiv premiere på Netflix den 28. november, og streamingtjenesten har netop frigivet de første billeder fra serien, som kan ses nederst i artiklen.

I håbet om at genfinde hinanden over julen rejser en familie på fire til en afsides dansk ø. Her opdager de dog snart, at øen er styret af beboere, der lever i et stærkt religiøst fællesskab i samhørighed med farlige væsener i skoven, som viser sig at være … nisser.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 394

Anmeldelse: ‘The Guilty’

05/10/2021 | Flixfilm

the guilty den skyldige netflix anmeldelse

Det amerikanske remake af Gustav Möllers fantastiske debutfilm fra 2018 afviger ikke meget fra sit ophav. Det er dog ikke helt et shot-for-shot remake og tør at gå til de samme mørke tematikker; men tør dog ikke at hvile ved dem særligt længe og tit har filmen for meget Hollywood over sig, men Gyllenhaals præstation redder filmen fra at blive en helt tam omgang.

Skrevet af Søren Meinertz.

Det var i 2018 at Gustav Möllers spillefillmsdebut ‘Den Skyldige’ ramte og fik pustet nyt liv i den efterhånden lidt tamme, danske krimikliché og Jakob Cedergren spillede den komplekse hovedrolle til perfektion. Den har tydeligvis også fanget Hollywoods opmærksomhed, for nu er Jake Gyllenhaal og Antoine Fuqua klar med deres remake, der blev indspillet under corona-pandemien.

Læs hele artiklen…