Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Alt om Netflix

Netflix blev grundlagt i 1997 af Reed Hastings og Marc Randolph. De ville gøre det nemmere at leje film og testede derfor idéen om at sende DVD’er med posten. Allerede året efter, i 1998, lancerede de Netflix.com – verdens første hjemmeside til både udlejning og salg af DVD’er online.

Netflix blev hurtigt populært som en abonnementsbaseret tjeneste, hvor medlemmer kunne leje så mange DVD’er, de ville, uden afleveringsfrister, forsinkelsesgebyrer eller begrænsninger per måned.

I år 2000 lancerede Netflix et avanceret anbefalingssystem. Det brugte brugernes bedømmelser af tidligere film og serier til at foreslå nyt indhold – en funktion, der senere blev vigtig for den personlige oplevelse i streamingtjenesten.

Børsnotering og vækst i antal medlemmer

I 2002 blev Netflix børsnoteret på NASDAQ med aktiekoden NFLX og en åbningskurs på kun 1 dollar per aktie. Allerede året efter fik virksomheden patent på sin teknologi, og antallet af medlemmer nåede over 1 million.

I 2005 kom muligheden for at oprette flere brugerprofiler på én konto, og i 2006 havde Netflix hele 5 millioner abonnenter.

Streaming ændrer alt

I 2007 tog Netflix det næste store skridt og lancerede streaming af film og serier direkte over internettet – en funktion, der ændrede hele måden, vi ser tv og film på. I 2010 blev tjenesten tilgængelig i Canada og året efter i Latinamerika og Caribien.

I 2012 nåede Netflix 25 millioner abonnenter og blev lanceret i bl.a. Storbritannien, Irland og de nordiske lande – herunder også Danmark.

Originale serier og internationale priser

I 2013 begyndte Netflix selv at producere indhold og lancerede sine første originale serier: Hemlock Grove, Orange Is the New Black, House of Cards og Arrested Development.

House of Cards blev en milepæl for streaming, da serien vandt tre Emmy-priser – de første nogensinde tildelt et internetbaseret streamingmedie.

Netflix vokser globalt og opgraderer til 4K

I 2014 oversteg Netflix 50 millioner abonnenter og blev udvidet til flere europæiske lande, herunder Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Luxembourg og Schweiz.

Samtidig blev streamingkvaliteten forbedret med lanceringen af 4K Ultra HD, hvilket gjorde Netflix til en af de første platforme med indhold i ultra høj opløsning.

Flixfilm » Netflix » Side 40

‘The Rip’: Netflix klar med ny trailer til hårdtslående politithriller

05/01/2026 | Flixfilm

the rip netflix film

Netflix er nu klar med den første fulde trailer til den hårdtslående politithriller ‘The Rip’ med Matt Damon (‘The Odyssey’) og Ben Affleck (‘Triple Frontier‘) i hovedrollerne.

Filmen har premiere på streamingtjenesten den 16. januar.

Se traileren til actionfilmen, hvor en ellers rutinemæssig politiaktion udvikler sig til et mareridt, nederst i artiklen.

Læs hele artiklen…



Flixfilm » Netflix » Side 40

‘Bad Boys: Ride or Die’ kommer snart på Netflix

05/01/2026 | Flixfilm

bad boys ride die netflix.jpg

Actionkomedien ‘Bad Boys: Ride or Die’ med Will Smith og Martin Lawrence kommer snart på Netflix.

Den hæsblæsende film fra 2024 er den fjerde og seneste film i den populære buddy-cop-actionserie om de to Miami-betjenteMike Lowrey og Marcus Burnett.

Historien starter med, at Mike (Smith) og Marcus (Lawrence) pludselig befinder sig på den forkerte side af loven.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 40

Nye film og serier på Netflix (Uge 1 – 2026)

05/01/2026 | Flixfilm
synden serie

‘Synden’ på Netflix.

I de sidste dage af 2025 samt de første dage af 2026, havde streamingtjenesten Netflix premiere på i alt 43 film og serier.

Du kan her i artiklen se en komplet oversigt over alle nyhederne.

Den største nyhed den seneste uge var naturligvis det endegyldigt sidste afsnit af Stranger Things, som har ramt sin afslutning efter fem storslået sæsoner. Herudover kan man nu streame The Fall Guy, Ærens mark, Raging Bull, Rain Man, Fredag den 13., Tarot, Det bli’r ikke bedre samt mange flere film.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 40

Netflix’ vildeste liveevent nogensinde foregår 500 meter over jorden

03/01/2026 | Flixfilm

skyscraper live

Netflix er klar med endnu et spektakulært liveevent, når den verdensberømte soloklatrer Alex Honnold den 24. januar forsøger at bestige en af Jordens højeste skyskrabere, Taipei 101 – helt uden reb.

Eventet hedder ‘Skyscraper Live’ og bliver sendt live globalt på Netflix.

Her vil Honnold forsøge at klatre alle 101 etager på bygningens yderside, der strækker sig over 500 meter op i luften.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 40

Netflix tilføjede over 1500 nye film og serier i Danmark i 2025

02/01/2026 | Flixfilm

Netflix blev også i 2025 ved med at udvide sit danske udvalg af film og serier, selvom tempoet fortsat er lavere end i streamingtjenestens mest aktive år.

Det viser en opgørelse lavet af Flixfilm, som har overvåget Netflix’ danske udvalg siden 2015.

I løbet af 2025 blev der tilføjet i alt 1.509 nye film og serier til Netflix Danmark.

Læs hele artiklen…