Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Alt om Netflix

Netflix blev grundlagt i 1997 af Reed Hastings og Marc Randolph. De ville gøre det nemmere at leje film og testede derfor idéen om at sende DVD’er med posten. Allerede året efter, i 1998, lancerede de Netflix.com – verdens første hjemmeside til både udlejning og salg af DVD’er online.

Netflix blev hurtigt populært som en abonnementsbaseret tjeneste, hvor medlemmer kunne leje så mange DVD’er, de ville, uden afleveringsfrister, forsinkelsesgebyrer eller begrænsninger per måned.

I år 2000 lancerede Netflix et avanceret anbefalingssystem. Det brugte brugernes bedømmelser af tidligere film og serier til at foreslå nyt indhold – en funktion, der senere blev vigtig for den personlige oplevelse i streamingtjenesten.

Børsnotering og vækst i antal medlemmer

I 2002 blev Netflix børsnoteret på NASDAQ med aktiekoden NFLX og en åbningskurs på kun 1 dollar per aktie. Allerede året efter fik virksomheden patent på sin teknologi, og antallet af medlemmer nåede over 1 million.

I 2005 kom muligheden for at oprette flere brugerprofiler på én konto, og i 2006 havde Netflix hele 5 millioner abonnenter.

Streaming ændrer alt

I 2007 tog Netflix det næste store skridt og lancerede streaming af film og serier direkte over internettet – en funktion, der ændrede hele måden, vi ser tv og film på. I 2010 blev tjenesten tilgængelig i Canada og året efter i Latinamerika og Caribien.

I 2012 nåede Netflix 25 millioner abonnenter og blev lanceret i bl.a. Storbritannien, Irland og de nordiske lande – herunder også Danmark.

Originale serier og internationale priser

I 2013 begyndte Netflix selv at producere indhold og lancerede sine første originale serier: Hemlock Grove, Orange Is the New Black, House of Cards og Arrested Development.

House of Cards blev en milepæl for streaming, da serien vandt tre Emmy-priser – de første nogensinde tildelt et internetbaseret streamingmedie.

Netflix vokser globalt og opgraderer til 4K

I 2014 oversteg Netflix 50 millioner abonnenter og blev udvidet til flere europæiske lande, herunder Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Luxembourg og Schweiz.

Samtidig blev streamingkvaliteten forbedret med lanceringen af 4K Ultra HD, hvilket gjorde Netflix til en af de første platforme med indhold i ultra høj opløsning.

Flixfilm » Netflix » Side 403

Se Jake Gyllenhaal i ‘Den skyldige’-remake på Netflix

27/08/2021 | Flixfilm

den skyldige jake gyllenhaal

Snart har Netflix premiere på en amerikanske genindspilning af den populære danske film ‘Den skyldige’ fra 2018.

Filmen hedder ikke overraskende ‘The Guilty’, men inden at man dømmer “kopien” ude, bør man lige kaste et blik på kræfterne bag.

‘The Guilty’ har nemlig Antoine Fuqua (‘Training Day’, ‘The Equalizer’) i instruktørstolen, manuskript er af Nic Pizzolatto, som er bedst kendt som skaberen af HBO-serien ‘True Detective’, samt den amerikanske skuespiller Jake Gyllenhaal (‘Nightcrawler’, ‘Donnie Darko’) i hovedrollen.

Læs hele artiklen…



Flixfilm » Netflix » Side 403

Netflix løfter sløret for filmprogrammet 2021

26/08/2021 | Flixfilm

premiere film 2021 netflix

Der er ingen tvivl om, at streamingtjenesten Netflix har speederen i bund hvad angår produktion af film og serier. Utallige originale titler har nemlig premiere hver eneste måned.

Det er naturligvis for at fastholde de mange millioner medlemmer og konstant tilbyde dem nyt og spændende underholdning, men også for at kunne holde konkurrenterne i skak, som forsøger at få del i Netflix’ streaming-succes.

Hvis man forventede, at coronakrisen havde sat en prop i udgivelserne, så kan man godt tro om igen for Netflix har netop afsløret, at mere end 40 originale spillefilm får premiere inden kalenderen viser 2022.

Nedenfor kan du se en komplet liste over alle filmene, som får premiere i 2021.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 403

Ny dansk serie ‘Kastanjemanden’ får premiere i september

26/08/2021 | Flixfilm

kastanjemanden netflix serie

I 2019 kunne streamingtjenesten Netflix annoncere, at de var gået i gang med en filmatisering af Søren Sveistrups anmelderroste roman ‘Kastanjemanden’, der er et karakterdrevet thriller-drama med rødder i Nordic Noir-genren.

Nu kan Netflix så afsløre, at serien, som består af i alt 6 afsnit, får premiere på Netflix Danmark den 29. september.

Sidste år kunne Netflix endvidere løfte sløret for en kort teaser, som kan ses nederst i artiklen.

‘Kastanjemanden’, som har Danica Curcic (‘The Mist’, ‘Equinox’), Mikkel Boe Følsgaard (‘The Rain’, ‘En kongelig affære’), Iben Dorner (‘Borgen’), Lars Ranthe (‘Druk’) og David Dencik (‘Chernobyl’, ‘Bond 25: No Time To Die’) på rollelisten, handler om en uforudsigelig jagt på en morder, der efterlader kastanjefigurer som et makabert visitkort på sine ofre – og pludselig bliver én af sagerne forbundet med en højprofileret efterforskning om et forsvundet barn.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 403

Netflix inviterer til fan-fest og DU kan komme med!

25/08/2021 | Flixfilm

netflix fest

Netflix har netop afsløret deres allerførste globale virtuelle fan event nogensinde, kaldet ”TUDUM: A Netflix Global Fan Event”, som bliver afholdt den 25. september.

Til eventen vil Netlifx’ største stjerner og skabere fra hele verden – som repræsenterer over 70 serier og film – indtage den virtuelle scene for at underholde og hylde Netflix-fans over hele kloden.

Og DU er inviteret! Det hele løber af stablen 25. september fra kl. 18.00 – 21.00.

Til eventen bliver man de første til at høre dugfriske nyheder, se de allerførste sneak peaks, nye trailere og eksklusive scener (hint – det gælder også for nogle danske kommende titler), alt imens der vil være interaktive debatpaneler og samtaler mellem skaberne og stjernerne fra Netflix.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 403

Anmeldelse: ‘The Witcher: Nightmare of the Wolf’

25/08/2021 | Flixfilm

The Witcher Nightmare of the Wolf anmeldelse netflix


Den animerede forgænger til ‘The Witcher’-serien er et fint supplement til de mange fans af det gotiske dark fantasy-univers. Den fanger flot stemningen fra serien på sin egen måde med en velkendt anime-stil, der har tryk på blodig action og magisk poesi.

Skrevet af Michael Larsen.

Første sæson af tv-versionen af polske Andrzej Sapkowskis romanserie ‘The Witcher’ var en forrygende introduktion til monsterjægeren Geralt of Rivia i skikkelse af en hårdtslående Henry Cavill med langt, hvidt hår og sikker, farlig håndtering med et sværd og den farlige verden omkring ham. Inden anden sæson kommer, har Netflix valgt at udgive en animeret prequel-film i form af ‘The Witcher: Nightmare of the Wolf’.

Læs hele artiklen…