Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Alt om Netflix

Netflix blev grundlagt i 1997 af Reed Hastings og Marc Randolph. De ville gøre det nemmere at leje film og testede derfor idéen om at sende DVD’er med posten. Allerede året efter, i 1998, lancerede de Netflix.com – verdens første hjemmeside til både udlejning og salg af DVD’er online.

Netflix blev hurtigt populært som en abonnementsbaseret tjeneste, hvor medlemmer kunne leje så mange DVD’er, de ville, uden afleveringsfrister, forsinkelsesgebyrer eller begrænsninger per måned.

I år 2000 lancerede Netflix et avanceret anbefalingssystem. Det brugte brugernes bedømmelser af tidligere film og serier til at foreslå nyt indhold – en funktion, der senere blev vigtig for den personlige oplevelse i streamingtjenesten.

Børsnotering og vækst i antal medlemmer

I 2002 blev Netflix børsnoteret på NASDAQ med aktiekoden NFLX og en åbningskurs på kun 1 dollar per aktie. Allerede året efter fik virksomheden patent på sin teknologi, og antallet af medlemmer nåede over 1 million.

I 2005 kom muligheden for at oprette flere brugerprofiler på én konto, og i 2006 havde Netflix hele 5 millioner abonnenter.

Streaming ændrer alt

I 2007 tog Netflix det næste store skridt og lancerede streaming af film og serier direkte over internettet – en funktion, der ændrede hele måden, vi ser tv og film på. I 2010 blev tjenesten tilgængelig i Canada og året efter i Latinamerika og Caribien.

I 2012 nåede Netflix 25 millioner abonnenter og blev lanceret i bl.a. Storbritannien, Irland og de nordiske lande – herunder også Danmark.

Originale serier og internationale priser

I 2013 begyndte Netflix selv at producere indhold og lancerede sine første originale serier: Hemlock Grove, Orange Is the New Black, House of Cards og Arrested Development.

House of Cards blev en milepæl for streaming, da serien vandt tre Emmy-priser – de første nogensinde tildelt et internetbaseret streamingmedie.

Netflix vokser globalt og opgraderer til 4K

I 2014 oversteg Netflix 50 millioner abonnenter og blev udvidet til flere europæiske lande, herunder Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Luxembourg og Schweiz.

Samtidig blev streamingkvaliteten forbedret med lanceringen af 4K Ultra HD, hvilket gjorde Netflix til en af de første platforme med indhold i ultra høj opløsning.

Flixfilm » Netflix » Side 423

Robert Downey Jr. står bag postapokalyptisk Netflix-serie ‘Sweet Tooth’

11/05/2021 | Flixfilm

post apokalyptisk sweet tooth netflixStreamingtjenesten Netflix har løftet sløret for den kommende og fantasifulde serie ‘Sweet Tooth’, der er baseret på den populære tegneserie fra DC Comics og produceret af ægteparret Susan Downey og Robert Downey Jr.

Se teaser nederst i artiklen.

Serien ‘Sweet Tooth’ – som også kendes som ‘Mad Max møder Bambi’ – er et postapokalyptisk eventyr om en dreng (Christian Convery), der er halvt rådyr, og en omstrejfende enspænder, som drager ud på en usædvanlig rejse.

Det vides ikke hvorfor børn fødes som halvt menneske og halvt dyr, men mange mennesker frygter og jager dem. Det kan have noget at gøre med den virus, der ramte verden for 10 år siden.

Læs hele artiklen…



Flixfilm » Netflix » Side 423

Se teaser til anden sæson af ‘Ragnarok’

11/05/2021 | Flixfilm

ragnarok netflix serie saeson 3Netflix er nu klar med første teaser til den nye sæson af deres coming of age-drama inspireret af den nordiske mytologi – ‘Ragnarok’ – der denne gang er tilbage med nye overraskende vinkler.

Se klippet nederst i artiklen.

Anden sæson starter dér, hvor første sæson slap: Hvad gør du, når du som en 17-årig gymnasieelev finder ud af, at du er oppe imod en ældgammel og meget magtfuld fjende, der holder en hel by – måske endda et helt land – i et jerngreb?

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 423

Anmeldelse: ‘Jupiter’s Legacy’ – sæson 1

10/05/2021 | Flixfilm

Jupiters Legacy anmeldelse netflix review serie

Mark Millar og Frank Quitelys tegneserie-saga ‘Jupiter’s Legacy’ er blevet omsat til en tung sæbeopera, der ikke just bevæger sig i superfart. Der er spændende idéer i generationskløften mellem de gamle superhelte og deres børn, men dramaet udebliver totalt.

Skrevet af Michael Larsen.

Som tegneserielæser betragter jeg forfatteren Mark Millar som en værre drillepind. Ikke en drillepind på grund af snedige twists and turns, men snarere fordi han tror, at han er en god forfatter. Men han er strengt talt overvurderet til trods for den vellykkede ‘Superman: Red Son’, hvor manden af stål ender i Rusland og bliver deres helt.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 423

Nyt på Netflix (Uge 18 – 2021)

10/05/2021 | Flixfilm

Nyt paa Netflix Uge 18 – 2021Hver uge byder på en masse ny underholdning på Netflix og sidste uge var ingen undtagelse.

I løbet af sidste uge havde streamingtjenesten premiere på 46 film og serier, som alle kan streames netop nu.

Se bl.a. helt nye afsnit af serien Legends of Tomorrow, samt populære film som Downton Abbey, Monster, The Messenger, The Punisher, Black Sea og superhelteserien Jupiter’s Legacy.

Se alle nyhederne herunder.

7 Emotions
A Simple Story About Murder
Anatomy of Evil
August Sky – 63 Days of Glory
Autsajder

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 423

Se nyt klip fra ‘Stranger Things’ sæson 4

06/05/2021 | Flixfilm

stranger things 4Efter utallige udsættelser og produktionsstop det seneste års tid er Netflix ved at være i mål med den nye sæson af ‘Stranger Things’.

Streamingtjenesten har i hvert fald udsendt en spritny teaser-trailer fra fjerde sæson, som kan ses nederst i artiklen.

Klippet tyder på, at der i ‘Stranger Things’ sæson 4 vil være fokus på Elevens oprindelse og historien om hvordan hun har tilegnet sig sine kræfter.

I videoen ses et sted, som sandsynligvis er Hawkins National Laboratory, der under ledelse af Dr. Martin Brenner (Matthew Modine) opfostrer, træner og udfører eksperimenter på børn for at afprøve deres psykokinetiske evner.

Læs hele artiklen…