Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Alt om Netflix

Netflix blev grundlagt i 1997 af Reed Hastings og Marc Randolph. De ville gøre det nemmere at leje film og testede derfor idéen om at sende DVD’er med posten. Allerede året efter, i 1998, lancerede de Netflix.com – verdens første hjemmeside til både udlejning og salg af DVD’er online.

Netflix blev hurtigt populært som en abonnementsbaseret tjeneste, hvor medlemmer kunne leje så mange DVD’er, de ville, uden afleveringsfrister, forsinkelsesgebyrer eller begrænsninger per måned.

I år 2000 lancerede Netflix et avanceret anbefalingssystem. Det brugte brugernes bedømmelser af tidligere film og serier til at foreslå nyt indhold – en funktion, der senere blev vigtig for den personlige oplevelse i streamingtjenesten.

Børsnotering og vækst i antal medlemmer

I 2002 blev Netflix børsnoteret på NASDAQ med aktiekoden NFLX og en åbningskurs på kun 1 dollar per aktie. Allerede året efter fik virksomheden patent på sin teknologi, og antallet af medlemmer nåede over 1 million.

I 2005 kom muligheden for at oprette flere brugerprofiler på én konto, og i 2006 havde Netflix hele 5 millioner abonnenter.

Streaming ændrer alt

I 2007 tog Netflix det næste store skridt og lancerede streaming af film og serier direkte over internettet – en funktion, der ændrede hele måden, vi ser tv og film på. I 2010 blev tjenesten tilgængelig i Canada og året efter i Latinamerika og Caribien.

I 2012 nåede Netflix 25 millioner abonnenter og blev lanceret i bl.a. Storbritannien, Irland og de nordiske lande – herunder også Danmark.

Originale serier og internationale priser

I 2013 begyndte Netflix selv at producere indhold og lancerede sine første originale serier: Hemlock Grove, Orange Is the New Black, House of Cards og Arrested Development.

House of Cards blev en milepæl for streaming, da serien vandt tre Emmy-priser – de første nogensinde tildelt et internetbaseret streamingmedie.

Netflix vokser globalt og opgraderer til 4K

I 2014 oversteg Netflix 50 millioner abonnenter og blev udvidet til flere europæiske lande, herunder Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Luxembourg og Schweiz.

Samtidig blev streamingkvaliteten forbedret med lanceringen af 4K Ultra HD, hvilket gjorde Netflix til en af de første platforme med indhold i ultra høj opløsning.

Flixfilm » Netflix » Side 436

Omar Sy og ‘Lupin’-holdet laver actionkomedie til Netflix

17/03/2021 | Flixfilm

Omar Sy lupin actionkomedieDen franske skuespiller Omar Sy har oplevet et sandt comeback de seneste måneder siden sit gennembrud i ‘The Intouchables’ (‘De urørlige’) fra 2011.

Det skete med første sæson af Netflix-serien ‘Lupin’ hvor Omar Sy som drager gentlemantyven Assane Diop drager ud for at hævne sin far, der blev snydt af en velhavende familie og uretfærdigt dømt for en forbrydelse, han ikke havde begået.

Mere end 70 millioner husstande slugte de første afsnit i løbet af en måned, og derfor for var Netflix hurtige til at meddele, at en sæson 2 er på trapperne og kan streames til sommer.

Læs hele artiklen…



Flixfilm » Netflix » Side 436

Se trailer til ‘Concrete Cowboy’ med Idris Elba og ‘Stranger Things’-stjerne

17/03/2021 | Flixfilm

concrete cowboy netflix trailerI slutningen af 2020 købte Netflix de eksklusive streamingrettigheder til det anmelderroste western-drama ‘Concrete Cowboy’, som er instrueret af Ricky Staub.

Nu har streamingtjenesten frigivet første trailer til filmen, der vil kunne streames i begyndelsen af april.

Se traileren nederst i artiklen.

‘Concrete Cowboy’, som har Idris Elba (‘The Dark Tower’, ‘Beasts of No Nation‘) og ‘Stranger Things‘-stjernen Caleb McLaughlin i hovedrollerne, følger den 15-årige dreng Cole (McLaughlin) fra Detroit, som bliver sendt til Philadelphia for at bo med sin far Harp (Elba), som han ikke har kendt gennem sin opvækst.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 436

Anmeldelse: ‘Yes Day’

16/03/2021 | Flixfilm

yes day anmeldelse netflix

Jennifer Garners fingeraftryk er overalt på denne strømlinede familiekomedie, der gerne vil fremstå som mere vovet end den egentlig er.

Skrevet af Søren Meinertz.

I løbet af de seneste par år har Jennifer Garner gjort et stort nummer ud af at profilere sig selv som den perfekte uperfekte mor; komplet med flere formandsposter i ‘Save the Children’ og med-investor i et firma, der producerer økologisk baby-mad. Derfor virker det som en selvskreven profeti, at hun skulle producere en film, der behandler det at være en velstående familie fra forstæderne som et adrenalinpumpende actiondrama.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 436

16 Netflix-film nomineret til Oscar 2021

16/03/2021 | Flixfilm

oscars 2021 netflixStreamingtjenesten Netflix må have klappet sig selv på skulderen da nomineringerne til filmverdens mest prestigefyldte priser blev offentliggjort forleden.

Hele 35 nomineringer gik til Netflix, som dermed slog sin egen rekord med 24 nomineringer sidste år og 15 nomineringer i 2019.

Samtidig diskuteres det i det amerikanske medier om Netflix er det filmstudio med anden eller tredje flest nomineringer nogensinde – Det kommer vist an på hvordan man tæller det sammen.

Det var David Finchers ‘Mank’, som løb med det meste af opmærksomheden med hele 10 nomineringer. Det var på forhånd ventet, at filmen som betegenes som en stor hyldest af industrien ville være blandt favoritterne.

‘Mank’ blev da også rost fra alle sider ved premieren, og her på Flixfilm tildelte vi den 5 stjerner og skrev blandt andet; “David Finchers store kærlighedsbrev til Hollywoods gyldne æra er formidabel filmkunst, der både overrasker og forbløffer. Det lykkes ham at skabe et utroligt utraditionelt værk ved hjælp af helt traditionelt håndværk.” Læs mere her: Anmeldelse: ‘Mank’.

Vinderne af Oscar 2020 findes ved en ceremoni den 25. april.

Se alle Netflix-nomineringerne herunder;

Mank
Bedste film, bedste instruktør (David Fincher), bedste mandlige skuespiller (Gary Oldman), bedste fotografering + 6 andre nomineringer.

The Trial of the Chicago 7
Bedste film, bedste mandlige birolle (Sacha Baron Cohen), bedste originale manuskript (Aaron Sorkin) + 3 andre nomineringer.

Ma Rainey’s Black Bottom
Bedste mandlige skuespiller (Chadwick Boseman), bedste kvindelige skuespiller (Viola Davis), bedste kostumedesign + 2 andre nomineringer.

Hillbilly Elegy
Bedste kvindelige birolle (Glenn Close), bedste makeup og hår.

Pieces of a Woman
Bedste kvindelige skuespiller (Vanessa Kirby).

Crip Camp
Bedste dokumentar.

Da 5 Bloods
Bedste original score.

Eurovision Song Contest: The Story of Fire Saga
Bedste originale sang (Husavik).

The Life Ahead
Bedste originale sang (lo Sì (Seen)).

The Midnight Sky
Bedste visuelle effekter.

My Octopus Teacher
Bedste dokumentar.

Over the Moon
Bedste animerede film.

A Shaun the Sheep Movie: Farmageddon
Bedste animerede film.

The White Tiger
Bedste adapterede manuskript.

A Song for Latasha
Bedste korte dokumentar.

If Anything Happens I Love You
Bedste animerede kortfilm.


Flixfilm » Netflix » Side 436

Nyt på Netflix (Uge 10 – 2021)

15/03/2021 | Flixfilm

nyt paa netflix hobbs shawVi har hos Flixfilm.dk endnu en gang samlet en liste over de film, serier og serieopdateringer, der er blevet tilføjet til streamingtjenesten Netflix den forgangne uge.

Der er bl.a. kommet nye afsnit af serien Paradise PD, mens Yes Day, The Block Island Sound, The Art of Self-Defense og Fast & Furious Presents: Hobbs & Shaw var blandt filmene, som løb med mest opmærksomhed.

Se alle de nye ting på Netflix herunder;

A Month in Thailand
Alt Love Building
Coven of Sisters
Dealer (Sæson 1)
Far From Here

Læs hele artiklen…