Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Alt om Netflix

Netflix blev grundlagt i 1997 af Reed Hastings og Marc Randolph. De ville gøre det nemmere at leje film og testede derfor idéen om at sende DVD’er med posten. Allerede året efter, i 1998, lancerede de Netflix.com – verdens første hjemmeside til både udlejning og salg af DVD’er online.

Netflix blev hurtigt populært som en abonnementsbaseret tjeneste, hvor medlemmer kunne leje så mange DVD’er, de ville, uden afleveringsfrister, forsinkelsesgebyrer eller begrænsninger per måned.

I år 2000 lancerede Netflix et avanceret anbefalingssystem. Det brugte brugernes bedømmelser af tidligere film og serier til at foreslå nyt indhold – en funktion, der senere blev vigtig for den personlige oplevelse i streamingtjenesten.

Børsnotering og vækst i antal medlemmer

I 2002 blev Netflix børsnoteret på NASDAQ med aktiekoden NFLX og en åbningskurs på kun 1 dollar per aktie. Allerede året efter fik virksomheden patent på sin teknologi, og antallet af medlemmer nåede over 1 million.

I 2005 kom muligheden for at oprette flere brugerprofiler på én konto, og i 2006 havde Netflix hele 5 millioner abonnenter.

Streaming ændrer alt

I 2007 tog Netflix det næste store skridt og lancerede streaming af film og serier direkte over internettet – en funktion, der ændrede hele måden, vi ser tv og film på. I 2010 blev tjenesten tilgængelig i Canada og året efter i Latinamerika og Caribien.

I 2012 nåede Netflix 25 millioner abonnenter og blev lanceret i bl.a. Storbritannien, Irland og de nordiske lande – herunder også Danmark.

Originale serier og internationale priser

I 2013 begyndte Netflix selv at producere indhold og lancerede sine første originale serier: Hemlock Grove, Orange Is the New Black, House of Cards og Arrested Development.

House of Cards blev en milepæl for streaming, da serien vandt tre Emmy-priser – de første nogensinde tildelt et internetbaseret streamingmedie.

Netflix vokser globalt og opgraderer til 4K

I 2014 oversteg Netflix 50 millioner abonnenter og blev udvidet til flere europæiske lande, herunder Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Luxembourg og Schweiz.

Samtidig blev streamingkvaliteten forbedret med lanceringen af 4K Ultra HD, hvilket gjorde Netflix til en af de første platforme med indhold i ultra høj opløsning.

Flixfilm » Netflix » Side 473

Tom Hanks ‘News Of The World’ lander hos Netflix

12/11/2020 | Flixfilm

News Of The World tom hanks netflixCorona-situationen er stadig meget anspændt i USA hvilket nu har fået filmselskabet Universal til at afhænde en af deres mest imødesete film til streamingtjenesten Netflix.

Der er tale om periodedramaet ‘News Of The World’, som er instrueret af Paul Greengrass (‘Captain Phillips’, ‘July 22’) og med stjerneskuespilleren Tom Hanks i front.

Det skriver det amerikanske medie Deadline.

Se en trailer til filmen nederst i artiklen.

Læs hele artiklen…



Flixfilm » Netflix » Side 473

Se trailer til Russo-brødrenes krigsdrama ‘Mosul’

11/11/2020 | Flixfilm

mosul netflix krigTorsdag den 26. november har Netflix premiere på krigsdramaet ‘Mosul’, som instrueret af debutanten Matthew Michael Carnahan, som tidligere har været leveringsdygtig i actionfyldte manuskripter til Hollywood, heriblandt til filmene ‘World War Z’, ‘State of Play’ og ‘Deepwater Horizon’.

Filmen produceres af Joe og Anthony Russo, som også var instruktører på superheltebraget ‘Avengers: Endgame’ fra 2019, samt stod bag produceringen af Netflix-hittet ‘Extration‘.

Se traileren til ‘Mosul’ nederst i artiklen.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 473

‘The Umbrella Academy’ fortsætter med sæson 3

11/11/2020 | Flixfilm

The Umbrella Academy saeson 3Den dysfunktionelle familie i ‘The Umbrella Academy’ bestående af The White Violin, Spaceboy, The Kraken, The Rumor, The Seance og The Boy vender tilbage i ny sæson.

Det har streamingtjenesten Netflix netop bekræftet.

Optagelserne til tredje sæson, som bliver på 10 episoder, begynder til februar 2021.

Alle de velkendte skuespillere, heriblandt Ellen Page, Tom Hopper, David Castañeda, Emmy Raver-Lampman, Robert Sheehan, Aidan Gallagher, Justin H. Min, Ritu Arya og Colm Feore vender tilbage i deres roller.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 473

Flere afsnit af ‘Young Wallander’ på vej

10/11/2020 | Flixfilm

young wallander saeson 2Kurt Wallander er klar til at trække i arbejdstøjet igen og dykke ned i nye kriminalsager.

Streamingtjenesten Netflix har nemlig annonceret, at ‘Young Wallander’ vender tilbage med sæson 2.

Det bekræfter Netflix i en pressemeddelelse.

Første sæson af ‘Young Wallander’ havde premiere i begyndelsen af september 2020 og beslutningen om at lave flere episoder kommer således blot efter lidt over to måneder.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 473

Netflix-serien ‘Clark’ om Stockholmsyndromet melder klar til start

10/11/2020 | Flixfilm

stockholmsyndrom netflix serieI maj 2020 blev det offentliggjort, at Bill Skarsgård (‘It’) spiller den svenske forbryder Clark Olofsson i den nye Netflix-serie ‘Clark’, der er instrueret og skrevet af Jonas Åkerlund (‘Polar’, ‘Lords of Chaos’).

Nu kan Netflix løfte sløret for resten af de medvirkende.

Skuespillerne, der slutter sig til Bill Skarsgård, er Adam Lundgren, Sandra Ilar, Malin Levanon, Vilhelm Blomgren, Peter Viitanen, Hanna Björn, Isabelle Grill, Björn Gustafsson, Robin Nazari og Alicia Agneson. Rollelisten tæller desuden danske Freja Beha Erichsen og Amalie Bruun.

Det endvidere værd at bemærke, at musikken leveres af Mikael Åkerfeldt, som er kendt som frontmanden fra bandet ‘Opeth’ og det svenske dødsmetal band ‘Bloodbath’.

Læs hele artiklen…