Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Alt om Netflix

Netflix blev grundlagt i 1997 af Reed Hastings og Marc Randolph. De ville gøre det nemmere at leje film og testede derfor idéen om at sende DVD’er med posten. Allerede året efter, i 1998, lancerede de Netflix.com – verdens første hjemmeside til både udlejning og salg af DVD’er online.

Netflix blev hurtigt populært som en abonnementsbaseret tjeneste, hvor medlemmer kunne leje så mange DVD’er, de ville, uden afleveringsfrister, forsinkelsesgebyrer eller begrænsninger per måned.

I år 2000 lancerede Netflix et avanceret anbefalingssystem. Det brugte brugernes bedømmelser af tidligere film og serier til at foreslå nyt indhold – en funktion, der senere blev vigtig for den personlige oplevelse i streamingtjenesten.

Børsnotering og vækst i antal medlemmer

I 2002 blev Netflix børsnoteret på NASDAQ med aktiekoden NFLX og en åbningskurs på kun 1 dollar per aktie. Allerede året efter fik virksomheden patent på sin teknologi, og antallet af medlemmer nåede over 1 million.

I 2005 kom muligheden for at oprette flere brugerprofiler på én konto, og i 2006 havde Netflix hele 5 millioner abonnenter.

Streaming ændrer alt

I 2007 tog Netflix det næste store skridt og lancerede streaming af film og serier direkte over internettet – en funktion, der ændrede hele måden, vi ser tv og film på. I 2010 blev tjenesten tilgængelig i Canada og året efter i Latinamerika og Caribien.

I 2012 nåede Netflix 25 millioner abonnenter og blev lanceret i bl.a. Storbritannien, Irland og de nordiske lande – herunder også Danmark.

Originale serier og internationale priser

I 2013 begyndte Netflix selv at producere indhold og lancerede sine første originale serier: Hemlock Grove, Orange Is the New Black, House of Cards og Arrested Development.

House of Cards blev en milepæl for streaming, da serien vandt tre Emmy-priser – de første nogensinde tildelt et internetbaseret streamingmedie.

Netflix vokser globalt og opgraderer til 4K

I 2014 oversteg Netflix 50 millioner abonnenter og blev udvidet til flere europæiske lande, herunder Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Luxembourg og Schweiz.

Samtidig blev streamingkvaliteten forbedret med lanceringen af 4K Ultra HD, hvilket gjorde Netflix til en af de første platforme med indhold i ultra høj opløsning.

Flixfilm » Netflix » Side 620

Anmeldelse: ‘Ultraman’ – sæson 1

04/04/2019 | Flixfilm

ultraman anmeldelse review netflix serie 2019

Den nye udgave af ‘Ultraman’ genintroducer den japanske superhelt til en ny generation. Men den stivbenede motion capture-animation gør det vanskeligt at engagere sig i Ultraman og hans venner/fjender og historien har svært ved at gribe en med de snørklede plot-forklaringer og kedelige figurer. Man skal være seriøs fan af anime for at finde kvaliteter i denne her skuffede reboot.

Skrevet af Michael Larsen.

‘Ultraman’ hører til en af de japanske kronjuveler fra popkulturen under kategorien “tokusatsu”, der er et udtryk for de film og tv-serier, der bruger effekter. Tilbage sidst i 60’erne skabte Eiji Tsuburaya og hans produktionsselskab Tsuburaya Productions, ‘Ultraman’ som en tv- serie, hvor superhelten hver uge bekæmpede flere meter høje rummonstre og andre fjender. Selve konceptet med figuren udsprang oprindeligt fra serien ‘Ultra Q’; en japansk svar på ‘The Twilight Zone’ og ‘The Outer Limits’. ‘Ultraman’-serien blev lavet på samme måde som de mange ‘Godzilla’-film. Mænd i store og mærkelige dragter der kæmpede mod hinanden i en tydeligvis falsk modelby, der tit skulle forstille Tokyo. Nemt at gøre grin med i dag, men det har en sær charme over sig.

Læs hele artiklen…



Flixfilm » Netflix » Side 620

Netflix klar med premieredato på ‘The Rain’ sæson 2

03/04/2019 | Flixfilm

the rain sæson 2 premiereStreamingtjenesten Netflix har netop annonceret, at fortsættelsen til den danske Netflix-serie ‘The Rain’ får premiere den 17. maj.

Netflix har offentliggjort en klaustrofobisk teaser, som kan ses nederst i artiklen.

I ‘The Rain’ er civilisationen, som vi kender den, forsvundet. Seks år efter en brutal virus har udslettet størstedelen af den skandinaviske befolkning, tilslutter et ungt søskendepar sig en gruppe unge overlevende og begiver sig ud for at finde ud af, om en ny verden er opstået et andet sted.

Sæson 2 samler op der, hvor den første sæson efterlod os. Vores gruppe af unge overlevende, ført an af Simone, er flygtet tilbage til karantænezonen. Rasmus er syg og bærer på den meget smitsomme virus. Martin er såret og Apollon er lige i hælene på gruppen i deres ubarmhjertige forsøg på at fange Rasmus.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 620

Se trailer til ny mørk Netflix-komedie; ‘Dead to Me’

02/04/2019 | Flixfilm

dead to me netflix serie ny komedieChristina Applegate og Linda Cardellini optræder i den helt nye Netflix original-serie, ‘Dead to Me’, en vanedannende mørk komedie, der har premiere fredag den 3. maj.

Se en trailer til serien nederst i artiklen.

Jen (Christina Applegate) er en hånlig enke, der er fast besluttet på at løse hendes mands ”hit-and-run-mord”. Judy (Linda Cardellini) er en optimistisk, frisindet kvinde, der for nylig har lidt sit eget tragiske tab. Da de to kvinder mødes i en støttegruppe, bliver de på usandsynlig vis venner, selvom deres personlighed er hinandens modpoler. Deres bånd til hinanden forstærkes over vin, cookies og en fælles interesse for The Facts of Life, mens Judy desperat forsøger at beskytte Jen fra en chokerende hemmelighed, der kan ødelægge det liv, hun kender.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 620

Anmeldelse: ‘The Highwaymen’

02/04/2019 | Flixfilm

highwaymen anmeldelse review film danmark 2019

Kevin Costner og Woody Harrelson udgør et spændende makkerpar som de ældre Texas Rangers, der jagtede efter Bonnie og Clyde. Filmen byder på et anderledes og forfriskende perspektiv på historien fra dengang. Man skal dog ikke forvente fart over felten i handlingen. I stedet får man en langsommelig, men interessant jagt efter kæresteparret.

Skrevet af Michael Larsen.

Det kriminelle par Bonnie og Clyde hærgede rundt omkring i 30érnes Amerika under den store depression. Ingen banker og politimænd kunne føle sig sikre mod parret, der var særdeles nådesløse i deres handlinger, osse så det skabte chok i landet.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 620

Nyt på Netflix i uge 13

01/04/2019 | Flixfilm

Spider Man Homecoming netflixDer bliver ofte tilføjet nye film og serier til Netflix hver dag og den sidste uge var ingen undtagelse; 31 titler havde premiere i sidste uge.

I denne artikel kan du finde en oversigt over alle de nye premierer.

Se bl.a. Spider-Man: Homecoming, The Boss Baby, The Zookeeper’s Wife, Hannibal, Back to the Future Part II, The People vs. Larry Flynt, Maudie og Netflix-filmen The Highwaymen med Kevin Costner og Woody Harrelson, der netop har fået 5 stjerner i Filmselskabet på tv-kanalen DR K.

I sidste uge kom der også nye episoder af Santa Clarita Diet med en menneskeædende Drew Barrymore, samt premiere på den helt nye serie Trust, som er instrueret af bl.a Danny Boyle (Trainspotting) og har Donald Sutherland, Hilary Swank og Brendan Fraser i hovedrollerne.

Netflix Danmark tilføjede i sidste uge følgende film og serier til streamingtjenesten:

Læs hele artiklen…