Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Alt om Netflix

Netflix blev grundlagt i 1997 af Reed Hastings og Marc Randolph. De ville gøre det nemmere at leje film og testede derfor idéen om at sende DVD’er med posten. Allerede året efter, i 1998, lancerede de Netflix.com – verdens første hjemmeside til både udlejning og salg af DVD’er online.

Netflix blev hurtigt populært som en abonnementsbaseret tjeneste, hvor medlemmer kunne leje så mange DVD’er, de ville, uden afleveringsfrister, forsinkelsesgebyrer eller begrænsninger per måned.

I år 2000 lancerede Netflix et avanceret anbefalingssystem. Det brugte brugernes bedømmelser af tidligere film og serier til at foreslå nyt indhold – en funktion, der senere blev vigtig for den personlige oplevelse i streamingtjenesten.

Børsnotering og vækst i antal medlemmer

I 2002 blev Netflix børsnoteret på NASDAQ med aktiekoden NFLX og en åbningskurs på kun 1 dollar per aktie. Allerede året efter fik virksomheden patent på sin teknologi, og antallet af medlemmer nåede over 1 million.

I 2005 kom muligheden for at oprette flere brugerprofiler på én konto, og i 2006 havde Netflix hele 5 millioner abonnenter.

Streaming ændrer alt

I 2007 tog Netflix det næste store skridt og lancerede streaming af film og serier direkte over internettet – en funktion, der ændrede hele måden, vi ser tv og film på. I 2010 blev tjenesten tilgængelig i Canada og året efter i Latinamerika og Caribien.

I 2012 nåede Netflix 25 millioner abonnenter og blev lanceret i bl.a. Storbritannien, Irland og de nordiske lande – herunder også Danmark.

Originale serier og internationale priser

I 2013 begyndte Netflix selv at producere indhold og lancerede sine første originale serier: Hemlock Grove, Orange Is the New Black, House of Cards og Arrested Development.

House of Cards blev en milepæl for streaming, da serien vandt tre Emmy-priser – de første nogensinde tildelt et internetbaseret streamingmedie.

Netflix vokser globalt og opgraderer til 4K

I 2014 oversteg Netflix 50 millioner abonnenter og blev udvidet til flere europæiske lande, herunder Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Luxembourg og Schweiz.

Samtidig blev streamingkvaliteten forbedret med lanceringen af 4K Ultra HD, hvilket gjorde Netflix til en af de første platforme med indhold i ultra høj opløsning.

Flixfilm » Netflix » Side 629

‘Formula 1: Drive to Survive’ drøner ind på Netflix

20/02/2019 | Flixfilm

formula 1 netflix serieNæste måned har streamingtjenesten Netflix premiere på et nyt gribende og fartfyldt program om verdens dyreste sport.

Det hedder ‘Formula 1: Drive to Survive’ og kan ses på Netflix Danmark den 8. marts.

Netflix har netop udsendt en trailer, som kan ses nederst i artiklen.

Gennem 10 afsnit vil man i ‘Formula 1: Drive to Survive’ komme helt tæt på verdens hurtigste kørere, holdenes hovedpersoner og ejere samt såvel Formula 1’s eget ledelsesteam.

I serien afsløres den sande historie om formelq 1; heriblandt kørernes kamp for at stå på toppen af podiet såvel som hjertet og lidenskaben for sporten. Serien viser de ofringer og udfordringer som både kørere og holdejere står overfor når de dedikere deres liv til verdens hurtigste sport.

Læs hele artiklen…



Flixfilm » Netflix » Side 629

Netflix beholder superhelte-serier

20/02/2019 | Flixfilm

marvel netflix serier bliver fjernes ikke danmarkSelvom at samarbejdet mellem streamingtjenesten Netflix og Marvel/Disney officielt er afsluttet efter at ‘The Punisher’ og ‘Jessica Jones’ er blevet droppet, så skal man ikke frygte at superhelte-serierne forsvinder fra Netflix – i hvert fald ikke foreløbigt.

Det fortæller Reed Hastings og Ted Sarandos, der er henholdsvis direktør og indholdschef hos Netflix.

“Vores Marvel-serier, som Disney producerer for os – Dem ejer vi (…) Vi har lov til at vise dem i rigtig mange år” lyder det kryptisk fra de to Netflix-ledere.

Marvel-serierne vil derfor fortsat være tilgængelige på Netflix, men spørgsmålet er i hvor mange år de fortsat vil være på streamingtjenesten efter at Marvel/Disney forventes, at lancere deres egen Netflix-konkurrent senere i 2019.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 629

Nye afsnit af ‘Queer Eye’ til marts

20/02/2019 | Flixfilm

Queer Eye netflix sæson 3 danmark premiere afsnitDet populære makeover og Emmy-vindende reality-show ‘Queer Eye’ er snart tilbage på Netflix Danmark med helt nye afsnit.

Tredje sæson af ‘Queer Eye’ har premiere 15. marts.

I den nye sæson drager The Fab Five: Antoni Porowski (mad og vin), Bobby Berk (indretningsarkitekt), Jonathan Van Ness (grooming), Karamo Brown (kultur) og Tan France (mode) til Kansas City, Missouri efter at have været i Georgia i de to forudgående sæsoner.

The Fab Five giver i programmet en hjælpeløs deltager en komplet makeover. Det indebærer foruden at bliver klippet og få nyt tøj også at få styr på hjemmet og madvaner. Altsammen ændringer, der skal være med til at øge selvtilliden hos deltageren.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 629

Anmeldelse: ‘Dirty John’ – sæson 1

19/02/2019 | Flixfilm

dirty john anmeldelse netflix review serie 2019

’Dirty John’ er endnu en fortælling om en hjælpeløs kvinde fanget i et forhold med en kontrollerende ægtemand. Men hvad der umiddelbart ligner endnu en poleret dramaserie, emmer rent faktisk af en masse fortælleglæde og overskud.

Skrevet af Lars Møller.

I oktober 2017 udkom podcasten ’Dirty John’, produceret i et samarbejde mellem den amerikanske avis, Los Angeles Times, og podcast-produktionsnetværket, Wondery. Den sande fortælling om Debra Newells møde med den ubehagelige tricktyv og stalker, John Meehan, og et nærmere studie af Meehans person og fortid. Som det er tilfældet med mange true crime dokumentarer, både i lyd og visuelle former, søges der tit i forbryderens fortid efter svar på de forfærdelige gerninger, som ofrene vidner om. Podcasten blev så stor en succes, at der senere både blev produceret en dokumentar og nu også en dramatisering af de prøvelser, som Debra måtte igennem efter mødet med Dirty John.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 629

Menneskeædende Drew Barrymoore er snart tilbage på Netflix

19/02/2019 | Flixfilm

santa clarita diet sæson 3 netflix dk serieNetflix-komedien ‘Santa Clarita Diet’ hvor Drew Barrymoore har en overdreven lyst til frisk menneskekød, er tilbage med tredje sæson den 29. marts.

Premieredatoen er blevet annonceret i en kort video, som kan ses nederst i artiklen.

Shielas (Drew Barrymoore) kannibalistiske tendenser forsøges holdt tilbage af hendes mand Joel (Timothy Olyphant), der pludselig får andet at tænke på end deres salgs-kvota som ejendomsmæglere.

Det er dog ikke helt nemt at have et velfungerende arbejde når Shiela er blevet smittet med en zombie-virus, der giver hende en umenneskelig lyst til kød og blod – fra netop mennesker.

Læs hele artiklen…