Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Alt om Netflix

Netflix blev grundlagt i 1997 af Reed Hastings og Marc Randolph. De ville gøre det nemmere at leje film og testede derfor idéen om at sende DVD’er med posten. Allerede året efter, i 1998, lancerede de Netflix.com – verdens første hjemmeside til både udlejning og salg af DVD’er online.

Netflix blev hurtigt populært som en abonnementsbaseret tjeneste, hvor medlemmer kunne leje så mange DVD’er, de ville, uden afleveringsfrister, forsinkelsesgebyrer eller begrænsninger per måned.

I år 2000 lancerede Netflix et avanceret anbefalingssystem. Det brugte brugernes bedømmelser af tidligere film og serier til at foreslå nyt indhold – en funktion, der senere blev vigtig for den personlige oplevelse i streamingtjenesten.

Børsnotering og vækst i antal medlemmer

I 2002 blev Netflix børsnoteret på NASDAQ med aktiekoden NFLX og en åbningskurs på kun 1 dollar per aktie. Allerede året efter fik virksomheden patent på sin teknologi, og antallet af medlemmer nåede over 1 million.

I 2005 kom muligheden for at oprette flere brugerprofiler på én konto, og i 2006 havde Netflix hele 5 millioner abonnenter.

Streaming ændrer alt

I 2007 tog Netflix det næste store skridt og lancerede streaming af film og serier direkte over internettet – en funktion, der ændrede hele måden, vi ser tv og film på. I 2010 blev tjenesten tilgængelig i Canada og året efter i Latinamerika og Caribien.

I 2012 nåede Netflix 25 millioner abonnenter og blev lanceret i bl.a. Storbritannien, Irland og de nordiske lande – herunder også Danmark.

Originale serier og internationale priser

I 2013 begyndte Netflix selv at producere indhold og lancerede sine første originale serier: Hemlock Grove, Orange Is the New Black, House of Cards og Arrested Development.

House of Cards blev en milepæl for streaming, da serien vandt tre Emmy-priser – de første nogensinde tildelt et internetbaseret streamingmedie.

Netflix vokser globalt og opgraderer til 4K

I 2014 oversteg Netflix 50 millioner abonnenter og blev udvidet til flere europæiske lande, herunder Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Luxembourg og Schweiz.

Samtidig blev streamingkvaliteten forbedret med lanceringen af 4K Ultra HD, hvilket gjorde Netflix til en af de første platforme med indhold i ultra høj opløsning.

Flixfilm » Netflix » Side 634

‘Isn’t It Romantic’; Se trailer til ny romantisk komedie fra Netflix

06/02/2019 | Flixfilm

isnt it romantic netflix komedie filmRebel Wilson og Liam Hemsworth har hovedrollerne i den nye romantiske komediefilm ‘Isn’t It Romantic’, som får premiere på Netflix den 28. februar – to uger efter biografpremieren i USA.

Det annoncerer Netflix, som også har frigivet en trailer, der kan ses nederst i artiklen.

Natalie (Rebel Wilson) er arkitekt i New York og arbejder hårdt for at blive anerkendt for sit arbejde, men det er mere sandsynligt, at hun bliver bedt om at hente kaffe og frokost, end at hun bliver bedt om at designe byens næste skyskraber.

Og som om det var ikke var slemt nok, bliver hun slået bevidstløs af en røver, og da hun vågner igen, opdager hun, at hendes liv pludselig er forvandlet til hendes værste mareridt – en romantisk komedie, hvor hun selv spiller hovedrollen.

Læs hele artiklen…



Flixfilm » Netflix » Side 634

Anmeldelse: ‘Nightflyers’ – sæson 1

05/02/2019 | Flixfilm

nightflyers anmeldelse review netflix serie 2019

Der er desværre ikke meget nyt under solen i ’Nightflyers’, som ellers lover spænding og uhygge i rummet. Men er man stor tilhænger af klassiske science fiction-troper, kan der alligevel være lidt at hente.

Skrevet af Lars Møller.

’Nightflyers’ udkom oprindeligt som en kortroman i 1980, skrevet af George R. R. Martin. I dag kendes Martin allerbedst for at have skrevet et af moderne tids største fantasy eposser, nemlig ’A Song of Ice and Fire’, som er blevet til HBOs storslåede ’Game of Thrones’. Derfor kommer det heller ikke bag på nogen, at vi nu ser andre værker fra hans hånd blive vist på tv-skærmen. I første omgang fik ’Nightflyers’ faktisk en filmatisering i 1987, men lavbudgetsfilmen fik aldrig rigtig et publikum. Nu har den amerikanske tv-station Syfy så slået pjalterne sammen med Netflix og produceret en serie baseret på kortromanen og filmen. Serien fik i første omgang amerikansk premiere i december sidste år på Syfy-kanalen, mens Netflix ventede indtil nu med at udgive den til et internationalt publikum.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 634

Kommende nordisk indhold fra Netflix

05/02/2019 | Flixfilm

valhallamurders netflixStreamingtjenesten Netflix har netop fremlagt deres nordiske planer for indhold og i denne artikel samler vi op på de alle de kommende film og serier med nordisk islæt, som de danske Netflix-medlemmer kan se frem til.

Først og fremmest har Netflix annonceret premieredatoen for deres første svenske serie ‘Quicksand‘ / ‘Störst av Allt’ som er baseret på bestsellerromanen af samme navn. Den lander på streamingtjenesten den 5. april og en teaser kan ses nederst i artiklen.

Da en tragedie i ‘Quicksand’ finder sted på en grundskole i Stockholms rigeste forstad, finder en helt almindelig elev, Maja Norberg, sig selv i centrum for en mordretssag. Efterhånden som dagens begivenheder udfoldes, løftes sløret også for de private detaljer om hendes forhold med Sebastian Fagerman og hans dysfunktionelle familie.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 634

Anmeldelse: ‘Velvet Buzzsaw’

04/02/2019 | Flixfilm

velvet buzzsaw netflix anmeldelse review film 2019

Kunst af overnaturlig karakter myrder løs i LA’s excentriske kunstverden i den surrealistiske gyser ‘Velvet Buzzsaw’. En hysterisk underholdende Jake Gyllenhall som selvhøjtidelig kunstkritiker farer rundt i manegen i en mærkelig sammenkobling af satire og gys. Filmen formår desværre ikke at samle de to ekstremer til en samhørig oplevelse trods god underholdningsværdi.

Skrevet af Michael Larsen.

En af Jake Gyllenhalls bedste roller var i ‘Nightcrawler’, hvor hans psykotiske Lou Bloom jagtede efter den amerikanske drøm for enhver pris som manisk bidragyder af optagelser med død og ødelæggelser til en benhård tv-verden – repræsenteret af en kynisk Rene Russo som nyhedsredaktør. Filmen var en af de bedste fra år 2014 og manden bag den dystre filmperle var den erfarne manuskriptforfatter og Russo’s mand Dan Gilroy, der havde sin debut som instruktør. Derefter lavede han advokatdramaet ‘Roman J Israel, Esq.’ med Denzel Washington.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 634

Nyt på Netflix i uge 5

04/02/2019 | Flixfilm

nightflyers netflixI denne artikel har vi samlet en oversigt over alle 52 film og serier, som fik premiere på streamingtjenesten Netflix i sidste uge.

Der kom bl.a. nye episoder af den populære serier som Gotham, When Calls the Heart og Bordertown, mens ​​George R. R. Martin s Nightflyers, Russian Doll og Siempre Bruja er blandt de helt nye serier, som nu kan ses på Netflix.

Netflix-thrilleren Velvet Buzzsaw med Jake Gyllenhaal, John Malkovich og Toni Collette er blandt filmnyhederne som også inkluderer Clash of the Titans, Mother!, Power Rangers, American Sniper, 300, Dark Shadows, The Lovely Bones, Shot Caller med Nikolaj Coster-Waldau samt mange flere.

Se den komplette liste med nyhederne nedenfor;

Læs hele artiklen…