Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Alt om Netflix

Netflix blev grundlagt i 1997 af Reed Hastings og Marc Randolph. De ville gøre det nemmere at leje film og testede derfor idéen om at sende DVD’er med posten. Allerede året efter, i 1998, lancerede de Netflix.com – verdens første hjemmeside til både udlejning og salg af DVD’er online.

Netflix blev hurtigt populært som en abonnementsbaseret tjeneste, hvor medlemmer kunne leje så mange DVD’er, de ville, uden afleveringsfrister, forsinkelsesgebyrer eller begrænsninger per måned.

I år 2000 lancerede Netflix et avanceret anbefalingssystem. Det brugte brugernes bedømmelser af tidligere film og serier til at foreslå nyt indhold – en funktion, der senere blev vigtig for den personlige oplevelse i streamingtjenesten.

Børsnotering og vækst i antal medlemmer

I 2002 blev Netflix børsnoteret på NASDAQ med aktiekoden NFLX og en åbningskurs på kun 1 dollar per aktie. Allerede året efter fik virksomheden patent på sin teknologi, og antallet af medlemmer nåede over 1 million.

I 2005 kom muligheden for at oprette flere brugerprofiler på én konto, og i 2006 havde Netflix hele 5 millioner abonnenter.

Streaming ændrer alt

I 2007 tog Netflix det næste store skridt og lancerede streaming af film og serier direkte over internettet – en funktion, der ændrede hele måden, vi ser tv og film på. I 2010 blev tjenesten tilgængelig i Canada og året efter i Latinamerika og Caribien.

I 2012 nåede Netflix 25 millioner abonnenter og blev lanceret i bl.a. Storbritannien, Irland og de nordiske lande – herunder også Danmark.

Originale serier og internationale priser

I 2013 begyndte Netflix selv at producere indhold og lancerede sine første originale serier: Hemlock Grove, Orange Is the New Black, House of Cards og Arrested Development.

House of Cards blev en milepæl for streaming, da serien vandt tre Emmy-priser – de første nogensinde tildelt et internetbaseret streamingmedie.

Netflix vokser globalt og opgraderer til 4K

I 2014 oversteg Netflix 50 millioner abonnenter og blev udvidet til flere europæiske lande, herunder Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Luxembourg og Schweiz.

Samtidig blev streamingkvaliteten forbedret med lanceringen af 4K Ultra HD, hvilket gjorde Netflix til en af de første platforme med indhold i ultra høj opløsning.

Flixfilm » Netflix » Side 641

Optagelserne til ‘The Rain’ sæson 2 afsluttet

12/01/2019 | Flixfilm

the rain sæson 2 optagelser produktion netflixPremieredatoen på den næste sæson af den danske Netflix-serie ‘The Rain’ lader stadig vente på sig, men alle optagelser er nu i hus.

Det afslører skuespiller Lucas Lynggaard Tønnesen, som i serien spiller Rasmus på sin Instagram. Se nedenfor.

Han skrev i slutningen af december, at alle optagelser nu var færdige og at det har taget 76 dage.

Selvom at alle optagelser er i hus, så må man formodentlig væbne sig lidt med tålmodighed, da mange optagelser sandsynligvis skal efterbehandles og redigeres, mens de store ødelæggelser i Danmark, som blev vist i sæson 1, også skal genskabes ved hjælp af CGI.

Det forventes dermed at ‘The Rain’ sæson 2 først får premiere på Netflix Danmark i andet halvår af 2019.

Læs hele artiklen…



Flixfilm » Netflix » Side 641

Se trailer til ‘Velvet Buzzsaw’ fra holdet bag ‘Nightcrawler’

11/01/2019 | Flixfilm

Velvet Buzzsaw trailer Netflix danmarkTilbage i 2017 købte streamingtjenesten Netflix rettighederne til en ny syret film fra filmskaber og instruktør Dan Gilroy, der seneste gjorde sig bemærket med ‘Nightcrawler’ fra 2014.

Instruktøren havde igen slået pjalterne sammen med skuespillerne Jake Gyllenhaal og Rene Russo, som ligeledes medvirkede i ‘Nightcrawler’, hvilket fik streamingtjenesten til at give grønt lys til at starte produktionen af ‘Velvet Buzzsaw’.

Efter flere år i produktion er Netflix nu klar med første trailer til ‘Velvet Buzzsaw’, som kan ses nederst i artiklen, samt premieredatoen, der er blevet fastsat til den 1. februar.

‘Velvet Buzzsaw’ er en surrealistisk thriller, der foregår i Los Angeles’ aktuelle kunstverden, hvor kendte kunstnere og storsamlere betaler en høj pris, når kunsten kolliderer med det kommercielle.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 641

Jorden er giftig i ny sci-fi film fra Netflix med Anthony Mackie

10/01/2019 | Flixfilm

io netflix sci fi filmI næste uge har streamingtjenesten Netflix premiere på den nye originale science fiction film ‘IO’, der blandt andet har Anthony Mackie (‘Avengers: Infinity War’) og Margaret Qualley (‘The Leftovers’) på rollelisten.

Filmen får premiere fredag den 18. januar og Netflix har netop udsendt første trailer, som kan ses nederst i artiklen.

I ‘IO’ er Sam (Qualley) en ung videnskabskvinde og en af de sidste overlevende efter en katastrofe på Jorden, som har gjort planeten ubebolig. Hun er fast besluttet på at finde en måde, hvorpå menneskene kan tilpasse sig og overleve i stedet for at forlade deres verden.

Men da den sidste transport gør sig klar til at forlade planeten og rejse mod en fjern koloni, møder hun Micah (Mackie), en anden overlevende, og hun kommer i tvivl om sin beslutning.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 641

5 film på Netflix som får topkarakter på IMDb

09/01/2019 | Flixfilm

topkarakter imdb netflix film danmarkStreamingtjenesten Netflix har et udvalg på flere tusinde film og serier, men det er ikke altid nemt at finde den bedste underholdning.

I denne artikel har vi samlet 5 film på Netflix Danmark, der får topkarakter på Internet Movie Database (IMDb), som er en online filmdatabase med informationer om stort set alle udgivet film.

De fem film-anbefalinger er alle iblandt de 20 bedste film nogensinde ifølge brugerne af IMDb.

Vidste du, at Flixfilm.dk viser IMDb-karakteren for alle nye film og serier, der tilføjes til Netflix? Klik blot på de nyeste titler på forsiden og du kan se flere informationer, IMDb-bedømmelse og trailer.

Se de fem film, som får topkarakter på IMDb herunder;

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 641

David Fincher hovedkraften bag ny futuristisk animationserie; ‘Love Death & Robots’

09/01/2019 | Flixfilm

love death robots 2Den anerkendte film og serieskaber David Fincher og Tim Miller, der stod bag sidste års publikumsucces ‘Deadpool’, har slået pjalterne sammen og udviklet en ny animations antologiserie eksklusivt på Netflix.

Serien har navnet ‘Love, Death & Robots’ og bliver på 18 episoder.

Det oplyser streamingtjenesten i en pressemeddelelse og kan samtidig løfte sløret for et par billeder, der kan ses nederst i denne artikel.

‘Love, Death & Robots’ byder på science fiction, fantasy, horror og komedie-historier, som vil være henvendt til det voksne publikum.

Episoderne har hver en varighed på 5-15 minutter og vil være skabt af animationsstudier fra hele verden og vil dermed have en unik stil, fra 2D til fotorealistisk 3D CGI.

Læs hele artiklen…