Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Alt om Netflix

Netflix blev grundlagt i 1997 af Reed Hastings og Marc Randolph. De ville gøre det nemmere at leje film og testede derfor idéen om at sende DVD’er med posten. Allerede året efter, i 1998, lancerede de Netflix.com – verdens første hjemmeside til både udlejning og salg af DVD’er online.

Netflix blev hurtigt populært som en abonnementsbaseret tjeneste, hvor medlemmer kunne leje så mange DVD’er, de ville, uden afleveringsfrister, forsinkelsesgebyrer eller begrænsninger per måned.

I år 2000 lancerede Netflix et avanceret anbefalingssystem. Det brugte brugernes bedømmelser af tidligere film og serier til at foreslå nyt indhold – en funktion, der senere blev vigtig for den personlige oplevelse i streamingtjenesten.

Børsnotering og vækst i antal medlemmer

I 2002 blev Netflix børsnoteret på NASDAQ med aktiekoden NFLX og en åbningskurs på kun 1 dollar per aktie. Allerede året efter fik virksomheden patent på sin teknologi, og antallet af medlemmer nåede over 1 million.

I 2005 kom muligheden for at oprette flere brugerprofiler på én konto, og i 2006 havde Netflix hele 5 millioner abonnenter.

Streaming ændrer alt

I 2007 tog Netflix det næste store skridt og lancerede streaming af film og serier direkte over internettet – en funktion, der ændrede hele måden, vi ser tv og film på. I 2010 blev tjenesten tilgængelig i Canada og året efter i Latinamerika og Caribien.

I 2012 nåede Netflix 25 millioner abonnenter og blev lanceret i bl.a. Storbritannien, Irland og de nordiske lande – herunder også Danmark.

Originale serier og internationale priser

I 2013 begyndte Netflix selv at producere indhold og lancerede sine første originale serier: Hemlock Grove, Orange Is the New Black, House of Cards og Arrested Development.

House of Cards blev en milepæl for streaming, da serien vandt tre Emmy-priser – de første nogensinde tildelt et internetbaseret streamingmedie.

Netflix vokser globalt og opgraderer til 4K

I 2014 oversteg Netflix 50 millioner abonnenter og blev udvidet til flere europæiske lande, herunder Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Luxembourg og Schweiz.

Samtidig blev streamingkvaliteten forbedret med lanceringen af 4K Ultra HD, hvilket gjorde Netflix til en af de første platforme med indhold i ultra høj opløsning.

Flixfilm » Netflix » Side 642

Netflix vandt Golden Globe for bedste komedieserie

07/01/2019 | Flixfilm

The Kominsky Method Golden GlobeForleden blev de prestigefyldte Golden Globe, som har til formål at hylde de bedste præstationer inden for film- og fjernsynsbranchen, uddelte ved et storslået arrangement i Beverly Hills, Californien.

Netflix var naturligvis på pletten og til stor overraskelse vandt streamingtjenesten prisen for bedste komedieserie med ‘The Kominsky Method’, som bl.a. har Michael Douglas og Alan Arkin på rollelisten.

I serien spiller de to et par aldrende venner, mens de navigerer gennem fordelene og ulemperne ved at blive gammel.

Det var overraskende at ‘The Kominsky Method’ vandt da den generelt ikke har været særlig synlig og generelt har levet et stille liv på Netflix. Samtidig har de internationale anmeldere været positive, men bestemt ikke overvældet af serien.

Læs hele artiklen…



Flixfilm » Netflix » Side 642

14 Netflix-serier blev droppet i 2018

05/01/2019 | Flixfilm

serier aflyst droppet netflix 2018Streamingtjenesten Netflix udvikler og producerer hele tiden nye serier, men det betyder desværre også at andre får kniven.

I denne artikel kan du se en liste over de 14 serier, som Netflix valgte at droppe i 2018.

Blandt de mest overraskende serie-aflysinger i 2018 finder man de kritikerroste ‘Daredevil’ og ‘American Vandal’ samt den profilerede ‘The Good Cop’, som aldrig rigtig fandt et publikum. Det blev også meldt ud at den sidste sæson af ‘Orange Is the New Black’ lander på Netflix i 2019. Den før så populære serier lader til at have tabt pusten af seks sæsoner.

Selvom at serierne på listen er blevet aflyst, så vil de dog stadig kunne findes på streamingtjenesten mange år frem. Dette gælder også superhelte-serierne, som er skabt i samarbejde med Marvel.

Se alle de Netflix-serier, som blev droppet i 2018 herunder;

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 642

Ny sæson af ‘Black Mirror’ forsinket af ‘Bandersnatch’

04/01/2019 | Flixfilm

black mirror sæson 5 femte netflixNetflix overraskede alt og alle da streamingtjenesten den 28. december havde “surprise”-premiere på den interaktive ‘Black Mirror: Bandersnatch’, hvor man har mulighed for selv at have indflydelse på handlingen.

Desværre betyder udviklingen af den innovative film, som har taget mere end to år at færdiggøre, at den kommende ‘Black Mirror’ sæson 5 bliver forsinket.

Det fortæller Charlie Brooker, skaberen af ‘Black Mirror’, i et interview til The Hollywood Reporter.

Han pointerer, at produktion af ‘Bandersnatch’ har været som at lave fire episoder simultant af sci-fi antologi serien.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 642

Se trailer til ny Netflix-serie ‘Sex Education’

03/01/2019 | Flixfilm

sex education netflix trailer social2Den 11. januar har streamingtjenesten Netflix premiere på den nye komedieserie ‘Sex Education’, der er en moderne skildring af seksuelle og romantiske oplevelser, identitet, venskab og livet som teenager.

Se en trailer til ‘Sex Education’, som er på 8 episoder nedenfor.

‘Sex Education’ handler om den 16-årige og uskyldige Otis, der bor hos sin mor; sex-terapeuten Jean. Stadig omgivet af manualer, film og kedelige samtaler om sex, er Otis en tilbageholdende ekspert om emnet.

Da Otis mors arbejde afsløres, beslutter han at begynde at bruge sin mors viden og åbner sammen med en af sine klassekammerater en hemmelig sexterapi-ekspertgruppe på skolen og begynder derfor at rådgive eleverne om alle deres underlige og vidunderlige problemer. Selvom at Otis hurtigt bliver en selverklæret sex-ekspert, så kan han godt selv bruge lidt råd og vejledning…

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 642

Netflix afslører ‘The Punisher’ sæson 2 premieredato ved et uheld

02/01/2019 | Flixfilm

punisher premiere dato netflix dk sæson 2Den hævngerrige krigsveteran Frank Castle er snart tilbage på streamingtjenesten Netflix – Klar til at tage på arbejde med alle de øredøvende maskingeværsalver det måtte kræve.

Det viser en ny teaser til ‘The Punisher’ sæson 2, som kan ses nederste i artiklen.

Mere interessant er det dog, at Netflix, som ellers har holdt premieredatoen bag lås og slå, ved et uheld er kommet til at frigive den på en af deres sociale medie-kanaler.

‘The Punisher’ sæson 2 får således premiere på Netflix Danmark fredag den 18. januar.

I slutningen af teaseren meddeler Netflix, at den ny sæson “kommer snart”, men streamingtjenesten har tidligere meldt ud at den stensikkert får premiere i januar, så en premieredato den 18. januar lyder ikke helt ved siden af.

Læs hele artiklen…