Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Alt om Netflix

Netflix blev grundlagt i 1997 af Reed Hastings og Marc Randolph. De ville gøre det nemmere at leje film og testede derfor idéen om at sende DVD’er med posten. Allerede året efter, i 1998, lancerede de Netflix.com – verdens første hjemmeside til både udlejning og salg af DVD’er online.

Netflix blev hurtigt populært som en abonnementsbaseret tjeneste, hvor medlemmer kunne leje så mange DVD’er, de ville, uden afleveringsfrister, forsinkelsesgebyrer eller begrænsninger per måned.

I år 2000 lancerede Netflix et avanceret anbefalingssystem. Det brugte brugernes bedømmelser af tidligere film og serier til at foreslå nyt indhold – en funktion, der senere blev vigtig for den personlige oplevelse i streamingtjenesten.

Børsnotering og vækst i antal medlemmer

I 2002 blev Netflix børsnoteret på NASDAQ med aktiekoden NFLX og en åbningskurs på kun 1 dollar per aktie. Allerede året efter fik virksomheden patent på sin teknologi, og antallet af medlemmer nåede over 1 million.

I 2005 kom muligheden for at oprette flere brugerprofiler på én konto, og i 2006 havde Netflix hele 5 millioner abonnenter.

Streaming ændrer alt

I 2007 tog Netflix det næste store skridt og lancerede streaming af film og serier direkte over internettet – en funktion, der ændrede hele måden, vi ser tv og film på. I 2010 blev tjenesten tilgængelig i Canada og året efter i Latinamerika og Caribien.

I 2012 nåede Netflix 25 millioner abonnenter og blev lanceret i bl.a. Storbritannien, Irland og de nordiske lande – herunder også Danmark.

Originale serier og internationale priser

I 2013 begyndte Netflix selv at producere indhold og lancerede sine første originale serier: Hemlock Grove, Orange Is the New Black, House of Cards og Arrested Development.

House of Cards blev en milepæl for streaming, da serien vandt tre Emmy-priser – de første nogensinde tildelt et internetbaseret streamingmedie.

Netflix vokser globalt og opgraderer til 4K

I 2014 oversteg Netflix 50 millioner abonnenter og blev udvidet til flere europæiske lande, herunder Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Luxembourg og Schweiz.

Samtidig blev streamingkvaliteten forbedret med lanceringen af 4K Ultra HD, hvilket gjorde Netflix til en af de første platforme med indhold i ultra høj opløsning.

Flixfilm » Netflix » Side 655

Anmeldelse: ‘The Kominsky Method’ – sæson 1

20/11/2018 | Flixfilm

The Kominsky Method anmeldelse review netflix danmark 2018

‘The Kominsky Method’ er ikke ligefrem nyskabende som komedieserie om det at være gammel, men det ordinære stof bliver båret af det herlige, sjove samspil mellem de gamle stjerner Michael Douglas og Alan Arkin. Det er ægte bromance, der morer og liver en op i den mørke efterårstid, hvor man har brug for tiltrængt latter og varme.

Skrevet af Michael Larsen.

De klassiske Hollywood-legender indenfor de senere år har slået deres folder i det evige voksende streaming-marked. Et fint eksempel er Jane Fonda og Lily Tomlin med deres komedieserie ‘Grace and Frankie’. I den serie oplever man de to legender i komisk højspil, der matcher deres alder og tager netop fat i alderdom. Nu har den ældre mandlige målgruppe fået deres egen serie om alderdom med ‘The Kominsky Method’, der bliver båret af mandlige legender som Michael Douglas og Alan Arkin.

Læs hele artiklen…



Flixfilm » Netflix » Side 655

Nyt på Netflix i uge 46

19/11/2018 | Flixfilm

I denne artikel har vi samlet en oversigt over alle de nye film- og seriepremierer på Netflix Danmark i sidste uge.

Blandt nyhederne finder man The Kominsky Method, som er den kendte skuespiller Michael Douglas’ første serie i mange år, webcam-gyseren Cam, samt en ny sæson af ‘Narcos’, der denne gang er i Mexico.

Du kan også se Coen-brødrenes nye film ‘The Ballad of Buster Scruggs’, der er en antologi på seks små historier med blandt andet Tim Blake Nelson, Liam Neeson, James Franco og Tom Waits. Flixfilm har anmeldt filmen og anmeldelsen kan læses her; ‘The Ballad of Buster Scruggs’

Se alle de nye film og serier herunder;

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 655

Anmeldelse: ‘The Ballad of Buster Scruggs’

18/11/2018 | Flixfilm

ballad of buster scruggs anmeldelse review netflix film 2018

Hverken fugl eller fisk; og så alligevel begge dele. Coen-brødrenes western-antologi minder os både om, hvor kynisk og letlevende de to brødres skrive- og filmstil er. Yeehaw!

Skrevet af Søren Meinertz.

Allerførst vil denne anmelder gerne lige slå fast, at der ikke findes og vil aldrig findes nogen som Coen-brødrene, som blander arthouse og mainstream på en så unik made. Deres film er ofte både kyniske og misantropiske, men samtidig besidder deres karakterer en varme og quirkyness, der indkapsler en sand følelse af americana. Lige fra deres fantastiske debut Blood Simple henover Millers Crossing til A Simple Man synes deres film altid at koncentrere sig om mænd, der står i problemer til op over begge ører, men forsøger at slippe ud af det bedst mulige måde. Med blandede udfald.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 655

5 film på Netflix til influenzaramte

17/11/2018 | Flixfilm

Influenza-sæsonen er netop begyndt og den bedste måde at undgå sygdommen er at vaske hænder ofte og undgå andres nys og hoste.

Hvis du desværre allerede er blevet ramt af influenza og er tvangsindlagt til sengen, så har Flixfilm her fundet 5 film på streamingtjenesten Netflix, som gerne skulle gøre sygdomslivet lidt mere tåleligt. Der er nemlig altid nogen, der har det værre end dig!

I filmene kan du blandt andet se sygdomsudbrud, som ikke blot får næsen til at løbe og man for alt i verden bør undgå at komme i kontakt med, hvis ikke man vil blive til en zombie eller modtage store mængder radioaktiv stråling.

Herunder kan du se de fem film på Netflix Danmark, som influenzaramte bør se;

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 655

Anmeldelse: ‘Haunted’ – sæson 1

17/11/2018 | Flixfilm

Det mest hjemsøgende ved dette mærkelige horror-reality-koncept er de voldsomme traumer og svigt, som de fortællende tydeligvis har været udsat for som børn. Det kræver mere end almindelig indlevelsesevne at se bort fra disse og tro på deres spøgelseshistorier.

Skrevet af Frederikke Goth.

En god gyserhistorie er bestemt ikke at kimse ad – se f.eks. bare det mesterværk af en serie, Mike Flanagan har skabt med ‘The Haunting of Hill House’. Og så er der gyserfortællinger som ‘Hjemsøgt’ (‘Haunted’), der roder rundt i en mærkværdig genreblanding af horror og reality-tv, og det er bestemt ikke en succes.

Læs hele artiklen…