Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Alt om Netflix

Netflix blev grundlagt i 1997 af Reed Hastings og Marc Randolph. De ville gøre det nemmere at leje film og testede derfor idéen om at sende DVD’er med posten. Allerede året efter, i 1998, lancerede de Netflix.com – verdens første hjemmeside til både udlejning og salg af DVD’er online.

Netflix blev hurtigt populært som en abonnementsbaseret tjeneste, hvor medlemmer kunne leje så mange DVD’er, de ville, uden afleveringsfrister, forsinkelsesgebyrer eller begrænsninger per måned.

I år 2000 lancerede Netflix et avanceret anbefalingssystem. Det brugte brugernes bedømmelser af tidligere film og serier til at foreslå nyt indhold – en funktion, der senere blev vigtig for den personlige oplevelse i streamingtjenesten.

Børsnotering og vækst i antal medlemmer

I 2002 blev Netflix børsnoteret på NASDAQ med aktiekoden NFLX og en åbningskurs på kun 1 dollar per aktie. Allerede året efter fik virksomheden patent på sin teknologi, og antallet af medlemmer nåede over 1 million.

I 2005 kom muligheden for at oprette flere brugerprofiler på én konto, og i 2006 havde Netflix hele 5 millioner abonnenter.

Streaming ændrer alt

I 2007 tog Netflix det næste store skridt og lancerede streaming af film og serier direkte over internettet – en funktion, der ændrede hele måden, vi ser tv og film på. I 2010 blev tjenesten tilgængelig i Canada og året efter i Latinamerika og Caribien.

I 2012 nåede Netflix 25 millioner abonnenter og blev lanceret i bl.a. Storbritannien, Irland og de nordiske lande – herunder også Danmark.

Originale serier og internationale priser

I 2013 begyndte Netflix selv at producere indhold og lancerede sine første originale serier: Hemlock Grove, Orange Is the New Black, House of Cards og Arrested Development.

House of Cards blev en milepæl for streaming, da serien vandt tre Emmy-priser – de første nogensinde tildelt et internetbaseret streamingmedie.

Netflix vokser globalt og opgraderer til 4K

I 2014 oversteg Netflix 50 millioner abonnenter og blev udvidet til flere europæiske lande, herunder Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Luxembourg og Schweiz.

Samtidig blev streamingkvaliteten forbedret med lanceringen af 4K Ultra HD, hvilket gjorde Netflix til en af de første platforme med indhold i ultra høj opløsning.

Flixfilm » Netflix » Side 657

Premieredato på sidste sæson af ‘A Series of Unfortunate Events’

15/11/2018 | Flixfilm

Streamingtjenesten Netflix har netop annonceret, at tredje og sidste sæson af Lemony Snicket’s ‘A Series of Unfortunate Events’ får premiere den 1. januar 2019.

Det er helt ventet, at den frygtelige historie om Grev Olaf og de forældreløse børn Violet, Klaus og Sunny slutter med næste sæson, da alle de 13 bøger dermed er blevet filmatiseret.

Som det fremgår af traileren nederst i artiklen, er der virkelig tale om den endelige slutning, da Lemony Snicket (Patrick Warburton) udtaler at alt vil blive afsløret herunder under Baudelaire-børnenes skæbne og sandheden bag bogstaverne VFD.

Sæson 1 bestod af de 4 første bøger og anden sæson udgjorde de næste 5 bøger i rækken, mens den kommende og sidste sæson vil afrunde historien med de sidste 4 bøger; The Slippery Slope, The Grim Grotto, The Penultimate Peril, og The End.

Læs hele artiklen…



Flixfilm » Netflix » Side 657

Slut: ‘The Good Cop’ var ikke god nok

14/11/2018 | Flixfilm

Det er ikke to måneder siden at drama-komedieserien ‘The Good Cop’ havde premiere på Netflix, men nu har streamingtjenesten valgt at trække stikket på serien, som havde Tony Danza og Josh Groban i hovedrollerne.

Serien slutter dermed efter blot en enkelt sæson.

Det skriver Netflix i en pressemeddelelse.

Aflysningen kommer ikke som den store overraskelse da ‘The Good Cop’, som er skabt af Andy Breckman, der tidligere lavede ‘Monk’ aldrig formåede at skabe megen opmærksomhed og anmeldelserne af første sæson var ligeledes ikke prangende.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 657

Netflix lancerer “X Factor”-konkurrence med Cardi B, Chance the Rapper & T.I.

13/11/2018 | Flixfilm

Musikkonkurrencer som ‘X-Factor’, ‘The Voice’ og ‘American Idol’ er noget af det mest populære på TV, og det er naturligvis ikke noget som Netflix kan sidde overhørig.

Derfor lancerer streamingtjenesten Netflix nu deres egen sangkonkurrence med navnet ‘Rhythm + Flow’ hvor musikstjernerne Cardi B, Chance the Rapper og T.I. medvirker som dommere.

Det oplyser Netflix i en pressemeddelelse til Flixfilm.dk.

Med de nævnte dommere kommer det sikkert ikke som den store overraskelse, at der er tale om en hip-hop-inspireret konkurrence hvor det gælder om at finde den næste store hip-hop-stjerne.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 657

Netflix køber ‘Battle’ med Lise Teige fra ‘SKAM’

13/11/2018 | Flixfilm

Netflix har i dag annonceret, at de har købt de verdensomspændende rettighederne til ‘Battle’, som er en norsk dansefilm med Lisa Teige fra hit-serien ‘SKAM’ i hovedrollen.

‘Battle’ har premiere globalt den 1. december 2018, men ikke i Danmark og Norge! – Her får den først premiere i efteråret 2019.

Find en trailer nederst i artiklen.

Filmen handler om den moderne danser Amalie, som er tvunget til at flytte til et mindre privilegeret nabolag i Oslo, da hendes fars firma går konkurs. Splittet mellem to verdener og desperat efter at holde fast i sit tidligere, mere privilegerede liv, møder hun danseren Mikael, der ikke er som nogen, hun har mødt før.

Han introducerer hende til hendes første hip-hop dance battle – og til nye perspektiver på livet. Gennem hjertesorger, sved og tårer finder Amalie værdien i at stole på sine egne følelser og at forblive tro mod sig selv.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 657

Nyt på Netflix i uge 45

12/11/2018 | Flixfilm

I sidste uge kom der 27 film og serier på Netflix Danmark og i denne artikel kan du finde en komplet oversigt over alle nyhederne.

Nu er der blandt andet mulighed for et gensyn med det elskelige rumvæsen i familiefilmen E.T. the Extra-Terrestrial, 8 Mile, Public Enemies, Monty Python’s The Meaning of Life og Transformers: The Last Knight.

Netflix har også haft eksklusiv premiere på David Mackenzies historiske actiondrama ‘Outlaw King’ med bl.a. Chris Pine. Flixfilm har set film og her kan du finde en anmeldelse af ‘Outlaw King’ om én af Skotlands nationalhelte og største konger, Robert the Bruce.

Se alle de nye film og serier herunder;

Læs hele artiklen…