Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Alt om Netflix

Netflix blev grundlagt i 1997 af Reed Hastings og Marc Randolph. De ville gøre det nemmere at leje film og testede derfor idéen om at sende DVD’er med posten. Allerede året efter, i 1998, lancerede de Netflix.com – verdens første hjemmeside til både udlejning og salg af DVD’er online.

Netflix blev hurtigt populært som en abonnementsbaseret tjeneste, hvor medlemmer kunne leje så mange DVD’er, de ville, uden afleveringsfrister, forsinkelsesgebyrer eller begrænsninger per måned.

I år 2000 lancerede Netflix et avanceret anbefalingssystem. Det brugte brugernes bedømmelser af tidligere film og serier til at foreslå nyt indhold – en funktion, der senere blev vigtig for den personlige oplevelse i streamingtjenesten.

Børsnotering og vækst i antal medlemmer

I 2002 blev Netflix børsnoteret på NASDAQ med aktiekoden NFLX og en åbningskurs på kun 1 dollar per aktie. Allerede året efter fik virksomheden patent på sin teknologi, og antallet af medlemmer nåede over 1 million.

I 2005 kom muligheden for at oprette flere brugerprofiler på én konto, og i 2006 havde Netflix hele 5 millioner abonnenter.

Streaming ændrer alt

I 2007 tog Netflix det næste store skridt og lancerede streaming af film og serier direkte over internettet – en funktion, der ændrede hele måden, vi ser tv og film på. I 2010 blev tjenesten tilgængelig i Canada og året efter i Latinamerika og Caribien.

I 2012 nåede Netflix 25 millioner abonnenter og blev lanceret i bl.a. Storbritannien, Irland og de nordiske lande – herunder også Danmark.

Originale serier og internationale priser

I 2013 begyndte Netflix selv at producere indhold og lancerede sine første originale serier: Hemlock Grove, Orange Is the New Black, House of Cards og Arrested Development.

House of Cards blev en milepæl for streaming, da serien vandt tre Emmy-priser – de første nogensinde tildelt et internetbaseret streamingmedie.

Netflix vokser globalt og opgraderer til 4K

I 2014 oversteg Netflix 50 millioner abonnenter og blev udvidet til flere europæiske lande, herunder Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Luxembourg og Schweiz.

Samtidig blev streamingkvaliteten forbedret med lanceringen af 4K Ultra HD, hvilket gjorde Netflix til en af de første platforme med indhold i ultra høj opløsning.

Flixfilm » Netflix » Side 674

Henry Cavill skal spille Geralt i Netflix-serien ‘The Witcher’

06/09/2018 | Flixfilm

Henry Cavill, kendt fra ‘Mission Impossible – Fallout’, ‘Justice League’, ‘Man of Steel’ m.fl. skal spille hovedrollen som Geralt of Rivia i den kommende Netflix-serie ‘The Witcher’, som er baseret på den bedstsælgende fantasy-saga af samme navn.

Det oplyser Netflix i en pressemeddelese.

‘The Witcher’, som er skabt af den polske forfatter Andrzej Sapkowski, handler om witcheren Geralt of Rivia, som er en monsterjæger der som ung udviklede overnaturlige kræfter, der gjorde det muligt at bekæmpe blodtørstige monstre.

Henry Cavill, skal som nævnt spille Geralt i serien, der bliver på 8 episoder, som han i øvrigt selv er stor fan Andrzej Sapkowski. Skuespilleren har også selv udtalt i medierne at han fulgte den kommende serie med interesse, da han godt kunne tænke sig at være med, samt gennemført spillet ‘The Witcher 3: Wild Hunt’ til konsol.

Læs hele artiklen…



Flixfilm » Netflix » Side 674

Kevin Spacey er død og begravet i ‘House of Cards’ sæson 6

05/09/2018 | Flixfilm

Den 2. november 2018 har streamingtjenesten Netflix premiere på den sjette og sidste sæson af ‘House of Cards’, der som bekendt bliver uden Kevin Spacey i front som Francis Underwood.

Der har været mange rygter om hvorledes Netflix ville skrive skuespilleren ud af serien, men streamingtjenesten har netop udsendt et nyt klip, som kan ses nederst i artiklen, der ikke lægger fingre imellem; Francis Underwood er død og begravet i ‘House of Cards’ sæson 6.

Hvorledes han mister livet er således det helt store spørgsmål. Er det mon Claire Underwood, der tager livet af ham?

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 674

Se trailer til kontroversiel Netflix-film om terrorangrebet på Utøya

05/09/2018 | Flixfilm

Den 10- oktober har streamingtjenesten Netflix eksklusiv premiere på filmen ’22 July’, som fortæller den sande historie om konsekvenserne af Norges mest dødbringende terrorangreb.

Filmen er lavet af den Oscar-nominerede filminstruktør Paul Greengrass, som tidligere har stået bag ‘United 93’, ‘Captain Phillips’ samt ‘Bourne’-filmene.

Se en trailer til ’22 July’ nederst i artiklen.

77 mennesker blev dræbt den 22. juli, da den selverklærede højreekstremist Anders Behring Breivik detonerede en bilbombe i Oslo i området omkring statsministerens kontor og justitsministeriet. Herefter foretog han en massenedskydning på øen Utøya, hvor en ungdomsorganisation holdt sommerlejr. Filmen følger en af de overlevendes fysiske og følelsesmæssige kamp til at skildre Norges vej til helbredelse og forsoning.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 674

Fem efterårsfilm på Netflix

04/09/2018 | Flixfilm

I weekenden melder vejrudsigten igen regn og temperaturer under 20 grader. Efteråret kalder på fordybelse, så hop under tæppet med en kop varmt og nyd en ægte filmklassiker.

I denne artikel har vi samlet fem film, du skal se på Netflix Danmark, når efterårsmørket sænker sig over landet og det igen er tid til at pakke sig under det lune tæppe.

Find de 5 film med efterårsstemning herunder;

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 674

EU: Mindst 30% indhold skal være fra Europa

03/09/2018 | Flixfilm

Det har længe været rygtet, at EU var klar til at lægge Netflix i lænker og kræve at en større procentdel af filmene og serierne på streamingtjenesten skulle være lokal-produceret, men nu er EU tættere på målet end nogensinde.

Til det amerikanske medie Variety udtaler generaldirektøren hos EU-Kommissionen nemlig, at kun en sidste afstemning mangler.

Kvotelovgivningen betyder, at streamingtjenester som Netflix, HBO Nordic, Amazon m.v. skal tilbyde et udvalg hvor mindst 30% af film og serierne skal være produceret lokalt indenfor EU. Det er dermed ikke længere tilladt blot at tilbyde f.eks. amerikanske film og serier.

Læs hele artiklen…