Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Alt om Netflix

Netflix blev grundlagt i 1997 af Reed Hastings og Marc Randolph. De ville gøre det nemmere at leje film og testede derfor idéen om at sende DVD’er med posten. Allerede året efter, i 1998, lancerede de Netflix.com – verdens første hjemmeside til både udlejning og salg af DVD’er online.

Netflix blev hurtigt populært som en abonnementsbaseret tjeneste, hvor medlemmer kunne leje så mange DVD’er, de ville, uden afleveringsfrister, forsinkelsesgebyrer eller begrænsninger per måned.

I år 2000 lancerede Netflix et avanceret anbefalingssystem. Det brugte brugernes bedømmelser af tidligere film og serier til at foreslå nyt indhold – en funktion, der senere blev vigtig for den personlige oplevelse i streamingtjenesten.

Børsnotering og vækst i antal medlemmer

I 2002 blev Netflix børsnoteret på NASDAQ med aktiekoden NFLX og en åbningskurs på kun 1 dollar per aktie. Allerede året efter fik virksomheden patent på sin teknologi, og antallet af medlemmer nåede over 1 million.

I 2005 kom muligheden for at oprette flere brugerprofiler på én konto, og i 2006 havde Netflix hele 5 millioner abonnenter.

Streaming ændrer alt

I 2007 tog Netflix det næste store skridt og lancerede streaming af film og serier direkte over internettet – en funktion, der ændrede hele måden, vi ser tv og film på. I 2010 blev tjenesten tilgængelig i Canada og året efter i Latinamerika og Caribien.

I 2012 nåede Netflix 25 millioner abonnenter og blev lanceret i bl.a. Storbritannien, Irland og de nordiske lande – herunder også Danmark.

Originale serier og internationale priser

I 2013 begyndte Netflix selv at producere indhold og lancerede sine første originale serier: Hemlock Grove, Orange Is the New Black, House of Cards og Arrested Development.

House of Cards blev en milepæl for streaming, da serien vandt tre Emmy-priser – de første nogensinde tildelt et internetbaseret streamingmedie.

Netflix vokser globalt og opgraderer til 4K

I 2014 oversteg Netflix 50 millioner abonnenter og blev udvidet til flere europæiske lande, herunder Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Luxembourg og Schweiz.

Samtidig blev streamingkvaliteten forbedret med lanceringen af 4K Ultra HD, hvilket gjorde Netflix til en af de første platforme med indhold i ultra høj opløsning.

Flixfilm » Netflix » Side 685

Der kommer flere afsnit af ‘Queer Eye’

16/07/2018 | Flixfilm

Makeover-showet ‘Queer Eye‘, der er en ny Netflix-udgave af realityprogrammet ‘Queer Eye For The Straight Guy’ eller ‘De Fantastiske 5’, som det hed da det blev vist på dansk tv, vender tilbage med en tredje sæson, som får premiere i 2019.

Det meddeler Netflix.

Five Fab-holdet Antoni Porowski (Mad & Vin), Bobby Berk (Indretningsdesign), Karamo Brown (Kulturdannelse), Jonathan Van Ness (Personlig pleje) og Tan France (Fashion) vender naturligvis alle tilbage i de nye afsnit, hvor almindelige mennesker får hjælp til at kickstarte deres liv ved at få en total makeover af deres tøj, madvaner, indretning osv.

I de to første sæson har holdet blandt andet hjulpet en borgmester, en transgender, en ung musiker, en Walmart-ansat og en, der har overlevet kræft.

Læs hele artiklen…



Flixfilm » Netflix » Side 685

Nyt på Netflix i uge 28

16/07/2018 | Flixfilm

Nu er sommeren for alvor gået i gang for de fleste danskere og selvom Netflix og indendørs underholdning nok ikke står øverst på listen over aktiviteter i denne sommervarme, fortætter streamingtjenesten ufortrødent med at tilføje nye film og serier til deres udvalg.

I løbet af sidste uge havde 17 film og serier premiere på Netflix og blandt nyhederne finder man How It Ends, Anchorman 2: The Legend Continues, The Epic Tales of Captain Underpants og Archer sæson 9.

I sidste uge blev den længeventede sjette sæson af Suits også premiere på Netflix Danmark. Det er dog værd at bemærke, at der kun er tale om sæsonens 10 første afsnit, da sæson 6 øjensynligt blev delt op i to da den blev vist på amerikansk tv. De sidste 6 afsnit i sæsonen forventes, at blive tilføjet om et par måneder.

Herunder kan du se en liste over alle nyhederne på Netflix;

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 685

Anmeldelse: ‘Set It Up’

15/07/2018 | Flixfilm

Jeg havde håbet på, at Netflix turde bevæge sig ud over den romantiske komedies klichéer … Det blev ikke denne gang. Jeg vil derfor ikke anbefale filmen til andre end vaskeægte ’suckers’ for genren eller jer, der er så hårdt ramt af tømmermænd, at I bare skal sove gennem en film uden at blive udfordret det mindste.

Skrevet af Frederikke Goth.

’Set It Up’ er en romantisk komedie – en såkaldt rom com – og med filmen puttet i den kasse, behøver der vel knap nok yderligere beskrivelse af filmen. De fleste er nok med på, hvordan filmen så udfolder sig. De to protagonister er naturligvis en ung mand, Charlie (Glen Powell), og en ung kvinde, Harper (Zoey Deutch). De arbejder begge som personlig assistent i samme bygning i New York for hver sin ambitiøse, temperamentsfulde og yderst krævende chef, og i denne fælles karrieremæssige ulykkelighed finder de en allieret i hinanden.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 685

Netflix laver eksklusiv aftale med skaberne af ‘Ozark’, ‘Dark’ og ‘Money Heist’

13/07/2018 | Flixfilm

Det er ikke længere nok for en streamingtjeneste blot at lave originale film og serier, og håbe på at de bliver en succes blandt abonnenterne.

Det er bedre at købe hovederne bag de succesfulde titler, og derfor kan Netflix nu afslører, at de har indgået eksklusive aftaler med Jason Bateman, og skaberne ‘Dark’ og ‘Money Heist’, som fremover vil skabe, udvikle og producere film og serier udelukkende til Netflix.

Det skriver Netflix i en pressemeddelelse.

Netflix har sikret sig alle rettigheder til kommende titler og idéer fra den amerikanske skuespiller Jason Batemans eget produktionsselskab ‘Aggregate’, som han har grundlagt sammen med Michael Costigan (‘American Gangster’, ‘Out of the Furnace’, ‘Ghost in the Shell’).

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 685

Netflix frigiver trailer til sci-fi-thriller ‘Extinction’

12/07/2018 | Flixfilm

Netflix kan nu afslører, at sci-fi-filmen ‘Extinction’, der er instrueret af Ben Young (‘Hounds Of Love’) og har Michael Peña (‘Ant-Man’), Lizzy Caplan (‘Now You See Me 2) og Mike Colter (‘Luke Cage’) i hovedrollerne, får eksklusiv premiere på streamingtjenesten den 27. juli.

Netflix har samtidig sluppet en trailer, som kan ses nederst i artiklen.

‘Extinction’, som er skrevet af Eric Heisserer, som skrev manuskriptet til den prisvindende sci-fi ‘Arrival’ fra 2016, handler om en far, der har en tilbagevendende drøm, hvor han mister sin familie.

Hans mareridt bliver efterfølgende til virkelighed, da Jorden bliver invaderet af en ødelæggende kraft. Nu, hvor de må kæmpe for livet, finder han en hidtil ukendt styrke, der vil garantere deres sikkerhed.

Læs hele artiklen…