Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Alt om Netflix

Netflix blev grundlagt i 1997 af Reed Hastings og Marc Randolph. De ville gøre det nemmere at leje film og testede derfor idéen om at sende DVD’er med posten. Allerede året efter, i 1998, lancerede de Netflix.com – verdens første hjemmeside til både udlejning og salg af DVD’er online.

Netflix blev hurtigt populært som en abonnementsbaseret tjeneste, hvor medlemmer kunne leje så mange DVD’er, de ville, uden afleveringsfrister, forsinkelsesgebyrer eller begrænsninger per måned.

I år 2000 lancerede Netflix et avanceret anbefalingssystem. Det brugte brugernes bedømmelser af tidligere film og serier til at foreslå nyt indhold – en funktion, der senere blev vigtig for den personlige oplevelse i streamingtjenesten.

Børsnotering og vækst i antal medlemmer

I 2002 blev Netflix børsnoteret på NASDAQ med aktiekoden NFLX og en åbningskurs på kun 1 dollar per aktie. Allerede året efter fik virksomheden patent på sin teknologi, og antallet af medlemmer nåede over 1 million.

I 2005 kom muligheden for at oprette flere brugerprofiler på én konto, og i 2006 havde Netflix hele 5 millioner abonnenter.

Streaming ændrer alt

I 2007 tog Netflix det næste store skridt og lancerede streaming af film og serier direkte over internettet – en funktion, der ændrede hele måden, vi ser tv og film på. I 2010 blev tjenesten tilgængelig i Canada og året efter i Latinamerika og Caribien.

I 2012 nåede Netflix 25 millioner abonnenter og blev lanceret i bl.a. Storbritannien, Irland og de nordiske lande – herunder også Danmark.

Originale serier og internationale priser

I 2013 begyndte Netflix selv at producere indhold og lancerede sine første originale serier: Hemlock Grove, Orange Is the New Black, House of Cards og Arrested Development.

House of Cards blev en milepæl for streaming, da serien vandt tre Emmy-priser – de første nogensinde tildelt et internetbaseret streamingmedie.

Netflix vokser globalt og opgraderer til 4K

I 2014 oversteg Netflix 50 millioner abonnenter og blev udvidet til flere europæiske lande, herunder Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Luxembourg og Schweiz.

Samtidig blev streamingkvaliteten forbedret med lanceringen af 4K Ultra HD, hvilket gjorde Netflix til en af de første platforme med indhold i ultra høj opløsning.

Flixfilm » Netflix » Side 689

Premieredato på ‘BoJack Horseman’ sæson 5

01/07/2018 | Flixfilm

Verdens mest populære hest – efter eget udsagn – BoJack er atter på jagt efter medlidenhed i den femte sæson af ‘BoJack Horseman’, som streamingtjenesten Netflix netop har afsløret får eksklusiv premiere den 14. september.

Der er endnu ikke frigivet en teaser eller trailer til den nye sæson, men de sidste fire har budt på familieintriger, drukture, fortrydelser, skuffelser, succes, berømmelse og nedture – og der er umiddelbart intet der tyder på at det bliver anderledes i sæson 5.

BoJacks liv er i hvert fald aldrig kedeligt!

Læs hele artiklen…



Flixfilm » Netflix » Side 689

Netflix lancerer første teaser til Matt Groenings animationsserie ‘Disenchantment’

30/06/2018 | Flixfilm

Det er blot en måned siden at streamingtjenesten Netflix og Matt Groening kunne afsløre de første billeder og premieredatoen på ‘Disenchantment’, som er en animationsserie for voksne.

Nu kan Netflix så afsløre første teaser til serien, som kan ses nederst i artiklen.

I ‘Disenchantment’, bliver seeren taget med til det forfaldne middelalderrige, Dreamland, hvor man følger den unge drukkenbolt, prinsesse Beans, uheldige færd, hendes kradsbørstige følgesvend Elfo og hendes personlige dæmon Luci. På deres vej møder den aparte trio orker, harper, dværge, ånder, trolde, hvalrosser og masser fjolser i menneskelig form.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 689

Mark Wahlberg i ny Netflix-film; ‘Wonderland’

29/06/2018 | Flixfilm

Den amerikanske skuespiller Mark Wahlberg (‘Transformers: The Last Knight ‘, ‘The Fighter’, ‘Deepwater Horizon’) er blevet udset til hovedrollen i den nye Netflix-film ‘Wonderland’, som er baseret på novellen ‘Robert B. Parker’s Wonderland’, skrevet af Ace Atkins.

Det oplyser Netflix i en pressemeddelelse.

Filmen følger den netop løsladte Spenser (Wahlberg), som hurtigt bliver trukket ind i Bostons kriminelle miljø, da han opdager sandheden på et sensationelt mord og den vilde konspiration bag.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 689

Fem krimier på Netflix, som holder spændingsniveauet hele sommeren

28/06/2018 | Flixfilm

Sommerferie hænger ofte sammen med en spændende bog under parasollen. Er du ikke den læsehest, du havde håbet på, eller skal øjnene bare have et hvil, er her samlet fem krimier som garanteret vil holde dig vågen, når der er siesta.

Der er både film, som byder på modbydelige kidnapninger samt serier, der er baseret på virkelige hændelser og som næsten ikke er til at tro.

God fornøjelse.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 689

‘Ozark’ sæson 2 har premiere den 31. august

27/06/2018 | Flixfilm

Den 21. juli 2017 havde første sæson af ‘Ozark’ premiere på Netflix og efter en pæn modtagelse kommer Netflix nu med endnu en sæson af den populære originale Netflix-serie – Og de danske fans skal ikke vente længe, da ‘Ozark’ sæson 2 allerede lander d. 31. august i år.

Det skriver Netflix i en meddelelse.

Netflix har samtidig udsendt en yderst kort trailer, som kan ses nederst i artiklen.

‘Ozark’ sæson 2 er på i alt 10 episoder og hvis man skal tro teaseren nedenfor så byder den nye sæson på endnu flere problemer for familien.

Først sæson handlede om samfundet fokusering på økonomi og penge, hvor de finansielle rådgivere Marty (Jason Bateman) og Wendy Bird (Laura Linney) pludselig må forlade storbyen og flytte til en lille flække i Missouri Ozarks – Langt væk fra de velkendte skyskrabere og glasfacader. ‘Ozark’ udforskede kapitalisme, familiedynamik og overlevelse gennem øjnene på (alt andet end) almindelige amerikanere.

Læs hele artiklen…