Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Alt om Netflix

Netflix blev grundlagt i 1997 af Reed Hastings og Marc Randolph. De ville gøre det nemmere at leje film og testede derfor idéen om at sende DVD’er med posten. Allerede året efter, i 1998, lancerede de Netflix.com – verdens første hjemmeside til både udlejning og salg af DVD’er online.

Netflix blev hurtigt populært som en abonnementsbaseret tjeneste, hvor medlemmer kunne leje så mange DVD’er, de ville, uden afleveringsfrister, forsinkelsesgebyrer eller begrænsninger per måned.

I år 2000 lancerede Netflix et avanceret anbefalingssystem. Det brugte brugernes bedømmelser af tidligere film og serier til at foreslå nyt indhold – en funktion, der senere blev vigtig for den personlige oplevelse i streamingtjenesten.

Børsnotering og vækst i antal medlemmer

I 2002 blev Netflix børsnoteret på NASDAQ med aktiekoden NFLX og en åbningskurs på kun 1 dollar per aktie. Allerede året efter fik virksomheden patent på sin teknologi, og antallet af medlemmer nåede over 1 million.

I 2005 kom muligheden for at oprette flere brugerprofiler på én konto, og i 2006 havde Netflix hele 5 millioner abonnenter.

Streaming ændrer alt

I 2007 tog Netflix det næste store skridt og lancerede streaming af film og serier direkte over internettet – en funktion, der ændrede hele måden, vi ser tv og film på. I 2010 blev tjenesten tilgængelig i Canada og året efter i Latinamerika og Caribien.

I 2012 nåede Netflix 25 millioner abonnenter og blev lanceret i bl.a. Storbritannien, Irland og de nordiske lande – herunder også Danmark.

Originale serier og internationale priser

I 2013 begyndte Netflix selv at producere indhold og lancerede sine første originale serier: Hemlock Grove, Orange Is the New Black, House of Cards og Arrested Development.

House of Cards blev en milepæl for streaming, da serien vandt tre Emmy-priser – de første nogensinde tildelt et internetbaseret streamingmedie.

Netflix vokser globalt og opgraderer til 4K

I 2014 oversteg Netflix 50 millioner abonnenter og blev udvidet til flere europæiske lande, herunder Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Luxembourg og Schweiz.

Samtidig blev streamingkvaliteten forbedret med lanceringen af 4K Ultra HD, hvilket gjorde Netflix til en af de første platforme med indhold i ultra høj opløsning.

Flixfilm » Netflix » Side 696

Nyheder på Netflix i juni 2018

23/05/2018 | Flixfilm

Sommeren har ramt Danmark og det fortsætter forhåbentlig i mange uger (måneder) endnu, men selvom at vejret er til udendørs aktiviteter, så skal folk som hellere vil nyde solens stråler inde fra husets trygge vægge heller ikke snydes. Heldigvis er Netflix klar med en masse nye film og serier, som man kan underholde sig med nu når man alligevel sidder inde i skyggen.

Vi har i denne artikel samlet et udpluk af de film og serier, som får premiere i løbet af juni på Netflix Danmark. Se hele listen med alle de 32 nyheder nedenfor.

Blandt nyhederne man kan glæde sig til finder man Christopher Nolans imponerende krigsdrama ‘Dunkirk’, uhyggelige dukker i ‘Annabelle: Creation’ og kom med på en eventyrlig rejse på havet i Disney’s ‘Moana’. Herudover kommer der også nye afsnit af ‘Luke Cage’, ‘Glow’, ‘Marcella’, ‘Nailed It’, ‘Shooter’ og meget meget mere.

Se listen med de kommende film og serier på Netflix her;

Læs hele artiklen…



Flixfilm » Netflix » Side 696

Sneak peek på ny animationsserie fra Matt Groening

23/05/2018 | Flixfilm

I starten af 2016 indløb de første rygter om at serieskaberen Matt Groening (‘The Simpsons’, ‘Futurama’) var ved at udvikle en ny animeret komedieserie til Netflix. I 2017 kunne streamingtjenesten så bekræfte planerne og nu kan Matt Groening endelig give et lille sneak-peek på serien ‘Disenchantment’, som den er blevet navngivet.

UPDATE: Netflix har netop offentliggjort 5 billeder fra serien og premieredatoen, som er sat til den 17. august. Se de nye billeder nederst.

Selve afsløringen skete på det sociale medie Reddit hvor Matt Groening selv uploadede tre billeder fra serien, som angiveligt viser seriens tre hovedpersonerne.

Billederne blev ledsaget af teksten; “En prinsesse, en alf og en dæmon går inde på en bar…”

Se de tre offentliggjorte billeder nedenfor.

Indrømmet, Matt Groenings afslørende billeder fortæller ikke meget. Fans kan dog se at animationen ser velkendt ud, hvilket ikke kommer som den store overraskelse, da den bliver varetaget af Rough Draft Studios, som også animerede ‘Futurama’.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 696

Michael Bay laver nyt actionbrag til Netflix

23/05/2018 | Flixfilm

‘Six Underground’ er navnet på den næste svinedyre storfilm fra streamingtjenesten Netflix. Den kommende action-thriller vil blive instrueret af den legendariske katastrofe- og action-instruktør Michael Bay (‘Transformers’) og have Ryan Reynolds (‘Deadpool’) i hovedrollen.

Manuskriptet er desuden udviklet af Paul Wernick og Rhett Reese, som også er hovederne bag ‘Deadpool’ og ‘Deadpool 2’.

Det oplyser streamingtjenesten Netflix i en pressemeddelelse.

Plottet til den kommende storfilm er ikke blevet afsløret, men det amerikanske medie Deadline mener at vide, at ‘Six Underground’ bliver “høj på testosteron”, hvilket heller ikke vil overraske når Michael Bay er instruktør på filmen.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 696

“The Obamas” flytter ind hos Netflix

22/05/2018 | Flixfilm

Den tidligere amerikanske præsident Barack Obama og hans kone, Michelle Obama, har indgået et eksklusivt samarbejde med streamingtjenesten Netflix.

Det oplyser den amerikanske film- og serietjeneste i en pressemeddelelse.

Som følge af aftalen vil “The Obamas” sætte deres aftryk og producere film, serier, dokumentarer m.m., som udelukkende vil blive sendt ud til streamingtjenestens mere end 125 millioner medlemmer.

Kontrakten løber i flere år, oplyser Netflix.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 696

Nyt på Netflix i uge 20

21/05/2018 | Flixfilm

Streamingtjenesten Netflix har den seneste uge tilføjet 16 film og serier til udvalget, heriblandt Cargo, Drive Angry, Action Jackson og Lupin the 3rd: The Castle of Cagliostro: Special Edition. Sidst men ikke mindst kom der også nye afsnit af serien 13 Reasons Why.

Læs i øvrigt en 5-stjernet anmeldelse af førstenævnte film; Cargo med Martin Freeman her; Anmeldelse: ‘Cargo’.

Se alle de nye titler herunder;

13 Reasons Why (Sæson 2)
Action Jackson
Ajji
AMO (Sæson 1)
Cargo

Læs hele artiklen…