Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Alt om Netflix

Netflix blev grundlagt i 1997 af Reed Hastings og Marc Randolph. De ville gøre det nemmere at leje film og testede derfor idéen om at sende DVD’er med posten. Allerede året efter, i 1998, lancerede de Netflix.com – verdens første hjemmeside til både udlejning og salg af DVD’er online.

Netflix blev hurtigt populært som en abonnementsbaseret tjeneste, hvor medlemmer kunne leje så mange DVD’er, de ville, uden afleveringsfrister, forsinkelsesgebyrer eller begrænsninger per måned.

I år 2000 lancerede Netflix et avanceret anbefalingssystem. Det brugte brugernes bedømmelser af tidligere film og serier til at foreslå nyt indhold – en funktion, der senere blev vigtig for den personlige oplevelse i streamingtjenesten.

Børsnotering og vækst i antal medlemmer

I 2002 blev Netflix børsnoteret på NASDAQ med aktiekoden NFLX og en åbningskurs på kun 1 dollar per aktie. Allerede året efter fik virksomheden patent på sin teknologi, og antallet af medlemmer nåede over 1 million.

I 2005 kom muligheden for at oprette flere brugerprofiler på én konto, og i 2006 havde Netflix hele 5 millioner abonnenter.

Streaming ændrer alt

I 2007 tog Netflix det næste store skridt og lancerede streaming af film og serier direkte over internettet – en funktion, der ændrede hele måden, vi ser tv og film på. I 2010 blev tjenesten tilgængelig i Canada og året efter i Latinamerika og Caribien.

I 2012 nåede Netflix 25 millioner abonnenter og blev lanceret i bl.a. Storbritannien, Irland og de nordiske lande – herunder også Danmark.

Originale serier og internationale priser

I 2013 begyndte Netflix selv at producere indhold og lancerede sine første originale serier: Hemlock Grove, Orange Is the New Black, House of Cards og Arrested Development.

House of Cards blev en milepæl for streaming, da serien vandt tre Emmy-priser – de første nogensinde tildelt et internetbaseret streamingmedie.

Netflix vokser globalt og opgraderer til 4K

I 2014 oversteg Netflix 50 millioner abonnenter og blev udvidet til flere europæiske lande, herunder Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Luxembourg og Schweiz.

Samtidig blev streamingkvaliteten forbedret med lanceringen af 4K Ultra HD, hvilket gjorde Netflix til en af de første platforme med indhold i ultra høj opløsning.

Flixfilm » Netflix » Side 700

Netflix afslører premieredato på ‘Arrested Development’ sæson 5

09/05/2018 | Flixfilm

I sidste uge kunne skaberen af kultserien ‘Arrested Development’, Mitch Hurwitz, afslører at den længeventede femte sæson var lige på trapperne.

Nu kan Netflix således løfte sløret for premieredatoen for sæson 5 af serien med bl.a. Jason Bateman, Michael Crea og Will Arnett, samt første trailer, som kan ses nederst i artiklen.

‘Arrested Development’ sæson 5 kan ses på Netflix Danmark fra den 29. maj.

I traileren ses det at hele familien Bluth er samlet igen da de øjensynligt prøver at vinde prisen som Family of the Year / årets familie. Uanset om de skulle vinde eller ej i den nye sæson, så er der vist garanti for at alt ikke løber helt planmæssigt når de vanvittige familiemedlemmer samles.

Læs hele artiklen…



Flixfilm » Netflix » Side 700

Trailer til ‘Luke Cage’ sæson 2

08/05/2018 | Flixfilm

Vi kender allerede premieredatoen på anden sæson af superhelte-serien ‘Luke Cage’, men nu kan Netflix og Marvel endelig løfte sløret for første trailer, der giver et indblik i hvilke øretæver der uddeles i denne omgang.

Traileren til sæson 2 kan ses nederst i artiklen.

Efter at Luke Cage fik ryddet op i gaderne i første sæson og folk omkring omtaler ham som værende Jesus, lægges der pres på superhelten for at holde fremtidige fjender ude af byen. Luke Cage får selv syn for sagen da en ny skurk truer med at terroriserer byens borgere.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 700

Ny sæson af ‘Unbreakable Kimmy Schmidt’ bliver den sidste

08/05/2018 | Flixfilm

Fjerde sæson af ‘Unbreakable Kimmy Schmidt’, som får premiere på Netflix Danmark den 30. maj, bliver det sidste vi kommer til at se til den skøre og energiske kvinde – i hvert fald som serie.

Det skriver det amerikanske medie Deadline.

Netflix har endnu ikke selv bekræftet at ‘Unbreakable Kimmy Schmidt’ lukkes ned efter den nye sæson, men Deadline har ofte deres kilder i orden og derfor ventes det at streamingtjenesten snart annoncerer seriens endeligt.

Fans af serien kan dog imidlertid ånde lettet op, da Deadline mener at vide, at Kimmy Schmidt vil vende tilbage en sidste gang, denne gang i en film. Dette er dog heller ikke bekræftet af Netflix på nuværende tidspunkt.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 700

Nyt på Netflix i uge 18

07/05/2018 | Flixfilm

I sidste uge tilføjede streamingtjenesten Netflix hele 72 film og serier til deres udvalg i Danmark. Se den komplette liste over alle nyhederne nedenfor.

Den helt store nyhed i sidste uge var naturligvis premieren på den første danske Netflix-serie; ‘The Rain’ med Alba August og Mikkel Boe Følsgaard i hovedrollerne. Flixfilms egen anmelder var vild med første sæson, men serien er generelt fået blandt modtagelse. Hvorvidt der kommer en ‘The Rain’ sæson 2 vides ikke endnu, men vi skulle gerne blive klogere indenfor den næste måneds tid.

Af andre nævneværdig nye film og serier på kan der nævnes ‘The Infiltrator’, ‘Burnt’, ‘Peaky Blinders’ sæson 4, ‘The 100’ sæson 4, samt alle afsnit af ‘That ’70s Show’, som endelig er kommet på Netflix efter flere måneders forsinkelse.

Se alle de nye film og serier herunder;

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 700

Netflix bestiller nyt sci-fi-drama; ‘Another Life’

04/05/2018 | Flixfilm

Streamingtjenesten Netflix har bestilt et nyt rumeventyr på 10 episoder med Katee Sackhoff (‘Battlestar Galactice’) i hovedrollen.

Det skriver Netflix i en pressemeddelelse.

I ‘Another Life’ er astronauten Niko Breckridge (Katee Sackhoff) og hendes besætning på en rejse gennem rummet med det formål at finde flere informationer om en fremmed (alien) genstand. Mens hende og hendes unge besætning nærmer sig sandheden, oplever de uventet modstand på en mission, som givetvis kan vise sig at blive en enkeltrejse – uden mulighed for returnering til jorden.

Serien er skabt af Aaron Martin (‘Slasher’, ‘Degrassi: The Next Generation’) og produceres af Noreen halern (‘Alias Grave’, ‘Haven’).

Læs hele artiklen…