Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Alt om Netflix

Netflix blev grundlagt i 1997 af Reed Hastings og Marc Randolph. De ville gøre det nemmere at leje film og testede derfor idéen om at sende DVD’er med posten. Allerede året efter, i 1998, lancerede de Netflix.com – verdens første hjemmeside til både udlejning og salg af DVD’er online.

Netflix blev hurtigt populært som en abonnementsbaseret tjeneste, hvor medlemmer kunne leje så mange DVD’er, de ville, uden afleveringsfrister, forsinkelsesgebyrer eller begrænsninger per måned.

I år 2000 lancerede Netflix et avanceret anbefalingssystem. Det brugte brugernes bedømmelser af tidligere film og serier til at foreslå nyt indhold – en funktion, der senere blev vigtig for den personlige oplevelse i streamingtjenesten.

Børsnotering og vækst i antal medlemmer

I 2002 blev Netflix børsnoteret på NASDAQ med aktiekoden NFLX og en åbningskurs på kun 1 dollar per aktie. Allerede året efter fik virksomheden patent på sin teknologi, og antallet af medlemmer nåede over 1 million.

I 2005 kom muligheden for at oprette flere brugerprofiler på én konto, og i 2006 havde Netflix hele 5 millioner abonnenter.

Streaming ændrer alt

I 2007 tog Netflix det næste store skridt og lancerede streaming af film og serier direkte over internettet – en funktion, der ændrede hele måden, vi ser tv og film på. I 2010 blev tjenesten tilgængelig i Canada og året efter i Latinamerika og Caribien.

I 2012 nåede Netflix 25 millioner abonnenter og blev lanceret i bl.a. Storbritannien, Irland og de nordiske lande – herunder også Danmark.

Originale serier og internationale priser

I 2013 begyndte Netflix selv at producere indhold og lancerede sine første originale serier: Hemlock Grove, Orange Is the New Black, House of Cards og Arrested Development.

House of Cards blev en milepæl for streaming, da serien vandt tre Emmy-priser – de første nogensinde tildelt et internetbaseret streamingmedie.

Netflix vokser globalt og opgraderer til 4K

I 2014 oversteg Netflix 50 millioner abonnenter og blev udvidet til flere europæiske lande, herunder Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Luxembourg og Schweiz.

Samtidig blev streamingkvaliteten forbedret med lanceringen af 4K Ultra HD, hvilket gjorde Netflix til en af de første platforme med indhold i ultra høj opløsning.

Flixfilm » Netflix » Side 703

Hør Oh Land fortolke nationalsangen i ‘The Rain’

26/04/2018 | Flixfilm

Onsdag d. 25. april var skuespillerne og folkene bag Netflix’ første danske serie ‘The Rain’ samlet i Svejsehallen på Refshaleøen i København til en verdenspremiere på de tre afsnit.

Til arrangement blev det også afsløret, at den danske musiker og sanger Oh Land har lavet en ny fortolkning af den danske nationalsang, som afspejler seriens post-apokalyptiske univers, hvor en brutal virus har udslettet størstedelen af den skandinaviske befolkning.

Du kan høre Oh Lands version af nationalsagen, som meget passende har fået titlen; ‘Der VAR et yndigt land’ og en trailer til ‘The Rain’ nederst i artiklen.

Flixfilm har også fået lov til at se de første tre afsnit af ‘The Rain’ og vi har dermed en anmeldelse klar ved premieren. Flixfilm.dk er dog ikke det eneste medie, som har fået lov til at se et par episoder på forhånd – Det samme har det amerikanske medie Digital Spy, og de skriver at ‘The Rain’ lever op til hypen;

Læs hele artiklen…



Flixfilm » Netflix » Side 703

Serien ‘Seven Seconds’ droppes af Netflix

26/04/2018 | Flixfilm

Streamingtjenesten Netflix har besluttet sig for ikke at gå videre med deres britiske “nordic noir”-serie ‘Seven Seconds’, som var skabt af Veena Sud, der ligeledes lavede den amerikanske udgave af ‘Forbrydelsen’; ‘The Killing’.

Dermed slutter serien efter første og nu sidste sæson, som kan ses på Netflix Danmark.

Netflix meddeler at ‘Seven Seconds’ til trods for aflysningen fortsat vil være tilgængelig på Netflix og oplyser at første sæson byder på en komplet og afsluttende historie, som sagtens kan nydes uden fremtidig fortsættelse.

Serien blev godt modtaget af kritikere, men seertallene har højest sandsynligt ikke været tilfredsstillende, hvilket ofte er årsagen til at Netflix vælger at trække stikket på deres produktioner.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 703

Anmeldelse: ‘Kevin James: Never Don’t Give Up’

26/04/2018 | Flixfilm

Den bamsede newyorker er tilbage i sit rette stand-up element, og det vil glæde mange fans, at han har bevaret den jordbundne og folkelige stil, der gjorde ham til et TV-ikon.

Skrevet af Søren Meinertz.

Doug Heffernan. Kongen af Queens. Mange danske TV-seere stiftede bekendtskab med Kevin James under dét alias tilbage i efteråret 2000, hvor CBS’ nye sitcom, ‘The King of Queens’ fik premiere på dansk TV-2 og jeg kan tydeligt huske, at jeg og min daværende bedste kammerat var yderst utilfredse med, at vores ubestridte yndlingsserie, ‘Malcolm in the Middle’, skulle afløses af en fed idiot i grønne knæshorts.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 703

Netflix afslører detaljer om ‘Stranger Things’ sæson 3

25/04/2018 | Flixfilm

Det forventes ikke at ‘Stranger Things’ sæson 3 får premiere på Netflix før i starten af 2019, men streamingtjenesten har afsløret et par detaljer om den nye sæson, således ventetiden kan fordøjes hurtigere.

Plot-afsløringerne skete i sidste uge ved et arrangement i Rom, Italien, hvor det først og fremmest blev det offentliggjort, at to nye skuespillere vil dukke op i den kommende sæson.

Der er tale om Cary Elwes (‘The Princess Bride’), der bliver beskrevet som værende en klassisk og slesk 80’er politiker, samt Jake Busey (‘Starship Troopers’), der skal spille en journalist fra den lokale avis The Hawkins Post, som har en syg form for humor og en tvivlsom moral. Begge forventes at spille en vigtig brik i den kommende sæson.

Herudover blev det afsløretm at sæson 3 kommer til at foregå i 1985, hvilket er et år efter begivenhederne fra sæson 2 og samtidig premiereåret for den populære film ‘Back To The Future’ / ‘Tilbage til Fremtiden’ som der vil bliver draget flere referencer til gennem den nye sæson.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 703

Nyheder på Netflix i maj 2018

25/04/2018 | Flixfilm

I denne artikel kan du finde et udpluk af de film og serier, som får premiere på Netflix Danmark i løbet af maj. Listen består af i alt 25 titler, som byder på underholdning indenfor alle genrer. Hvad enten man er til action, dokumentar, komedie, film eller serier skulle der gerne være noget for alle.

Én af de helt store kommende nyheder på Netflix er den danske serie ‘The Rain’, som er den første danske Netflix-serie nogensinde. I serien er store dele af den danske befolkning blevet udslettet og Københavns gader ligger øde hen, efter at en virus har bredt sig med regnen. Forventningerne til serien er høje eftersom den er skabt af Jannik Tai Mosholt (‘Borgen’, ‘Rita’, ‘Bedrag’) og har bl.a. Mikkel Boe Følsgaard (‘En Kongelig Affære’) og Alba August (‘Gidseltagningen’) i hovedrollerne. Se den eksklusivt på Netflix fra den 4. maj.

Herudover kan man glæde sig til nye afsnit af ‘Peaky Blinders’, ‘Dear White People’, ’12 Monkeys’, ‘Unbreakable Kimmy Schmidt’ samt meget mere.

Se alle de kommende film og serier herunder;

Læs hele artiklen…