Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Alt om Netflix

Netflix blev grundlagt i 1997 af Reed Hastings og Marc Randolph. De ville gøre det nemmere at leje film og testede derfor idéen om at sende DVD’er med posten. Allerede året efter, i 1998, lancerede de Netflix.com – verdens første hjemmeside til både udlejning og salg af DVD’er online.

Netflix blev hurtigt populært som en abonnementsbaseret tjeneste, hvor medlemmer kunne leje så mange DVD’er, de ville, uden afleveringsfrister, forsinkelsesgebyrer eller begrænsninger per måned.

I år 2000 lancerede Netflix et avanceret anbefalingssystem. Det brugte brugernes bedømmelser af tidligere film og serier til at foreslå nyt indhold – en funktion, der senere blev vigtig for den personlige oplevelse i streamingtjenesten.

Børsnotering og vækst i antal medlemmer

I 2002 blev Netflix børsnoteret på NASDAQ med aktiekoden NFLX og en åbningskurs på kun 1 dollar per aktie. Allerede året efter fik virksomheden patent på sin teknologi, og antallet af medlemmer nåede over 1 million.

I 2005 kom muligheden for at oprette flere brugerprofiler på én konto, og i 2006 havde Netflix hele 5 millioner abonnenter.

Streaming ændrer alt

I 2007 tog Netflix det næste store skridt og lancerede streaming af film og serier direkte over internettet – en funktion, der ændrede hele måden, vi ser tv og film på. I 2010 blev tjenesten tilgængelig i Canada og året efter i Latinamerika og Caribien.

I 2012 nåede Netflix 25 millioner abonnenter og blev lanceret i bl.a. Storbritannien, Irland og de nordiske lande – herunder også Danmark.

Originale serier og internationale priser

I 2013 begyndte Netflix selv at producere indhold og lancerede sine første originale serier: Hemlock Grove, Orange Is the New Black, House of Cards og Arrested Development.

House of Cards blev en milepæl for streaming, da serien vandt tre Emmy-priser – de første nogensinde tildelt et internetbaseret streamingmedie.

Netflix vokser globalt og opgraderer til 4K

I 2014 oversteg Netflix 50 millioner abonnenter og blev udvidet til flere europæiske lande, herunder Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Luxembourg og Schweiz.

Samtidig blev streamingkvaliteten forbedret med lanceringen af 4K Ultra HD, hvilket gjorde Netflix til en af de første platforme med indhold i ultra høj opløsning.

Flixfilm » Netflix » Side 704

Endelig trailer til ‘The Rain’: “Når regnen falder, falder vi alle”

25/04/2018 | Flixfilm

Netflix har lanceret den endelige trailer til den første danske original-serie; ‘The Rain’, der får global premiere i Danmark den 4. maj.

Se traileren nederst i artiklen.

I ‘The Rain’ er civilisationen, som vi kender den, forsvundet. Seks år efter en brutal virus har udslettet størstedelen af den skandinaviske befolkning, tilslutter et ungt søskendepar sig en gruppe unge overlevende og begiver sig ud for at finde ud af, om en ny verden er opstået et andet sted.

Udenfor det civiliserede samfunds regler har hver af de unge medlemmer af gruppen frihed til at være den, de vil. Men de kæmper med sig selv og det faktum, at der selv i en post- apokalyptisk verden er kærlighed, jalousi, overgangen fra barn til voksen og alle de problemer, som de troede, de havde efterladt, da civilisationen forsvandt.

Læs hele artiklen…



Flixfilm » Netflix » Side 704

Netflix diskuterer film og serier i ny podcast

24/04/2018 | Flixfilm

Selvom podcasts efterhånden har eksisteret i mange år bliver det digitale “radio-medie” ved med at tiltrække nye lyttere i takt med at flere og flere programmer lanceres.

Streamingtjenesten Netflix har nu også fået øje på udviklingen og lancerer således deres egen podcast med navnet; ‘You Can’t Make This Up’.

I hver episoder af podcasten vil et panel bestående af journalister, filmskabere, produktionsledere, komikere mv. diskutere bestemte Netflix-produktioner, som indbyder til dybere analyse.

Lyttere kan endvidere forvente anekdoter fra menneskerne bag programmerne og reaktioner fra seerne.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 704

Wrestlingdamerne fra ‘Glow’ er snart klar til næste runde

24/04/2018 | Flixfilm

Netflix-serien ‘Glow’ vender tilbage med sæson 2 den 29 juni 2018.

Det oplyser Netflix i en pressemeddelelse og har samtidig udgivet en trailer, der kan ses nederst i artiklen.

Den 80’er inspirerede dramaserie, som er skabt af Jenji Kohan, der ligeledes er hjernen bag ‘Orange Is the New Black’, handler om gruppe kvinder, som begynder at dyrke wrestling og hvor de i den nye og kommende sæson begynder at vinde berømmelse i lokalområdet melder problemerne sig også – dem som oftest følger med når man er i offentlighedens søgelys.

I klippet som Netflix netop har udgivet ses den farverige westlinggruppe i fuldt vigør mens de “lipsync’er” til hittet ‘Maniac’ fra filmklassikeren ‘Flashdance’.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 704

Anmeldelse: ‘The Alienist’

23/04/2018 | Flixfilm

Udskårne øjne, trækkerdrenge, fugtige hospitalskældre … Jo, der er masser at væmmes over i den nye krimiserie ‘The Alienist’, der omhandler en seriemorder langt før man overhovedet vidste, at den slags fandtes.

Skrevet af Søren Meinertz.

I 1890’erne er New York en sand smeltedigel. Immigrantbådene fra Europa strømmer til Ellis Island, psykiatrien har vist sit ansigt og kæmper en højlydt kamp mod den konservative, katolske kirke og politiet er bundkorrupt. Midt i alt dette står kunsttegneren John Moore og den uortodokse psykolog Laszlo Kreiszler, der netop har fået til opgave at opklare et bestialsk mord på en ung, mandlig prostitueret, da politiet ikke kunne være mere ligeglad med sådan en ”sodomite”.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 704

Nyt på Netflix i uge 16

23/04/2018 | Flixfilm

Netflix har den seneste uge tilføjet 24 film og serier til tjenesten, heriblandt The Men Who Stare at Goats og Beyond Skyline, samt serierne og nye sæsoner af 12 Monkeys, Dope, The Last Kingdom og The Alienist.

Se alle de nye titler herunder;

12 Monkeys (Sæson 2)
Aggretsuko (Sæson 1)
Ainori Love Wagon: Asian Journey (Sæson 1)
Beyond Skyline
Charité (Sæson 1)

Denial
Dope (Sæson 2)
Dude
Flipped
Kodachrome

Læs hele artiklen…