Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Alt om Netflix

Netflix blev grundlagt i 1997 af Reed Hastings og Marc Randolph. De ville gøre det nemmere at leje film og testede derfor idéen om at sende DVD’er med posten. Allerede året efter, i 1998, lancerede de Netflix.com – verdens første hjemmeside til både udlejning og salg af DVD’er online.

Netflix blev hurtigt populært som en abonnementsbaseret tjeneste, hvor medlemmer kunne leje så mange DVD’er, de ville, uden afleveringsfrister, forsinkelsesgebyrer eller begrænsninger per måned.

I år 2000 lancerede Netflix et avanceret anbefalingssystem. Det brugte brugernes bedømmelser af tidligere film og serier til at foreslå nyt indhold – en funktion, der senere blev vigtig for den personlige oplevelse i streamingtjenesten.

Børsnotering og vækst i antal medlemmer

I 2002 blev Netflix børsnoteret på NASDAQ med aktiekoden NFLX og en åbningskurs på kun 1 dollar per aktie. Allerede året efter fik virksomheden patent på sin teknologi, og antallet af medlemmer nåede over 1 million.

I 2005 kom muligheden for at oprette flere brugerprofiler på én konto, og i 2006 havde Netflix hele 5 millioner abonnenter.

Streaming ændrer alt

I 2007 tog Netflix det næste store skridt og lancerede streaming af film og serier direkte over internettet – en funktion, der ændrede hele måden, vi ser tv og film på. I 2010 blev tjenesten tilgængelig i Canada og året efter i Latinamerika og Caribien.

I 2012 nåede Netflix 25 millioner abonnenter og blev lanceret i bl.a. Storbritannien, Irland og de nordiske lande – herunder også Danmark.

Originale serier og internationale priser

I 2013 begyndte Netflix selv at producere indhold og lancerede sine første originale serier: Hemlock Grove, Orange Is the New Black, House of Cards og Arrested Development.

House of Cards blev en milepæl for streaming, da serien vandt tre Emmy-priser – de første nogensinde tildelt et internetbaseret streamingmedie.

Netflix vokser globalt og opgraderer til 4K

I 2014 oversteg Netflix 50 millioner abonnenter og blev udvidet til flere europæiske lande, herunder Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Luxembourg og Schweiz.

Samtidig blev streamingkvaliteten forbedret med lanceringen af 4K Ultra HD, hvilket gjorde Netflix til en af de første platforme med indhold i ultra høj opløsning.

Flixfilm » Netflix » Side 706

‘Money Heist’ er den meste sete internationale serie på Netflix

18/04/2018 | Flixfilm

Den spanske Netflix-serie ‘Money Heist’ – originaltitel: ‘La Casa de Papel’, dansk titel: ‘Papirhuset’ – er den mest sete serie på streamingtjenesten Netflix nogensinde, som er på et andet sprog end engelsk.

Det oplyser Netflix i kvartalsregnskabet, som blev offentliggjort forleden.

‘Money Heist’ er dermed mere populær end den tyske serie ‘Dark’, som ellers også var meget omtalt og blev vel modtaget, da den havde premiere i december 2017.

Til trods for at serien er på spansk – med danske undertekster – så har den også vist sig at være ret populær i Danmark, hvor mange Netflix-medlemmer har slugt den råt og næsten ikke har kunnet vente på at sæson 2 og de endegyldigt sidste afsnit af serien, der fik premiere 6. april – blot 4 måneder efter at første sæson landede på Netflix.

Læs hele artiklen…



Flixfilm » Netflix » Side 706

Det betaler sig for Netflix at producere film og serier

17/04/2018 | Flixfilm

Forleden offentliggjorde Netflix regnskab for årets første tre måneder og som det har været tilfældet de seneste mange år, overgik streamingtjenesten alle forventninger.

Intet mindre end 7,4 millioner nye abonnenter kom ind i folden i løbet af januar til marts 2018. Analytikerne på Wall Street havde kun forventet en medlemsfremgang på 6,5 millioner.

Det skriver Nasdaq via Reuters.

Det er i særdeleshed investeringen i egenproducerede film og serier, der tilskrives den store medlemstilstrømning. I løbet af det seneste kvartal har Netflix haft premiere på 483 timers original underholdning. Det tal inkluderer blandt andet ‘Altered Carbon’ og nye sæsoner af ‘Jessica Jones’, ‘A Series of Unfortunate Events’ med mere.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 706

Vennerne fra ‘On My Block’ vender tilbage i ny sæson

17/04/2018 | Flixfilm

Streamingtjenesten Netflix har valgt at give ungdoms-serien ‘On My Block’ en sæson 2.

Det oplyser Netflix.

Første sæson, som havde premiere den 16. marts, blev godt modtaget og Flixfilms egen anmelder, Frederikke Goth, var ligeledes positiv og uddelte 4 stjerner – til trods for at unges problemer i high-school er blevet fortalt mange gange før;

“‘On My Block’ er low-key underholdning og et frisk pust inden for high school-genren, hvor de shakespearianske forelskelser i vennegruppen krydres med hverdagens udfordringer i blokken.”

Læs hele anmeldelsen her: ‘On My Block’ – sæson 1.

Serien handler om en flok venner, der skal starte i en high school, der ligger i et socialt uroplaget kvarter, hvor det er de uskrevne gadereglerne der gælder.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 706

Anmeldelse: ‘Lost in Space’ – sæson 1

16/04/2018 | Flixfilm

‘Lost in Space’ burde havde heddet noget andet, for så meget rumfart får man ikke – trods den klassiske serie, den bygger på. Der er godt skuespil mellem den nye generation af Robinson-familien, men spændingskurven når aldrig rigtig at toppe, selvom rammen omkring eventyret er flot produceret.

Skrevet af Michael Larsen.

‘Lost in Space’ har en lang historie bag sig i tv science fiction-historien. Den første version kom i 1967, blev skabt af Irwin Allen og kørte i tre sæsoner. I hele 83 episoder fulgte man den videnskabelige familie Robinson, der var i gang med en koloni-mission med kurs mod en ny Jorden, men som blev udsat for sabotage af den sleske Dr. Smith og de bliver ja, lost in space! Seriens tone var total camp, for det var de glade, kulørte tresser-tider med rumskibe, der hang i tråde og folk i tunge monstre-dragter.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 706

Nye film og serier på Netflix i uge 15

16/04/2018 | Flixfilm

Herunder kan du se en komplet liste over alle de film og serier, som fik premiere i sidste uge og som nu kan ses på Netflix Danmark.

Blandt nyhederne finder man Rogue One: A Star Wars Story, Wrath of the Titans, Lost in Space (S1) (Læs anmeldelse), Chef’s Table (S4), samt tre titler med Monty Python. Disse tre titler skulle endvidere være de første af en hel række shows fra den britiske komikergruppe, der kommer på Netflix inden for den nærmeste fremtid. Læs mere her; Monty Python på Netflix.

Herudover kom der også en masse nye tegneserier og programmer for børn og unge, heriblandt Barbie, Monster High, Ultimate Spider-Man, Mickey Mouse Clubhouse m.fl.

Se alle de nye film og serier herunder;

Barbie & Her Sisters in a Pony Tale
Barbie Fairytopia: Mermaidia
Barbie in Princess Power
Barbie Mariposa & the Fairy Princess
Bonus Family (Sæson 1)

Læs hele artiklen…