Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Alt om Netflix

Netflix blev grundlagt i 1997 af Reed Hastings og Marc Randolph. De ville gøre det nemmere at leje film og testede derfor idéen om at sende DVD’er med posten. Allerede året efter, i 1998, lancerede de Netflix.com – verdens første hjemmeside til både udlejning og salg af DVD’er online.

Netflix blev hurtigt populært som en abonnementsbaseret tjeneste, hvor medlemmer kunne leje så mange DVD’er, de ville, uden afleveringsfrister, forsinkelsesgebyrer eller begrænsninger per måned.

I år 2000 lancerede Netflix et avanceret anbefalingssystem. Det brugte brugernes bedømmelser af tidligere film og serier til at foreslå nyt indhold – en funktion, der senere blev vigtig for den personlige oplevelse i streamingtjenesten.

Børsnotering og vækst i antal medlemmer

I 2002 blev Netflix børsnoteret på NASDAQ med aktiekoden NFLX og en åbningskurs på kun 1 dollar per aktie. Allerede året efter fik virksomheden patent på sin teknologi, og antallet af medlemmer nåede over 1 million.

I 2005 kom muligheden for at oprette flere brugerprofiler på én konto, og i 2006 havde Netflix hele 5 millioner abonnenter.

Streaming ændrer alt

I 2007 tog Netflix det næste store skridt og lancerede streaming af film og serier direkte over internettet – en funktion, der ændrede hele måden, vi ser tv og film på. I 2010 blev tjenesten tilgængelig i Canada og året efter i Latinamerika og Caribien.

I 2012 nåede Netflix 25 millioner abonnenter og blev lanceret i bl.a. Storbritannien, Irland og de nordiske lande – herunder også Danmark.

Originale serier og internationale priser

I 2013 begyndte Netflix selv at producere indhold og lancerede sine første originale serier: Hemlock Grove, Orange Is the New Black, House of Cards og Arrested Development.

House of Cards blev en milepæl for streaming, da serien vandt tre Emmy-priser – de første nogensinde tildelt et internetbaseret streamingmedie.

Netflix vokser globalt og opgraderer til 4K

I 2014 oversteg Netflix 50 millioner abonnenter og blev udvidet til flere europæiske lande, herunder Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Luxembourg og Schweiz.

Samtidig blev streamingkvaliteten forbedret med lanceringen af 4K Ultra HD, hvilket gjorde Netflix til en af de første platforme med indhold i ultra høj opløsning.

Flixfilm » Netflix » Side 711

Monty Python købt af Netflix

23/03/2018 | Flixfilm

Streamingtjenesten Netflix har købt de internationale rettigheder til flere film og shows fra den britiske komikergruppe Monty Python.

Det bekræfter Monty Python på deres hjemmeside.

Listen over hvilke titler som Netflix har købt, kan ses nederst i artiklen, men Monty Python antyder, at ikke alle titler vil blive tilgængelige i alle lande og heller ikke på samme tid.

Flixfilm har dog fået bekræftet – som det også fremgår af vores oversigt over nyheder i april – at ‘Monty Python and the Holy Grail’, ‘Monty Python’s Flying Circus’ og ‘Monty Python’s Life of Brian’ alle kan ses på Netflix Danmark fra den 15. april. Hvornår de øvrige film får premiere, vides endnu ikke.

Læs hele artiklen…



Flixfilm » Netflix » Side 711

Varm op til sommeren med 5 fantastiske film på Netflix

23/03/2018 | Flixfilm

Sommertiden står for døren, og når vi på søndag stiller uret en time frem, siger vi goddag til sommer, sol og varme. Eller gør vi?

Som det ser ud nu, må vi nok væbne os med tålmodighed inden vi kan putte en paraply i de farvestrålende drinks, og Netflix har derfor samlet 5 fantastiske film, der kan få dig i den helt rette sommerstemning og gøre ventetiden lidt kortere. Sommerstemningen opstår i selskab med Adam Sandler, godt humør, framragende musik, og fulde pirater!

God fornøjelse!

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 711

Flixfilm og FilmHulen Podcast #8 – ‘Mute’

23/03/2018 | Flixfilm

I denne måneds udgave af podcasten FilmHulen har værterne Lars og Morten kastet sig over Duncan Jones (‘Moon’, ‘Source Code’, ‘Warcraft’) futuristiske Netflix-film ‘Mute’, som fik premiere på streamingtjenesten den 23. februar 2018.

‘Mute’, der foregår i en nær fremtid, handler om bartenderen Leo, der bor i det pulserende Berlin. Som barn var han ude for en ulykke, hvor han mistede evnen til at tale, og det eneste lyspunkt i hans tilværelse nu er kæresten Naadirah. Da Naadirah en dag forvinder sporløst, starter Leos søgen, der hurtigt fører ham til byens skumle underverden.

I FilmHulens snak omkring ‘Mute’, står det tydeligt, at Jones havde nogle fine intentioner med denne film, men trods dens flotte omgivelser, spændende plot, og potentielle interessante karakterer, formår han at skabe en 2 timers langsommelig og kedelig film. De snakker endvidere om filmens højdepunkter og filmens lavpunkter, samt rangerer filmen efter deres selvopfundet rankeringssystem “VHS-Bånd på loftet”, “Bare-Stream-Den”, “Køb den på Blu-Ray” og “Hall of Fame”.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 711

Netflix afslører premieredato på dansk serie; ‘The Rain’

22/03/2018 | Flixfilm

Streamingtjenesten Netflix kan i dag afsløre premieredato på deres første danske original serie; ‘The Rain’. Alle seriens episoder kan ses over hele verden – inklusiv Netflix Danmark – fra den 4. maj.

Netflix har samtidig udsendt en ny teaser, som kan ses nederst i artiklen. Følg også dette link og se den første teaser, der blev udsendt i januar 2018.

Hvis man var i tvivl, så afslører den nye teaser-trailer også at serien er dansk-sproget.

Civilisationen i Danmark, som vi kender den, er forsvundet og det som umiddelbart er synderen regn, der bærer på en brutal virus, som har udslettet størstedelen af den skandinaviske befolkning.

Mens Københavns velkendte gader ligger øde, bevæger to danske søskende sig ud af deres sikre bunker for kun at opdage, at alle rester af civilisationen er forsvundet. Snart tilslutter søskendeparret sig en gruppe unge overlevende og begiver sig ud på en farefuld færd på tværs af et øde Skandinavien for at finde ud af, om en ny verden er opstået et andet sted.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 711

Find fejl på Netflix og bliv belønnet

22/03/2018 | Flixfilm

Hvis du har styr på de tekniske færdigheder, så giver Netflix dig nu muligheden for at udnytte dine kompetencer og samtidig score kassen. Streamingtjenesten har nemlig gjort deres såkaldte “Bug Bounty Program” åbent for offentligheden.

Det betyder, at hvis man falder over fejl på Netflix, som kan udgøre en sikkerhedsrisiko, så kan man kontakte tjenesten, der herefter vil udbetale en dusør, hvis sårbarheden vurderes til at være kritisk.

Netflix har på nuværende tidspunkt udbetalt op til $15.000 for et kritisk sikkerhedshul, men ellers ligger den gennemsnitlige udbetaling på $1.000.

Inden flertallet får dollartegn i øjnene, så skal de indrapporterede fejl og mangler, som nævnt udgøre en sikkerhedsrisiko, og dermed vil lav-tekniske problemer som manglende undertekster, forkerte billeder, manglende serie-sæsoner, fejl i hjemmesidelayout eller lignende ikke blive belønnet.

Læs hele artiklen…