Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Alt om Netflix

Netflix blev grundlagt i 1997 af Reed Hastings og Marc Randolph. De ville gøre det nemmere at leje film og testede derfor idéen om at sende DVD’er med posten. Allerede året efter, i 1998, lancerede de Netflix.com – verdens første hjemmeside til både udlejning og salg af DVD’er online.

Netflix blev hurtigt populært som en abonnementsbaseret tjeneste, hvor medlemmer kunne leje så mange DVD’er, de ville, uden afleveringsfrister, forsinkelsesgebyrer eller begrænsninger per måned.

I år 2000 lancerede Netflix et avanceret anbefalingssystem. Det brugte brugernes bedømmelser af tidligere film og serier til at foreslå nyt indhold – en funktion, der senere blev vigtig for den personlige oplevelse i streamingtjenesten.

Børsnotering og vækst i antal medlemmer

I 2002 blev Netflix børsnoteret på NASDAQ med aktiekoden NFLX og en åbningskurs på kun 1 dollar per aktie. Allerede året efter fik virksomheden patent på sin teknologi, og antallet af medlemmer nåede over 1 million.

I 2005 kom muligheden for at oprette flere brugerprofiler på én konto, og i 2006 havde Netflix hele 5 millioner abonnenter.

Streaming ændrer alt

I 2007 tog Netflix det næste store skridt og lancerede streaming af film og serier direkte over internettet – en funktion, der ændrede hele måden, vi ser tv og film på. I 2010 blev tjenesten tilgængelig i Canada og året efter i Latinamerika og Caribien.

I 2012 nåede Netflix 25 millioner abonnenter og blev lanceret i bl.a. Storbritannien, Irland og de nordiske lande – herunder også Danmark.

Originale serier og internationale priser

I 2013 begyndte Netflix selv at producere indhold og lancerede sine første originale serier: Hemlock Grove, Orange Is the New Black, House of Cards og Arrested Development.

House of Cards blev en milepæl for streaming, da serien vandt tre Emmy-priser – de første nogensinde tildelt et internetbaseret streamingmedie.

Netflix vokser globalt og opgraderer til 4K

I 2014 oversteg Netflix 50 millioner abonnenter og blev udvidet til flere europæiske lande, herunder Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Luxembourg og Schweiz.

Samtidig blev streamingkvaliteten forbedret med lanceringen af 4K Ultra HD, hvilket gjorde Netflix til en af de første platforme med indhold i ultra høj opløsning.

Flixfilm » Netflix » Side 720

Nye film og serier på Netflix i uge 6

12/02/2018 | Flixfilm

Her kan du se en liste over alle de film og serier, som blev tilføjet til Netflix Danmark i løbet af sidste uge.

Det næppe gået mange sci-fi-fans’ næse forbi, at Netflix bl.a. havde premiere på The Cloverfield Paradox, som er den tredje film i J.J Abrams følgeton. Filmen gik udenom biograferne og fik eksklusiv premiere på streamingtjenesten Netflix. Læs anmeldelse af The Cloverfield Paradox her.

Herudover kom der også den nye krimiserie Wanted, samt filmene Sharknado 5, The Shining, When We First Met og The Ritual. Find en anmeldelse af sidstnævnte her: Anmeldelse: The Ritual.

Se alle nyhederne herunder;

Læs hele artiklen…



Flixfilm » Netflix » Side 720

Anmeldelse: ‘The Cloverfield Paradox’

10/02/2018 | Flixfilm

‘The Cloverfield Paradox’ er ironisk nok et paradoks af en film. Forsøget på at være original og stadig knytte bånd til de andre ‘Cloverfield’-film ender skævt og forvirrende, men man bliver stadig underholdt af de mange science fiction-klicheer og en god Gugu Mbatha-Raw. Den er værd at tjekke ud af ren nysgerrighed, men den er langtfra god.

Skrevet af Michael Larsen.

Der var Super Bowl finale i sidste weekend og tradition tro var Hollywoods store pr-maskine proppet med trailers for sommerens kommende blockbusters. Men en trailer vakte stor opmærksomhed. Netflix havde vist traileren for ‘The Cloverfield Paradox’, den tredje film i den gådefulde ‘Cloverfield’-franchise. De tidligere film var found footage-monsterfilmen ‘Cloverfield’ og den klaustrofobiske thriller ’10 Cloverfield Lane’. Lige efter traileren til ‘The Cloverfield Paradox’ blev der annonceret at filmen kunne ses med det samme på Netflix! Det var en uhørt markedsføring, men næppe den sidste gang at man ser den slags PR-stunt igen.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 720

Sci-fi fra forfatteren bag ‘Arrival’ får eksklusiv premiere på Netflix

09/02/2018 | Flixfilm

Den amerikanske science fiction film ‘Extinction’ fra Universal Pictures skulle have haft biografpremiere i januar 2018, men filmstudiet valgte på daværende tidspunkt at tage filmen af plakaten af ukendte årsager.

Nu kan mediet Variety imidlertid afsløre, at Netflix har købt de verdensomspændende eksklusive rettigheder til sci-fi-thrilleren, der er instrueret af Ben Young (‘Hounds Of Love’) og har Michael Peña (‘Ant-Man’) og Lizzy Caplan (‘Now You See Me 2) i hovedrollerne.

Mest interessant er det dog, at det er amerikaneren Eric Heisserer, som skrev manuskriptet til den prisvindende sci-fi ‘Arrival’ fra 2016, der ligeledes har skrevet ‘Extinction’.

I ‘Extinction’ bliver en mands gentagende mareridt om at miste familien virkeligt, da planeten Jorden bliver invaderet af en brutal og ødelæggende kraft. Manden opdager dog en ukendt indre styrke, som kan beskytte hans familie.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 720

Weekendunderholdning på Netflix

09/02/2018 | Flixfilm

Netflix er fyldt med fantastiske og spændende serier, der hver især kan give spænding til hverdagen. Men med det store udvalg kan det sommetider være svært at finde overblik blandt de hundredevis af serier som findes på Netflix Danmark.

Her i artiklen har vi har samlet fem forskellige serie-anbefalinger til dig, som du bør se, hvis du ikke allerede har været der. Perfekt til weekenden!

Seriene byder på alt fra parforhold, en kvindelig superhelt og en korrupt advokat ved navn Jimmy McGill – bedre kendt som Saul Goodman. Du kan også følge med i den ulidelige Bluth familie i Arrested Development, der virkelig kan få dig til at grine.

Se de 5 anbefalinger herunder;

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 720

Trailer til ‘Jessica Jones’ sæson 2 ude nu

08/02/2018 | Flixfilm

I december sidste år blev det afsløret, at superhelte-serien ‘Marvel’s Jessica Jones’ vender tilbage på Netflix den 8. marts når den længeventede sæson 2 har premiere.

Nu har Netflix imidlertid offentliggjort første trailer til den kommende sæson, som kan ses nederst i artiklen.

I sæson 2 er den tidligere superhelt Jessica Jones tilbage som New Yorks hårdeste privatdetektiv, men denne gang er sagen mere personlig end nogensinde før. Hun er fanget i et utal af spørgsmål og løgne og vil gøre alt for at finde sandheden.

Selvom at traileren lægger op til den helt store gætteleg i slutningen, så behøver man ikke vride sin hjerne for at vide at en gammel kending fra første sæson vender tilbage – Hvilket i øvrigt allerede er blevet bekræftet af streamingtjenesten.

Læs hele artiklen…