Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Alt om Netflix

Netflix blev grundlagt i 1997 af Reed Hastings og Marc Randolph. De ville gøre det nemmere at leje film og testede derfor idéen om at sende DVD’er med posten. Allerede året efter, i 1998, lancerede de Netflix.com – verdens første hjemmeside til både udlejning og salg af DVD’er online.

Netflix blev hurtigt populært som en abonnementsbaseret tjeneste, hvor medlemmer kunne leje så mange DVD’er, de ville, uden afleveringsfrister, forsinkelsesgebyrer eller begrænsninger per måned.

I år 2000 lancerede Netflix et avanceret anbefalingssystem. Det brugte brugernes bedømmelser af tidligere film og serier til at foreslå nyt indhold – en funktion, der senere blev vigtig for den personlige oplevelse i streamingtjenesten.

Børsnotering og vækst i antal medlemmer

I 2002 blev Netflix børsnoteret på NASDAQ med aktiekoden NFLX og en åbningskurs på kun 1 dollar per aktie. Allerede året efter fik virksomheden patent på sin teknologi, og antallet af medlemmer nåede over 1 million.

I 2005 kom muligheden for at oprette flere brugerprofiler på én konto, og i 2006 havde Netflix hele 5 millioner abonnenter.

Streaming ændrer alt

I 2007 tog Netflix det næste store skridt og lancerede streaming af film og serier direkte over internettet – en funktion, der ændrede hele måden, vi ser tv og film på. I 2010 blev tjenesten tilgængelig i Canada og året efter i Latinamerika og Caribien.

I 2012 nåede Netflix 25 millioner abonnenter og blev lanceret i bl.a. Storbritannien, Irland og de nordiske lande – herunder også Danmark.

Originale serier og internationale priser

I 2013 begyndte Netflix selv at producere indhold og lancerede sine første originale serier: Hemlock Grove, Orange Is the New Black, House of Cards og Arrested Development.

House of Cards blev en milepæl for streaming, da serien vandt tre Emmy-priser – de første nogensinde tildelt et internetbaseret streamingmedie.

Netflix vokser globalt og opgraderer til 4K

I 2014 oversteg Netflix 50 millioner abonnenter og blev udvidet til flere europæiske lande, herunder Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Luxembourg og Schweiz.

Samtidig blev streamingkvaliteten forbedret med lanceringen af 4K Ultra HD, hvilket gjorde Netflix til en af de første platforme med indhold i ultra høj opløsning.

Flixfilm » Netflix » Side 727

Nye film og serier på Netflix i uge 2

15/01/2018 | Flixfilm

Hvis du er vild med Barack Obama, mad, eller polka musik, så har sidste uge helt sikkert været blandt dine bedste nogensinde for Netflix tilføjede nemlig flere programmer omhandlende lige netop disse emner.

Blandt de 22 nye film og serier, der kom på Netflix i sidste uge finder man My Next Guest Needs No Introduction With David Letterman, som har den tidligere amerikanske præsident Barack Obama som første gæst i programserien hvor der kommer et nyt afsnit månedligt . Man kan også se Jack Black som den polske polkakonge Jan Lewan, der lokker sine fans ind i et pyramidespil i The Polka King.

Netflix havde også premiere på et nyt madprogram med Phil Rosenthal, der rejser verden rundt for at lære om de lokale køkkener og kulturer i Bangkok, Lissabon, Mexico City og meget mere. Se Somebody Feed Phil på Netflix nu og læs en anmeldelse af showet her; Anmeldelse: Somebody Feed Phil.

Se alle de nye film og serier på Netflix her;

Læs hele artiklen…



Flixfilm » Netflix » Side 727

Anmeldelse: ‘Somebody Feed Phil’ – sæson 1

14/01/2018 | Flixfilm

‘Alle elsker Raymond’-skaberen Philip Rosenthal er på charmetur rundt omkring verden og smager på alskens eksotiske lækkerier. Hans serie opfinder ikke ligefrem den dybe tallerken indenfor mad og rejseprogrammer, men man er på en hyggelig streaming-rejse i selskab med en munter guide.

Skrevet af Michael Larsen.

Tv-producenten/forfatteren Philip Rosenthal er kendt for at have skabt komedieserien ‘Alle elsker Raymond’ om den neurotiske hovedperson Raymond og hans lettere skøre familie. Men Rosenthal er også en stor madelsker. For nogle år siden skabte han madprogrammet ‘I’ll Have What Phil’s Having’, hvor han smagte på utallige smagsprøver verden over. Det koncept har han gentaget igen med det nye program ‘Somebody Feed Phil’ i samarbejde med Netflix.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 727

Trailer til cyberpunk-serien ‘Altered Carbon’

12/01/2018 | Flixfilm

Den 2. februar 2018 har Netflix eksklusiv premiere på sci-fi-serien ‘Altered Carbon’, der er baseret på den prisbelønnede cyberpunk noir roman af samme navn af Richard K. Morgan, og som har Joel Kinnaman (‘Suicide Squad’, ‘RoboCop’, ‘House of Cards’) i hovedrollen.

I anledning af den snarlige premiere, har den amerikanske streamingtjeneste netop udsendt en trailer, som kan ses nederst i artiklen.

‘Altered Carbon’ er en intens historie om mord, kærlighed, sex og svigt 300 år ude i fremtiden hvor man kan digitalisere menneskets bevidsthed og downloade den til en ny krop.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 727

Nye Netflix-serier i 2018

10/01/2018 | Flixfilm

I indeværende år vil streamingtjenesten Netflix bruge svimlende 50 milliarder danske kroner på at udvide deres udvalg af serier og film.

Netflix har allerede annonceret, at de i 2018 vil have premiere på mere end 80 eksklusive og originale spillefilm, samt et utal af nye serier og sæsoner.

I denne artikel giver Flixfilm dig en oversigt hvilke nye Netflix-serier og sæsoner du kan se frem til i løbet af 2018.

Listen er ikke komplet, da Netflix hele tiden offentliggøre nye serier, men oversigten vil blive opdateret løbende i takt med at der kommer nye serie-annonceringer og premieredatoer.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 727

‘Mad Men’-stjerne bliver ny Sabrina (Skolens Heks)

09/01/2018 | Flixfilm

Det er blot en måned siden, at den amerikanske streamingtjeneste Netflix kunne afsløre, at de laver en ny version af tv-serien ‘Sabrina: Skolens Heks’ / ‘Sabrina the Teenage Witch’, der var en stor succes i midt 90’erne samt vist på dansk tv.

Nu kan Netflix imidlertid annoncere, at hovedrollen som den nye “Sabrina” er tilfaldet den 18-årige Kiernan Shipka (billedet), som formentlig bedst kendes som Sally Draper i den populære serie ‘Mad Men’, som blev vist på tv gennem 7 sæsoner.

Serien, som Netflix allerede har bestilt to sæsoner af, vil mørk coming-of-age historie hvor man følger Sabrina, der er halvt mennesker og halvt heks, mens hun prøver at forene de mørke kræfter med livet på Baxter High skolen.

Læs hele artiklen…