Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Alt om Netflix

Netflix blev grundlagt i 1997 af Reed Hastings og Marc Randolph. De ville gøre det nemmere at leje film og testede derfor idéen om at sende DVD’er med posten. Allerede året efter, i 1998, lancerede de Netflix.com – verdens første hjemmeside til både udlejning og salg af DVD’er online.

Netflix blev hurtigt populært som en abonnementsbaseret tjeneste, hvor medlemmer kunne leje så mange DVD’er, de ville, uden afleveringsfrister, forsinkelsesgebyrer eller begrænsninger per måned.

I år 2000 lancerede Netflix et avanceret anbefalingssystem. Det brugte brugernes bedømmelser af tidligere film og serier til at foreslå nyt indhold – en funktion, der senere blev vigtig for den personlige oplevelse i streamingtjenesten.

Børsnotering og vækst i antal medlemmer

I 2002 blev Netflix børsnoteret på NASDAQ med aktiekoden NFLX og en åbningskurs på kun 1 dollar per aktie. Allerede året efter fik virksomheden patent på sin teknologi, og antallet af medlemmer nåede over 1 million.

I 2005 kom muligheden for at oprette flere brugerprofiler på én konto, og i 2006 havde Netflix hele 5 millioner abonnenter.

Streaming ændrer alt

I 2007 tog Netflix det næste store skridt og lancerede streaming af film og serier direkte over internettet – en funktion, der ændrede hele måden, vi ser tv og film på. I 2010 blev tjenesten tilgængelig i Canada og året efter i Latinamerika og Caribien.

I 2012 nåede Netflix 25 millioner abonnenter og blev lanceret i bl.a. Storbritannien, Irland og de nordiske lande – herunder også Danmark.

Originale serier og internationale priser

I 2013 begyndte Netflix selv at producere indhold og lancerede sine første originale serier: Hemlock Grove, Orange Is the New Black, House of Cards og Arrested Development.

House of Cards blev en milepæl for streaming, da serien vandt tre Emmy-priser – de første nogensinde tildelt et internetbaseret streamingmedie.

Netflix vokser globalt og opgraderer til 4K

I 2014 oversteg Netflix 50 millioner abonnenter og blev udvidet til flere europæiske lande, herunder Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Luxembourg og Schweiz.

Samtidig blev streamingkvaliteten forbedret med lanceringen af 4K Ultra HD, hvilket gjorde Netflix til en af de første platforme med indhold i ultra høj opløsning.

Flixfilm » Netflix » Side 737

‘House of Cards’ lever videre

28/11/2017 | Flixfilm

Hitserien ‘House of Cards’ ser ud til at overleve og optagelserne begynder således igen efter at have været i bero de sidste par uger.

Det skriver det amerikanske medie Deadline.

Mediet har fået adgang til et brev, som er blevet udsendt til cast og crew på ‘House of Cards’-sættet, hvor det angives at optagelserne starter igen den 8. december og holdet bag vil blive betalt for de uger, som produktionen har ligget stille.

Deadline melder dog, at intet er skrevet i sten, hvilket betyder, at det er muligt, at streamingtjenesten Netflix kan vælge ikke at genoptage optagelserne alligevel.

Netflix har endnu ikke udsendt en officiel meddelelse om ‘House of Cards’ fremtid.

Læs hele artiklen…



Flixfilm » Netflix » Side 737

Nye film og serier på Netflix i uge 47

27/11/2017 | Flixfilm

Hvis man er vild med serier, så er der i særdeleshed en masse nyt at kaste sig over på streamingtjenesten Netflix. Blandt de 18 nyheder, som fik premiere på Netflix Danmark i løbet af sidste uge, er over halvdelen af de nye tilføjelser serier – enten helt nye eller nye sæsoner.

Se blandt andet western-serien Godless, som Flixfilms anmelder gav fire stjerner og skrev; “‘Godless’ er en klassisk, smukt filmet western uden de helt store overraskelser, men der spilles flot og veloplagt over hele linjen af skuespillerne. Har man en svaghed for skuddueller, hårdkogte banditter og jernstærke kvinder, er ‘Godless’ værd at tjekke ud trods det noget langsomme tempo.” Læs hele anmeldelsen her; Anmeldelse: ‘Godless’.

Find alle de nye serier og film herunder;

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 737

Anmeldelse: ‘She’s Gotta Have It’ – sæson 1

27/11/2017 | Flixfilm

‘She’s Gotta Have It’ er et overfladisk charmerende bekendtskab, men mangler evnen til at gøre indtryk, når rulleteksterne er kørt over skærmen.

Skrevet af Søren Meinertz.

Der var engang, hvor navnet Spike Lee var synonymt med bevidst socialrealistiske film, der tacklede problemerne i Brooklyns gader; lige fra den racemæssige smeltedigel i Do the Right Thing til ghettoens altoverskyggende stofproblemer som portrætteret i den mesterlige Clockers. Spike Lee har altid været heavy-handed i sine værkers budskaber, men i løbet af de sidste 10 år har han ladet sine værkers budskaber diktere filmen fremfor at lade filmens stil udforme budskabet.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 737

Gider du ikke Black Friday? 5 anbefalinger, som får dig på andre tanker

24/11/2017 | Flixfilm

I dag, fredag d. 24 november går det løs. Black Friday er tilbage og det betyder super mange tilbud, men også en hulens masse mennesker. For os som ikke er så interesseret i det her event, kan vi lade alle andre om at jagte de gode tilbud, imens kan vi med fordel fejre dagen på sofaen med Netflix.

Men Netflix er ikke kun fyldt med gode fiktive serier og film, men indeholder også en masse gode dokumentarer. Der er noget specielt ved at se en dokumentar.

Derfor har vi, her på Flixfilm, samlet 5 dokumentarer, som kan ses på Netflix Danmark lige nu. Således kan du blive hjemme og nyde fredagen i afslapningens tegn og vente med shoppeturen til en dag, hvor der ikke er så mange mennesker i gaderne.

Du kan f.eks. se eller gense dokumentarserien omkring amerikaneren Steve Avery, der kæmper en hård kamp mod det amerikanske retssystem. Du kan også se den barske dokumentar omkring de danske soldaters tjeneste i Afghanistan eller et gemt interview med en ung Steve Jobs.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 737

Anmeldelse: ‘Mudbound’

23/11/2017 | Flixfilm

Filmen har meget på hjerte, og med elegant symbolik og en voldsom slutning nøjes den ikke med at invitere til, men insisterer på eftertanke hos seeren. ’Mudbound’ er derfor langt mere end 133 minutters medrivende fortælling, da budskaberne vil blive hængende længere end det.

Skrevet af Frederikke Goth.

Titlen afslører faktisk det meste: ‘Mudbound’ handler om mudder og at sidde fast i denne klæbrige, brune substans. Fortællingens omdrejningspunkt er primært 1940’ernes Mississippi, hvor den hvide familien McAllan køber en gård på landet. Tilknyttet denne farm er den sorte familien Jackson, der grundet deres hudfarve knokler med al det hårde arbejde på gården under uretfærdige forhold.

Læs hele artiklen…