Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Alt om Netflix

Netflix blev grundlagt i 1997 af Reed Hastings og Marc Randolph. De ville gøre det nemmere at leje film og testede derfor idéen om at sende DVD’er med posten. Allerede året efter, i 1998, lancerede de Netflix.com – verdens første hjemmeside til både udlejning og salg af DVD’er online.

Netflix blev hurtigt populært som en abonnementsbaseret tjeneste, hvor medlemmer kunne leje så mange DVD’er, de ville, uden afleveringsfrister, forsinkelsesgebyrer eller begrænsninger per måned.

I år 2000 lancerede Netflix et avanceret anbefalingssystem. Det brugte brugernes bedømmelser af tidligere film og serier til at foreslå nyt indhold – en funktion, der senere blev vigtig for den personlige oplevelse i streamingtjenesten.

Børsnotering og vækst i antal medlemmer

I 2002 blev Netflix børsnoteret på NASDAQ med aktiekoden NFLX og en åbningskurs på kun 1 dollar per aktie. Allerede året efter fik virksomheden patent på sin teknologi, og antallet af medlemmer nåede over 1 million.

I 2005 kom muligheden for at oprette flere brugerprofiler på én konto, og i 2006 havde Netflix hele 5 millioner abonnenter.

Streaming ændrer alt

I 2007 tog Netflix det næste store skridt og lancerede streaming af film og serier direkte over internettet – en funktion, der ændrede hele måden, vi ser tv og film på. I 2010 blev tjenesten tilgængelig i Canada og året efter i Latinamerika og Caribien.

I 2012 nåede Netflix 25 millioner abonnenter og blev lanceret i bl.a. Storbritannien, Irland og de nordiske lande – herunder også Danmark.

Originale serier og internationale priser

I 2013 begyndte Netflix selv at producere indhold og lancerede sine første originale serier: Hemlock Grove, Orange Is the New Black, House of Cards og Arrested Development.

House of Cards blev en milepæl for streaming, da serien vandt tre Emmy-priser – de første nogensinde tildelt et internetbaseret streamingmedie.

Netflix vokser globalt og opgraderer til 4K

I 2014 oversteg Netflix 50 millioner abonnenter og blev udvidet til flere europæiske lande, herunder Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Luxembourg og Schweiz.

Samtidig blev streamingkvaliteten forbedret med lanceringen af 4K Ultra HD, hvilket gjorde Netflix til en af de første platforme med indhold i ultra høj opløsning.

Flixfilm » Netflix » Side 748

Netflix har 5 års fødselsdag i Danmark

16/10/2017 | Flixfilm

I dag den 16. oktober er det præcis fem års siden, at den amerikanske streamingtjeneste Netflix gjorde sit indtog i Danmark og gjorde tusindvis af film og serier nemt tilgængelige på nettet.

Det er for mange blevet svært, at forestille sig en tid uden Netflix eftersom streamingtjenesten er blevet en stor del af hverdagen hos mange danskere. Mere end 42 procent af befolkningen bruger Netflix viser en undersøgelse foretaget af YouGov i september 2017.

Der fandtes streamingtjenester i Danmark da Netflix kom til landet, men med fem års tilstedeværelse på det amerikanske marked, var tjenesten rustet til at kæmpe mod konkurrenterne. Samtidig var Netflix teknisk overlegen de øvrige film- og serie-tjenester, hvilket – ifølge analytikere – har været en stor medvirkende faktor til Netflix’ dominans.

Læs hele artiklen…



Flixfilm » Netflix » Side 748

Fyr op for hyggen med 5 film på Netflix

15/10/2017 | Flixfilm

Nu er de mørke og kolde tider begyndt at kigge frem, hvor halstørklæder og uldsokker skal hjælpe med at holde varmen. Det gode ved denne tid er, at det er perfekt til at ligge under den varme dyne og se en god film.

Derfor har vi samlet 5 romantiske komedier, der alle kan ses på Netflix Danmark, som kan hjælpe med at fyre op for hyggen.

Kast dig blandet andet over en sød fransk filmperle, kom med på en skør familietur eller bliv mindet om de pinlige øjeblikke i gymnasiet, hvor druk og kærlighed ikke altid var lige nemt at håndtere.

Det er heller ikke altid nødvendigvis nye film, som er bedst til at skabe hygge og derfor har vi sidst på listen inkluderet en film, som du helt sikkert har set, men som ikke kan andet end at få dig til at smile.

Her kan du se listen med de 5 hyggelige film til de kolde aftener;

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 748

Anmeldelse: ‘The Meyerowitz Stories (New and Selected)’

14/10/2017 | Flixfilm

Den hjertevarme ‘The Meyerowitz Stories (New and Selected)’ byder på fantastisk og humoristisk skuespil fra det gode skuespillerhold og især fra Adam Sandler, der er filmens store overraskelse.

Skrevet af Michael Larsen.

Filminstruktøren Noah Baumbach er en ægte film-humanist. I samtlige hans film er der fuld fokus på mennesker og deres indbyrdes forhold til hinanden, ofte portrætteret i dysfunktionelle familier. Det kan lyde tungt, men er det bestemt ikke i Baumbachs film, da det sure bliver behandlet nænsomt med lun humor. Gode eksempler er film som ‘The Squid and the Whale’ (2005) og ‘Margot at the Wedding’ (2007).

Baumbach gør det selvsamme igen med sin seneste film ‘The Meyerowitz Stories (New and Selected)’ (2017), der var med i kampen om de gyldne palmer i Cannes i år. Den tabte, men vandt dog prisen Dog Palm for familiehunden Bruno!

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 748

Sidste ‘Stranger Things’-trailer inden premieren på sæson 2

13/10/2017 | Flixfilm

Nu er der ikke længe til! Om blot få dage har de nye afsnit af den vel nok mest ventede Netflix-serie premiere; ‘Stranger Things’ sæson 2′.

Hele den nye sæson kan ses eksklusivt på Netflix fra den 27. oktober og i anledning af den snarlige premiere har streamingtjenesten udsendt den sidste trailer til den nye sæson, som byder på nye overraskelser og afsløringer.

Se traileren til ‘Stranger Things 2’ nederst i artiklen.

Hvis man var i tvivl om Eleven (Millie Bobby Brown) var forsvundet ind i The Upside Down og om hun overhovedet ville dukke op i sæson 2, så bliver alt tvivl slået til jorden i den nyeste trailer. Den starter nemlig med at Eleven samler en Eggo (hendes livret) op ude i skoven – antageligvis selvsamme Eggo som sheriffen Jim Hopper lagde i slutningen af første sæson.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 748

Flixfilm og FilmHulen Vodcast #2 – ‘Gerald’s Game’

13/10/2017 | Flixfilm

Lars og Morten er tilbage med en ny udgave af deres video-podcast-program, hvor de anmelder Stephen King-gyseren ‘Gerald’s Game’ – med den danske titel ‘Geralds Farlige Leg’, som havde premiere på Netflix den 29. september.

Se og hør deres bedømmelse af filmen nederst i atiklen.

I anledning af Halloween har værterne set ‘Geralds Farlige Leg’, som er en psykisk thriller/gyser baseret på Stephen Kings roman af samme navn. Filmen handler om ægteparret Gerald og Jessie, som udadtil virker som det perfekte par, men bag facaden gemmer der sig frække fantasier og mørke hemmeligheder.

Jessie bliver bundet fast til sengen med håndjern, og da Gerald dør af et hjertetilfælde, skifter fokusset til Jessies overlevelse da hun stadig sidder fastbundet til sengen. Som tiden går udvikler den romantiske tur, sig til hendes værste mareridt.

Læs hele artiklen…