Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Alt om Netflix

Netflix blev grundlagt i 1997 af Reed Hastings og Marc Randolph. De ville gøre det nemmere at leje film og testede derfor idéen om at sende DVD’er med posten. Allerede året efter, i 1998, lancerede de Netflix.com – verdens første hjemmeside til både udlejning og salg af DVD’er online.

Netflix blev hurtigt populært som en abonnementsbaseret tjeneste, hvor medlemmer kunne leje så mange DVD’er, de ville, uden afleveringsfrister, forsinkelsesgebyrer eller begrænsninger per måned.

I år 2000 lancerede Netflix et avanceret anbefalingssystem. Det brugte brugernes bedømmelser af tidligere film og serier til at foreslå nyt indhold – en funktion, der senere blev vigtig for den personlige oplevelse i streamingtjenesten.

Børsnotering og vækst i antal medlemmer

I 2002 blev Netflix børsnoteret på NASDAQ med aktiekoden NFLX og en åbningskurs på kun 1 dollar per aktie. Allerede året efter fik virksomheden patent på sin teknologi, og antallet af medlemmer nåede over 1 million.

I 2005 kom muligheden for at oprette flere brugerprofiler på én konto, og i 2006 havde Netflix hele 5 millioner abonnenter.

Streaming ændrer alt

I 2007 tog Netflix det næste store skridt og lancerede streaming af film og serier direkte over internettet – en funktion, der ændrede hele måden, vi ser tv og film på. I 2010 blev tjenesten tilgængelig i Canada og året efter i Latinamerika og Caribien.

I 2012 nåede Netflix 25 millioner abonnenter og blev lanceret i bl.a. Storbritannien, Irland og de nordiske lande – herunder også Danmark.

Originale serier og internationale priser

I 2013 begyndte Netflix selv at producere indhold og lancerede sine første originale serier: Hemlock Grove, Orange Is the New Black, House of Cards og Arrested Development.

House of Cards blev en milepæl for streaming, da serien vandt tre Emmy-priser – de første nogensinde tildelt et internetbaseret streamingmedie.

Netflix vokser globalt og opgraderer til 4K

I 2014 oversteg Netflix 50 millioner abonnenter og blev udvidet til flere europæiske lande, herunder Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Luxembourg og Schweiz.

Samtidig blev streamingkvaliteten forbedret med lanceringen af 4K Ultra HD, hvilket gjorde Netflix til en af de første platforme med indhold i ultra høj opløsning.

Flixfilm » Netflix » Side 755

Fejr kærligheden med Netflix: 5 film der får dig i bryllupsstemning

08/09/2017 | Flixfilm

Hvem elsker ikke de særlige sommerfester, hvor kærligheden fejres mellem hovedpersonerne i sort, hvidt og tyl? Der er altid sat alle sejl ind, men efter den 8. fest på under to måneder, kan det godt være lidt svært selv at komme helt i gear til endnu en bryllupsfest.

Netflix har samlet 5 film, du skal se, der med garanti vil få dig i bryllupsstemning, og samtidig giver dig et kærligt grin, der får dig til at glæde dig til de sidste få kærlighedsfester i bryllupssæsonen. For intet er så yndigt som at følges ad, selvom vejen dertil sommetider er kringlet og uforudsigelig.

Her kan du se listen med de 5 bryllupsfilm;

Læs hele artiklen…



Flixfilm » Netflix » Side 755

Forfatter bag ‘Broen’ klar med svensk Netflix-serie

07/09/2017 | Flixfilm

Streamingtjenesten Netflix kan i dag præsentere deres første svenske serie ‘Störst av Allt’ – på engelsk ‘Quicksand’, som er baseret på den succesfulde roman af samme navn skrevet af Malin Persson Giolito.

Manuskriptet til serien skrives af Camilla Ahlgren, som også stod bag historien på den populære dansk/svenske-serie ‘Broen’, der i øvrigt snart vender tilbage på tv med fjerde og sidste sæson.

‘Störst av Allt’ (Quicksand) handler om den studerende Maja Norbrog, der efter et masseskyderi på en af Stockholms mest prestigefyldte skoler, bliver udpeget som bagmand og morder. Mens sagen optrevles bliver Majas liv og private detaljer om hendes forhold Sebastian Fagerman og hans dysfunktionelle familie afsløret.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 755

Trailer til Stephen Kings ‘Gerald’s Game’

07/09/2017 | Flixfilm

Den 29. september har Netflix Danmark premiere på thrilleren ‘Gerald’s Game’, der er en filmatisering af Stephen Kings roman af samme navn.

I anledning af den snarlige ankomst på streamingtjenesten har Netflix netop udsendt en trailer, som kan ses nederst i artiklen.

Filmen, som er instrueret af Mike Flanagan (Hush, Ouija: Origin Of Evil), handler om Gerald (Bruce Greenwood) og Jessie (Carla Gugino), der tager på en romantisk tur til deres sommerhus. Under en sexleg hvor Jessie spændes fast til sengen med håndjern, tager tingene en uventet drejning, hvilket tydeligt fremgår af traileren.

Hun efterlades fanget, alene mens smertefulde erindringer fra sin barndom plager hende. Hendes eneste selskab er en sulten omstrejfende hund, stemmerne i hendes hoved og muligvis nogen, der ser hende fra hjørnet af det mørke soveværelse. Den romantiske tur har ændret sig til at være et farefuldt mareridt.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 755

Netflix løfter sløret for deres nye italienske krimi-serie; ‘Suburra’

05/09/2017 | Flixfilm

Til oktober har streamingtjenesten Netflix premiere på efterårets spændingsfyldte originale thriller ‘Suburra: The Series’, der er en krimi-serie spækket med action og drama.

Serien, der udfolder sig over 20 hektiske dage fordelt på 10 afsnit, er skabt af skaberne bag ‘Gomorra’ og får verdenspremiere på Netflix den 6. oktober 2017.

Nedenfor kan du finde den første trailer, som streamingtjenesten netop har offenliggjort.

Serien, som er baseret på en bog af Giancarlo De Cataldo og Carlo Bonini, fortæller historien om en opslidende kamp om en kystby uden for Rom, der skal udvikles til et paradis for gambling – og en slagmark for en magtfuld familie, mafiaen og korrupte politikere. Historien involvere et korrupt medlem af parlamentet, overhovedet fra en magtfuld familie, der kontrollerer området, samt rivaliserende mafiosoer, som repræsenterer den mest frygtede fraktion af romersk organiseret kriminalitet.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 755

Nye film og serier på Netflix i uge 35

04/09/2017 | Flixfilm

I sidste uge blev mere end 50 nye film og serier tilgængelige på Netflix Danmark og der er dermed en masse ny underholdning, som man kan kaste sig i krig med.

Se blandt andet den helt nye sæson af Narcos, som følger op på narkokrigen efter Pablo Escobar, som bekendt ikke er der mere. Herudover kom der også nye afsnit af Pretty Little Liars, Skin Wars, You’re the Worst, samt de to helt nye serier Final Fantasy XIV: Dad of Light og Lucifer.

The Hunger Games: Mockingjay – Part 2, Three Kings, She’s Gotta Have It, The Squid and the Whale, The Avengers er blandt nogle af de mest nævneværdige film, som også nu kan ses på Netflix.

Se alle de nye film og serier på Netflix Danmark herunder;

Læs hele artiklen…