Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Alt om Netflix

Netflix blev grundlagt i 1997 af Reed Hastings og Marc Randolph. De ville gøre det nemmere at leje film og testede derfor idéen om at sende DVD’er med posten. Allerede året efter, i 1998, lancerede de Netflix.com – verdens første hjemmeside til både udlejning og salg af DVD’er online.

Netflix blev hurtigt populært som en abonnementsbaseret tjeneste, hvor medlemmer kunne leje så mange DVD’er, de ville, uden afleveringsfrister, forsinkelsesgebyrer eller begrænsninger per måned.

I år 2000 lancerede Netflix et avanceret anbefalingssystem. Det brugte brugernes bedømmelser af tidligere film og serier til at foreslå nyt indhold – en funktion, der senere blev vigtig for den personlige oplevelse i streamingtjenesten.

Børsnotering og vækst i antal medlemmer

I 2002 blev Netflix børsnoteret på NASDAQ med aktiekoden NFLX og en åbningskurs på kun 1 dollar per aktie. Allerede året efter fik virksomheden patent på sin teknologi, og antallet af medlemmer nåede over 1 million.

I 2005 kom muligheden for at oprette flere brugerprofiler på én konto, og i 2006 havde Netflix hele 5 millioner abonnenter.

Streaming ændrer alt

I 2007 tog Netflix det næste store skridt og lancerede streaming af film og serier direkte over internettet – en funktion, der ændrede hele måden, vi ser tv og film på. I 2010 blev tjenesten tilgængelig i Canada og året efter i Latinamerika og Caribien.

I 2012 nåede Netflix 25 millioner abonnenter og blev lanceret i bl.a. Storbritannien, Irland og de nordiske lande – herunder også Danmark.

Originale serier og internationale priser

I 2013 begyndte Netflix selv at producere indhold og lancerede sine første originale serier: Hemlock Grove, Orange Is the New Black, House of Cards og Arrested Development.

House of Cards blev en milepæl for streaming, da serien vandt tre Emmy-priser – de første nogensinde tildelt et internetbaseret streamingmedie.

Netflix vokser globalt og opgraderer til 4K

I 2014 oversteg Netflix 50 millioner abonnenter og blev udvidet til flere europæiske lande, herunder Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Luxembourg og Schweiz.

Samtidig blev streamingkvaliteten forbedret med lanceringen af 4K Ultra HD, hvilket gjorde Netflix til en af de første platforme med indhold i ultra høj opløsning.

Flixfilm » Netflix » Side 760

‘The Ballad of Buster Scruggs’ – Western-serie fra Joel og Ethan Coen

10/08/2017 | Flixfilm

De anerkendte og blandt Hollywoods mest originale filmskabere, Joel og Ethan Coen, bringer deres nye western-serie ‘The Ballad of Buster Scruggs’ til streamingtjenesten Netflix.

Det oplyser Netflix i en pressemeddelese.

De prisvindende Coen-brødre, der har et imponerende CV, som blandt andet omfatter ‘Fargo’, ‘The Big Lebowski’, ‘No Country for Old Men’, ‘Burn After Reading’ og ‘True Grit’, har selv skrevet mini-serien, som bliver en western-antologi, der vil bestå af seks unikke og særskilte fortællinger om det vilde vesten i det gamle Amerika.

Netflix har ikke frigivet yderligere oplysninger om ‘The Ballad of Buster Scruggs’, men det bliver dog oplyst, at hovedrollen som Buster Scruggs er tilfaldet den amerikanske skuespiller Tim Blake Nelson (‘O Brother, Where Art Thou?’)

Læs hele artiklen…



Flixfilm » Netflix » Side 760

Disney dropper eksklusiv aftale med Netflix USA

09/08/2017 | Flixfilm

I 2012 indgik streamingtjenesten Netflix og det verdensberømte produktionsselskab Disney en eksklusiv aftale, som gav Netflix lov til at streame – eksklusivt og kun i USA – alle nye film og serier fra det velrennomeret firma.

Hvis man i USA dermed ville se ‘Viana’, ‘Zootropolis’, ‘Find Dory’ eller ‘Rogue One: A Star Wars Story’, var man nødt til at have abonnement til Netflix.

Nu er Disney imidlertid kommet på andre tanker for forleden annoncerede Disney, at de vil lancere deres egen streamingtjeneste og trække sig ud af aftalen med Netflix fra 2019. Streamingtjenesten vil først blive åbnet i USA hvorefter resten af verden følger.

Det skriver det amerikanske medie The Verge.

Annonceringen har givet panderynker hos Netflix, som har haft en klar konkurrencefordel med indholdet fra Disney, samt forbrugerne, der nu kan se frem til at skulle abonnere på “endnu” en streamingtjeneste hvis man både vil se indhold fra Netflix og Disney. Film og serier, der alle tidligere kunne findes på Netflix.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 760

‘Rick and Morty’ sæson 3 på Netflix

09/08/2017 | Flixfilm

Tredje sæson af den amerikanske sci-fi-tegneserie ‘Rick and Morty’ kan nu ses på Netflix Danmark.

Der har været lidt usikkerhed om streamingtjenesten ville vise den helt nye sæson 3 fra start, men nu kan Netflix annoncere, at de er klar med seriens to første afsnit og de øvrige – så snart de er blevet udgivet.

Det er dermed ikke hele tredje sæson, som kan ses med det samme. Der kommer dog nye afsnit hver uge.

I serien følger man den geniale, men drikfældige videnskabsmand Rick Sanchez, der tager sit misfornøjede barnebarn Morty Smith med på vilde eskapader i andre verdner og dimensioner.

Det allerførste afsnit af ‘Rick and Morty’ havde premiere i 2003 og siden har serien opnået en grad af kultstatus og samtidig blevet lovprist for dens originalitet, kreativitet og humor. På bedømmelses-sitet Rotten Tomatoes har serien endda en karakter på hele 100%!

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 760

David Letterman får egen serie på Netflix

08/08/2017 | Flixfilm

Den 70-årige David Letterman kunne ikke længere holde sig væk. Efter 33 år på skærmen og med den proklamerede pension i 2015, kan Netflix nu offentliggøre, at den verdenskendte tv-vært vender tilbage i en ny Netflix-serie.

Det annoncerer streamingtjenesten Netflix i en pressemeddelse.

Serien, som stadig er unavngivet og bliver på 6 episoder, kombinere to af de interesser som står Letterman højest; dybdegående interviews med ekstraordinære personligheder og interessante historier fra den virkelige verden.

I hvert af de time lange afsnit vil Letterman have en længevarende samtale med en enestående gæst – samt undersøge andre spændende emner – alene, væk fra studiet – som udfordrer han nysgerrighed og humor.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 760

Stephen Kings ‘The Mist’ vises på Netflix

08/08/2017 | Flixfilm

Den amerikanske sci-fi-/horror-serie ‘The Mist’, som er baseret på novellen af samme navn fra kultforfatteren Stephen King, er programsat til at få premiere på Netflix Danmark den 25. august.

Det oplyser streamingtjenesten i en meddelelse til Flixfilm.dk.

Serien får premiere i Danmark netop som alle 10 episoder i første sæson er blevet vist i hjemlandet USA. Alle afsnit vil dermed kunne ses på Netflix ved premieredatoen.

I ‘The Mist’ omslutter en uforklarlig tåge langsomt byen Bridgeville hvilket skaber en næsten uigennemtrængelig barriere. Beborerne i byen lærer tilmed hurtigt at tågen er mere farlig end først antaget, da der skjult inde i tågen er mange monstre, der angriber og dræber alt, der bevæger sig.

Læs hele artiklen…