Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Alt om Netflix

Netflix blev grundlagt i 1997 af Reed Hastings og Marc Randolph. De ville gøre det nemmere at leje film og testede derfor idéen om at sende DVD’er med posten. Allerede året efter, i 1998, lancerede de Netflix.com – verdens første hjemmeside til både udlejning og salg af DVD’er online.

Netflix blev hurtigt populært som en abonnementsbaseret tjeneste, hvor medlemmer kunne leje så mange DVD’er, de ville, uden afleveringsfrister, forsinkelsesgebyrer eller begrænsninger per måned.

I år 2000 lancerede Netflix et avanceret anbefalingssystem. Det brugte brugernes bedømmelser af tidligere film og serier til at foreslå nyt indhold – en funktion, der senere blev vigtig for den personlige oplevelse i streamingtjenesten.

Børsnotering og vækst i antal medlemmer

I 2002 blev Netflix børsnoteret på NASDAQ med aktiekoden NFLX og en åbningskurs på kun 1 dollar per aktie. Allerede året efter fik virksomheden patent på sin teknologi, og antallet af medlemmer nåede over 1 million.

I 2005 kom muligheden for at oprette flere brugerprofiler på én konto, og i 2006 havde Netflix hele 5 millioner abonnenter.

Streaming ændrer alt

I 2007 tog Netflix det næste store skridt og lancerede streaming af film og serier direkte over internettet – en funktion, der ændrede hele måden, vi ser tv og film på. I 2010 blev tjenesten tilgængelig i Canada og året efter i Latinamerika og Caribien.

I 2012 nåede Netflix 25 millioner abonnenter og blev lanceret i bl.a. Storbritannien, Irland og de nordiske lande – herunder også Danmark.

Originale serier og internationale priser

I 2013 begyndte Netflix selv at producere indhold og lancerede sine første originale serier: Hemlock Grove, Orange Is the New Black, House of Cards og Arrested Development.

House of Cards blev en milepæl for streaming, da serien vandt tre Emmy-priser – de første nogensinde tildelt et internetbaseret streamingmedie.

Netflix vokser globalt og opgraderer til 4K

I 2014 oversteg Netflix 50 millioner abonnenter og blev udvidet til flere europæiske lande, herunder Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Luxembourg og Schweiz.

Samtidig blev streamingkvaliteten forbedret med lanceringen af 4K Ultra HD, hvilket gjorde Netflix til en af de første platforme med indhold i ultra høj opløsning.

Flixfilm » Netflix » Side 768

‘Fuller House’ er tilbage med sæson 3 til september

30/06/2017 | Flixfilm

Familien Tanner er klar til endnu en omgang ‘Fuller House’ og helt sensationelt så finder premiere sted på 30-års jubilæet for da den originale ‘Full House’ havde premiere.

‘Full House’ / ‘Hænderne Fulde’ havde premiere på amerikansk tv den 22. september 1987 og det er dermed den 22. september 2017, at den nye sæson af ‘Fuller House’ kommer på Netflix Danmark.

Det oplyser Netflix i en pressemeddelelse.

Der er ingen detaljer om hvad der er i vente for tredje sæson, men Netflix oplyser at den nye sæson deles op i to kapitler. De første 9 episoder i tredje sæson kan ses fra nævnte premieredato, mens de sidste 9 episoder kan ses til december.

Læs hele artiklen…



Flixfilm » Netflix » Side 768

Netflix køber nye film med Jack Black og Jake Gyllenhall

29/06/2017 | Flixfilm

Netflix har nok engang haft den store tegnebog fremme og købt et par nye film med bl.a. Jack Black og Jake Gyllenhall, som får eksklusiv premiere på streamingtjenesten inden for nærmeste fremtid.

Det skriver det amerikanske medie Deadline.

Det første af Netflix’ køb er ‘The Polka King’, der er en komedie med Jack Black (‘School of Rock’) i hovedrollen, som blev vist på dette års Sundance Film Festival under store bevågenhed. Den er baseret på den sande historie om Jan Lewan, som lokkede hans mange fans – primært ældre – med til at deltage i et pyramidespil.

Foruden Jack Black medvirker også Jason Schwartzman, Jacki Weaver, J.B. Smoove og Vanessa Bayer.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 768

Netflix understøtter nu Dolby Atmos-lyd

28/06/2017 | Flixfilm

Netflix har netop udsendt en pressemeddelese hvor det fremgår, at den amerikanske streamingtjeneste nu understøtter Dolby Atmos, som giver film og serier virkelighedstro og fængslende lyd.

Den første titel, som understøtter Dolby Atmos er den anmelderroste film ‘Okja’, som blev vist under dette års Cannes Film Festival, med bl.a. Tilda Swinton og Jake Gyllenhaal på rollelisten. Filmen kan ses på Netflix Danmark.

Det er svært, at beskrive hvad Dolby Atmos gør ved Netflix-oplevelsen, men streamingtjenesten nævner det som værende på højde med da Netflix begyndte at understøtte 4K UHD og HDR. Film-oplevelsen bliver dermed mere levende og realistisk.

På nuværende tidspunkt er det som nævnt kun ‘Okja’, der kan ses med Dolby Atmos på Netflix, men senere kommer der flere titler – der ligeledes vil være tilgængelige i 4K og HDR:

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 768

Netflix-ikonet ‘BoJack Horseman’ smidt ud af Kina

28/06/2017 | Flixfilm

For et par måneder siden indgik Netflix et samarbejde med det kinesiske tv-netværk iQIYI om at distribuere originale film og serier fra den amerikanske streamingtjeneste i det store og restriktive land.

Netflix kunne ikke få lov til at lancere deres streamingtjeneste i landet på egen hånd og var derfor nødsaget til at indgå en licensaftale med en kinesisk virksomhed for at få en fod indenfor i landet.

Nu kan Bloomberg imidlertid rapportere, at Netflix-serien med det legendariske ikon ‘BoJack Horseman’, som der på nuværende tidspunkt findes tre sæsoner med, er blevet smidt ud af Kina.

Årsagen – ifølge iQIYI- er at “justeringer af indholdet er nødvendigt”.

Det er muligvis hestens umådelige selvhad og dedikerede forhold til whisky, som har skræmt kineserne.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 768

‘Wet Hot American Summer’ er tilbage – Uden Bradley Cooper

27/06/2017 | Flixfilm

Snart er streamingtjenesten Netflix klar med opfølgeren til den to år gamle serie ‘Wet Hot American Summer: First Day of Camp’, som var baseret på filmen ‘Wet Hot American Summer’ fra 2001.

Nu er de alle blevet 10 år ældre og den nye 8 episoder lange serie har derfor fået det passende navn; ‘Wet Hot American Summer – Ten Years Later’.

Netflix har ligeledes udsendt en trailer fra den nye sæson, som kan ses eksklusivt på Netflix fra den 4. august. Find traileren nederst i artiklen.

Serien, der har en imponerende rolleliste, må dog denne gang undvære skuespilleren Bradley Cooper (American Sniper, Silver Linings Playbook), som højest sandsynligt er travlt optaget med sin filmkarriere.

Læs hele artiklen…