Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Alt om Netflix

Netflix blev grundlagt i 1997 af Reed Hastings og Marc Randolph. De ville gøre det nemmere at leje film og testede derfor idéen om at sende DVD’er med posten. Allerede året efter, i 1998, lancerede de Netflix.com – verdens første hjemmeside til både udlejning og salg af DVD’er online.

Netflix blev hurtigt populært som en abonnementsbaseret tjeneste, hvor medlemmer kunne leje så mange DVD’er, de ville, uden afleveringsfrister, forsinkelsesgebyrer eller begrænsninger per måned.

I år 2000 lancerede Netflix et avanceret anbefalingssystem. Det brugte brugernes bedømmelser af tidligere film og serier til at foreslå nyt indhold – en funktion, der senere blev vigtig for den personlige oplevelse i streamingtjenesten.

Børsnotering og vækst i antal medlemmer

I 2002 blev Netflix børsnoteret på NASDAQ med aktiekoden NFLX og en åbningskurs på kun 1 dollar per aktie. Allerede året efter fik virksomheden patent på sin teknologi, og antallet af medlemmer nåede over 1 million.

I 2005 kom muligheden for at oprette flere brugerprofiler på én konto, og i 2006 havde Netflix hele 5 millioner abonnenter.

Streaming ændrer alt

I 2007 tog Netflix det næste store skridt og lancerede streaming af film og serier direkte over internettet – en funktion, der ændrede hele måden, vi ser tv og film på. I 2010 blev tjenesten tilgængelig i Canada og året efter i Latinamerika og Caribien.

I 2012 nåede Netflix 25 millioner abonnenter og blev lanceret i bl.a. Storbritannien, Irland og de nordiske lande – herunder også Danmark.

Originale serier og internationale priser

I 2013 begyndte Netflix selv at producere indhold og lancerede sine første originale serier: Hemlock Grove, Orange Is the New Black, House of Cards og Arrested Development.

House of Cards blev en milepæl for streaming, da serien vandt tre Emmy-priser – de første nogensinde tildelt et internetbaseret streamingmedie.

Netflix vokser globalt og opgraderer til 4K

I 2014 oversteg Netflix 50 millioner abonnenter og blev udvidet til flere europæiske lande, herunder Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Luxembourg og Schweiz.

Samtidig blev streamingkvaliteten forbedret med lanceringen af 4K Ultra HD, hvilket gjorde Netflix til en af de første platforme med indhold i ultra høj opløsning.

Flixfilm » Netflix » Side 776

Netflix annoncerer ny original serie ‘Dogs of Berlin’

20/05/2017 | Flixfilm

Netflix fortsætter deres investeringer i europæisk indhold og kan således offentliggøre den nye originale Netflix-serie ‘Dogs of Berlin’, som er på tysk.

Det skriver Netflix i en pressemeddelelse.

‘Dogs of Berlin’ fortæller historien om to politidetektiver i Berlin, der bliver et makkerpar mod deres vilje – og bliver tvunget ind i underverdenen i Berlin, som konfronterer dem med deres egne menneskelige svagheder og kriminelle aktiviteter – og i en endelig beslutning om hvilken side af loven de faktisk er på.

Serien er den anden originale serier som Netflix laver på tysk. Den første annoncerede hedder ‘Dark‘, som får premiere senere på året.

Læs hele artiklen…



Flixfilm » Netflix » Side 776

Se traileren til den Cannes-nominerede film fra Netflix; ‘Okja’

18/05/2017 | Flixfilm

​I dag har Netflix offentliggjort traileren til Bong Joon Ho’s storfilm, som afslører det første fulde syn af det enorme dyr Okja.

‘Okja’ får verdenspremiere på Cannes Film Festival 2017, hvor den også deltager i hovedkonkurrencen hvor den kan løbe med de prestigefyldte “Gyldne Palmer”.

Nederst i artiklen kan du se traileren til ‘Okja’, som får premiere på Netflix Danmark den 28. juni.

‘Okja’ er instrueret af Bong Joon Ho (Snowpiercer, The Host, Mother) og i filmen medvirker Tilda Swinton (Hail, Caesar!, Moonrise Kingdom), Jake Gyllenhaal (Nightcrawler, Everest) og Paul Dano (Love & Mercy, 12 Years a Slave).

I 10 år har pigen Mija (An Seo Hyun) fra sit hjem i bjergene i Sydkorea taget sig af Okja – et enormt dyr og hendes bedste ven. Men alt bliver sat over styr, da det familieejede multinationale konglomerat Mirando Corporation kidnapper Okja til New York, hvor den imagebesatte og selvpromoverende direktør Lucy Mirando (Tilda Swinton) har store planer med dyret.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 776

Latinamerikansk Netflix-serie ‘Ingobernable’ vender tilbage

18/05/2017 | Flixfilm

Streamingtjenesten Netflix har annonceret, at en sæson 2 af den originale serie ‘Ingobernable’ er på vej. Den nye sæson får premiere i 2018.

Det skriver Netflix i en pressemeddelelse.

Det er uvist hvor populær serien er på vores breddegrader, men med en ny sæson på tegnebrættet må det antages at serien har et stort publikum.

‘Ingobernable’ sæson 2 bliver på 15 episoder – som det også var tilfældet med første sæson.

Serien ‘Ingobernable’, som betyder uregerlig eller ustyrlig, har den mexikanske skuespiller Kate del Castillo i hovedrollen som Irene Urzua – en kvinde med stærk personlighed, overbevisning og skarpe idéer.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 776

Netflix bestiller ny high school-serie ‘Alexa & Katie’

17/05/2017 | Flixfilm

I en pressemeddelelse fra Netflix lyder det at streamingtjenestens har bestilt en ny komedieserie på 13 afsnit – ‘Alexa & Katie’ er navnet.

Serien handler om to veninder, der have været uadskillelige siden børnehaven, der fulde af forventning skal starte i high school. De to kommer dog ud for en krise, som efterlader dem udenfor vennegrupperne på det værst tænkelige tidspunkt.

De to hovedroller som Alexa og Katie spilles af henholdsvis Disney XD-stjernen Paris Berelc (Mighty Med, Lab Rats: Elite Force), samt Isabel May, der er ny i skuespillerfaget.

‘Alexa & Katie’ er skabt af Heather Wordham (Hannah Montana, Reba), mens Matthew Carlson (Malcolm in the Middle, Samantha Who?) er tilknyttet som showrunner.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 776

Jason Bateman skriver under på mere ‘Arrested Development’

16/05/2017 | Flixfilm

Rygterne om nye episoder af Netflix-serien ‘Arrested Development’ har endelig taget et stort skridt i den rigtige retning!

Mens løse historier har floreret på nettet de sidste par år, har hovedrolleindhaveren taget bladet fra munden og bekræftet af flere afsnit af komedieserien er på vej.

Skuespilleren Jason Bateman (Horrible Bosses, Juno) oplyser således på Twitter at han har skrevet under på at lave mere ‘Arrested Development’. Det er dermed næsten så godt som sikkert at serien vender tilbage med en femte sæson.

Se tweetet nederst i artiklen.

Jason Bateman er dog ikke den eneste, som har bekræftet at flere afsnit er på vej. Allerede i august 2014 bekræftede Ted Sarandos, indholdschef hos Netflix og skuespiller Will Arnett, at der ville komme en ny sæson, mens producer Brian Grazer i 2015 udtalte, at den nye sæson 5 vil blive på 17 afsnit.

Læs hele artiklen…