Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Alt om Netflix

Netflix blev grundlagt i 1997 af Reed Hastings og Marc Randolph. De ville gøre det nemmere at leje film og testede derfor idéen om at sende DVD’er med posten. Allerede året efter, i 1998, lancerede de Netflix.com – verdens første hjemmeside til både udlejning og salg af DVD’er online.

Netflix blev hurtigt populært som en abonnementsbaseret tjeneste, hvor medlemmer kunne leje så mange DVD’er, de ville, uden afleveringsfrister, forsinkelsesgebyrer eller begrænsninger per måned.

I år 2000 lancerede Netflix et avanceret anbefalingssystem. Det brugte brugernes bedømmelser af tidligere film og serier til at foreslå nyt indhold – en funktion, der senere blev vigtig for den personlige oplevelse i streamingtjenesten.

Børsnotering og vækst i antal medlemmer

I 2002 blev Netflix børsnoteret på NASDAQ med aktiekoden NFLX og en åbningskurs på kun 1 dollar per aktie. Allerede året efter fik virksomheden patent på sin teknologi, og antallet af medlemmer nåede over 1 million.

I 2005 kom muligheden for at oprette flere brugerprofiler på én konto, og i 2006 havde Netflix hele 5 millioner abonnenter.

Streaming ændrer alt

I 2007 tog Netflix det næste store skridt og lancerede streaming af film og serier direkte over internettet – en funktion, der ændrede hele måden, vi ser tv og film på. I 2010 blev tjenesten tilgængelig i Canada og året efter i Latinamerika og Caribien.

I 2012 nåede Netflix 25 millioner abonnenter og blev lanceret i bl.a. Storbritannien, Irland og de nordiske lande – herunder også Danmark.

Originale serier og internationale priser

I 2013 begyndte Netflix selv at producere indhold og lancerede sine første originale serier: Hemlock Grove, Orange Is the New Black, House of Cards og Arrested Development.

House of Cards blev en milepæl for streaming, da serien vandt tre Emmy-priser – de første nogensinde tildelt et internetbaseret streamingmedie.

Netflix vokser globalt og opgraderer til 4K

I 2014 oversteg Netflix 50 millioner abonnenter og blev udvidet til flere europæiske lande, herunder Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Luxembourg og Schweiz.

Samtidig blev streamingkvaliteten forbedret med lanceringen af 4K Ultra HD, hvilket gjorde Netflix til en af de første platforme med indhold i ultra høj opløsning.

Flixfilm » Netflix » Side 779

Se første trailer til ‘House of Cards’ sæson 5

01/05/2017 | Flixfilm

Streamingtjenesten Netflix har netop offentliggjort første trailer til den nye sæson af ‘House of Cards’ og Frank Underwood virker mere stålsat end nogensinde.

Alle afsnit af ‘House of Cards’ sæson 5 kan ses på Netflix fra den 30. maj og nederst i artiklen kan du se den nye trailer.

Samfundet og dets borgere er imod Frank Underwood og han er klar til at sætte dem på plads. I klippet nedenfor sammenligner han befolkningen og sine vælgere som børn man skal lære hvad der er rigtigt og forkert, samt hvad de skal elske og hade.

‘House of Cards’ følger Golden Globe-vinder Kevin Spacey i rollen som Frank Underwood og Robin Wright, som hans kone Claire Underwood. De to har altid har været hinandens stærkeste allierede, men i den kommende sæson begynder deres forhold for alvor at slå revner.

Læs hele artiklen…



Flixfilm » Netflix » Side 779

Nye film og serier på Netflix i uge 17

01/05/2017 | Flixfilm

Der kom i alt 18 nyheder på Netflix Danmark i løbet af sidste uge.

Blandt nyhederne finder man de nye Netflix-serier Dear White People, Las Chicas Del Cable samt nye afsnit af den populære serie Grimm.

Se alle de nye film og serier herunder;

Before I Wake
Behind Closed Doors
Casting JonBenet
Dear White People (Ny serie)
Dear Zindagi

Faster
Grimm (Nye afsnit)
Insidious: Chapter 3
Las Chicas Del Cable (Ny serie)
Mindfulness and Murder

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 779

‘Star Wars’ på Netflix Danmark?

30/04/2017 | Flixfilm

Flixfilm.dk er blevet bekendt med at den populære stjernekrigssaga ‘Star Wars’ får premiere i Norge og Sverige i løbet af maj – og muligvis også Danmark.

Eftersom udvalget på Netflix imellem de nordiske lande er stort set identiske, er sandsynligheden for at filmene også kommer på Netflix Danmark dermed meget stor.

Følgende ‘Star Wars’-film er blevet annonceret til at få premiere i Norge og Sverige, samt premieredato;

Star Wars – Episode I: The Phantom Menace
Premiere 03/05/17

Star Wars – Episode II: Attack Of The Clones
Premiere 03/05/17

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 779

Hacker stjæler nye afsnit af ‘Orange Is the New Black’

29/04/2017 | Flixfilm

Streamingtjenesten Netflix er kommet i en anspændt situation efter en hacker påstår at have skaffet sig adgang til den nye ‘Orange Is the New Black’ sæson 5 og truer med at offentliggøre den før tid.

Det skriver Reuters og Associated Press.

Femte sæson af ‘Orange Is the New Black’ er sat til at få premiere på Netflix den 9. juni, men hackeren truer med at lægge den ud på internettet hvis ikke streamingtjenesten udbetaler en dusør og påstår allerede at have lagt første episode ud til download på en ulovlig hjemmeside. Dette kan dog ikke bekræftes af nogle medier.

Netflix er dog bekendt med situationen og har udsendt følgende meddelelse;

-“Et produktionselskab brugt af flere store tv-studier har fået deres sikkerhed kompromitteret og de relevante myndigheder er involveret og FBI undersøger sagen.”

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 779

33% har Netflix i Danmark – Dansk TV-branche har sovet i timen

27/04/2017 | Flixfilm

Den amerikanske streamingtjeneste Netflix er fortsat yderst populær hos danskerne og har langt ned til de nærmeste konkurrenter viser en ny undersøgelse.

Undersøgelse viser, at 33 pct af de danske husstande har abonnement til streamingtjenesten, hvilket gør Netflix til den klart mest fortrukne film og serie-tjeneste herhjemme.

Det skriver Børsen på baggrund af en undersøgelse fra Greens Analyseinstitut.

De nærmeste konkurrenter HBO Nordic, Viaplay og TV 2 Play har hhv. 10, 13 og 12 pct. af danske hjem som abonnenter.

Generelt viser undersøgelsen at 74 pct. af danske hjem har et abonnement til en streamingtjeneste hvor 65 pct. af disse er udenlandske, og det kommer bag på danske politikere og TV-leverandører. Det skriver Business.dk.

Læs hele artiklen…