Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Alt om Netflix

Netflix blev grundlagt i 1997 af Reed Hastings og Marc Randolph. De ville gøre det nemmere at leje film og testede derfor idéen om at sende DVD’er med posten. Allerede året efter, i 1998, lancerede de Netflix.com – verdens første hjemmeside til både udlejning og salg af DVD’er online.

Netflix blev hurtigt populært som en abonnementsbaseret tjeneste, hvor medlemmer kunne leje så mange DVD’er, de ville, uden afleveringsfrister, forsinkelsesgebyrer eller begrænsninger per måned.

I år 2000 lancerede Netflix et avanceret anbefalingssystem. Det brugte brugernes bedømmelser af tidligere film og serier til at foreslå nyt indhold – en funktion, der senere blev vigtig for den personlige oplevelse i streamingtjenesten.

Børsnotering og vækst i antal medlemmer

I 2002 blev Netflix børsnoteret på NASDAQ med aktiekoden NFLX og en åbningskurs på kun 1 dollar per aktie. Allerede året efter fik virksomheden patent på sin teknologi, og antallet af medlemmer nåede over 1 million.

I 2005 kom muligheden for at oprette flere brugerprofiler på én konto, og i 2006 havde Netflix hele 5 millioner abonnenter.

Streaming ændrer alt

I 2007 tog Netflix det næste store skridt og lancerede streaming af film og serier direkte over internettet – en funktion, der ændrede hele måden, vi ser tv og film på. I 2010 blev tjenesten tilgængelig i Canada og året efter i Latinamerika og Caribien.

I 2012 nåede Netflix 25 millioner abonnenter og blev lanceret i bl.a. Storbritannien, Irland og de nordiske lande – herunder også Danmark.

Originale serier og internationale priser

I 2013 begyndte Netflix selv at producere indhold og lancerede sine første originale serier: Hemlock Grove, Orange Is the New Black, House of Cards og Arrested Development.

House of Cards blev en milepæl for streaming, da serien vandt tre Emmy-priser – de første nogensinde tildelt et internetbaseret streamingmedie.

Netflix vokser globalt og opgraderer til 4K

I 2014 oversteg Netflix 50 millioner abonnenter og blev udvidet til flere europæiske lande, herunder Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Luxembourg og Schweiz.

Samtidig blev streamingkvaliteten forbedret med lanceringen af 4K Ultra HD, hvilket gjorde Netflix til en af de første platforme med indhold i ultra høj opløsning.

Flixfilm » Netflix » Side 791

Nye titler på Netflix i uge 9

06/03/2017 | Flixfilm

Her kan du se alle de film og serier, som havde premiere på Netflix Danmark i perioden fra 27/2 – 5/3. Der blev tilføjet i alt 60 nye titler.

I løbet af sidste uge kom der en del nye serier på Netflix, men det blev også til nye afsnit af den populære komedieserie New Girl, samt action-serien Falling Skies.

Se den komplette liste over alle nyhederne herunder;

1000 Ways to Die (Ny serie)
3:10 To Yuma
Anthony Bourdain: No Reservations (Ny serie)
Autistic Driving School
Babies Behind Bars

Badlands, Texas (Ny serie)
Batman: The Movie
Be Here Now
Bigfoot Files (Ny serie)
Bloodlands (Ny serie)

Læs hele artiklen…



Flixfilm » Netflix » Side 791

Netflix går comedy-amok!

05/03/2017 | Flixfilm

Tilbage i 2013 proklamerede Netflix, at de ville begynde at satse på stand-up comedy shows, da dette indhold var meget populært og ingen af de konkurrerende streamingtjenester tog komikerne alvorligt.

I dag må man indrømme, at Netflix tog daværende udfordring seriøst for streamingtjenesten går nærmest comedy-amok i 2017, da Netflix vil have premiere på mindst et nyt stand-up comedy show hver eneste uge.

Det bekræftes af The Verge og Flixfilm.dk, som har tjekket de nyankomne titler på Netflix, og her ses det at Netflix allerede har haft premiere på 11 comedy shows siden starten af 2017. Til sammenligning havde Netflix premiere på i alt 25 comedy specials i 2016.

De kommende måneder har Netflix yderligere premiere på eksklusiv stand-up comedy med bl.a. Dave Chappelle, Louis CK, Chris Rock, Jerry Seinfeld og Amy Schumer.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 791

Dystopisk sci-fi-anime snart på Netflix; Blame!

04/03/2017 | Flixfilm

Den 20. maj har streamingtjenesten Netflix premiere på den post-apokalyptiske anime-film ‘Blame!’, som er skabt af de samme animatorer bag ‘Knights of Sidonia’ og ‘AJIN: Demi-Human’, som ligeledes kan ses på Netflix Danmark.

I denne originale animefilm vandrer en mystisk enspænder med et kraftigt våben gennem en dystopisk og farlig verden, som er omgivet af Megastructures og cyborgs. Hans mission? At redde menneskeheden.

Nederst i artiklen kan du se den visuelt imponerende trailer til ‘Blame!’.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 791

David Fincher giver smugkig på ny morderisk krimi-serie; ‘Mindhunter’

03/03/2017 | Flixfilm

Mester-instruktøren David Fincher, som var med til at kickstarte produktionen af Netflix-serier med ‘House of Cards’, er snart tilbage med storserien ‘Mindhunter’, der følger drabsafdelingen hos FBI i 1970’erne.

Streamingtjenesten har netop offentliggjort en teaser, som kan ses nedenfor, og premieredatoen, der er sat til oktober 2017.

‘Mindhunter’ er baseret på Mind Hunter: Inside the FBI’s Elite Serial Crime Unit af John Douglas og Mark Olshank. Forfatteren Douglas arbejdede i mange år hos FBI hvor han jagtede nogen af de mest berygtede og kendte seriemordere og voldtægtsforbrydere ved at udvikle personlighedsprofiler således han kunne fange dem.

For at kunne udvikle disse profiler interviewede og studerede Douglas mange seriemordere gennem sin 25-årige lange karriere, heriblandt James Earl Ray, Ted Bundy og Charles Manson.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 791

Tysk Netflix-serie går ‘Stranger Things’ i bedene

02/03/2017 | Flixfilm

Til vinter 2017 har Netflix premiere på deres første originale serie på tysk. Serien hedder ‘Dark’ og byder på gys, gru og mystik, der vækker minder fra ‘Stranger Things’.

Streamingtjenesten har netop frigivet først klip fra serien, som kan ses nederst i artiklen.

I ‘Dark’ forsvinder to unge børn under mystiske omstændigheder fra en tysk by, hvilket fører til at dobbeltliv og brudet forhold hos fire uafhængige familier afsløres.

Louis Hofmann, Oliver Masucci, Jördis Triebel, Maja Schöne, Sebastian Rudolph, Anatole Taubman, Mark Waschke m.fl medvirker i serien, som er lavet af Helmer Baran bo Odar og Jantje Friese, som tidligere har samarbejdet på ‘Who Am I – No System is Safe’.

Læs hele artiklen…