Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Alt om Netflix

Netflix blev grundlagt i 1997 af Reed Hastings og Marc Randolph. De ville gøre det nemmere at leje film og testede derfor idéen om at sende DVD’er med posten. Allerede året efter, i 1998, lancerede de Netflix.com – verdens første hjemmeside til både udlejning og salg af DVD’er online.

Netflix blev hurtigt populært som en abonnementsbaseret tjeneste, hvor medlemmer kunne leje så mange DVD’er, de ville, uden afleveringsfrister, forsinkelsesgebyrer eller begrænsninger per måned.

I år 2000 lancerede Netflix et avanceret anbefalingssystem. Det brugte brugernes bedømmelser af tidligere film og serier til at foreslå nyt indhold – en funktion, der senere blev vigtig for den personlige oplevelse i streamingtjenesten.

Børsnotering og vækst i antal medlemmer

I 2002 blev Netflix børsnoteret på NASDAQ med aktiekoden NFLX og en åbningskurs på kun 1 dollar per aktie. Allerede året efter fik virksomheden patent på sin teknologi, og antallet af medlemmer nåede over 1 million.

I 2005 kom muligheden for at oprette flere brugerprofiler på én konto, og i 2006 havde Netflix hele 5 millioner abonnenter.

Streaming ændrer alt

I 2007 tog Netflix det næste store skridt og lancerede streaming af film og serier direkte over internettet – en funktion, der ændrede hele måden, vi ser tv og film på. I 2010 blev tjenesten tilgængelig i Canada og året efter i Latinamerika og Caribien.

I 2012 nåede Netflix 25 millioner abonnenter og blev lanceret i bl.a. Storbritannien, Irland og de nordiske lande – herunder også Danmark.

Originale serier og internationale priser

I 2013 begyndte Netflix selv at producere indhold og lancerede sine første originale serier: Hemlock Grove, Orange Is the New Black, House of Cards og Arrested Development.

House of Cards blev en milepæl for streaming, da serien vandt tre Emmy-priser – de første nogensinde tildelt et internetbaseret streamingmedie.

Netflix vokser globalt og opgraderer til 4K

I 2014 oversteg Netflix 50 millioner abonnenter og blev udvidet til flere europæiske lande, herunder Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Luxembourg og Schweiz.

Samtidig blev streamingkvaliteten forbedret med lanceringen af 4K Ultra HD, hvilket gjorde Netflix til en af de første platforme med indhold i ultra høj opløsning.

Flixfilm » Netflix » Side 80

Victoria Beckham får egen intim Netflix-dokumentar

12/09/2025 | Flixfilm

Holdet bag den Emmy-vindende dokumentar ‘Beckham‘ om den pensionerede fodboldstjerne, er tilbage med serien ‘Victoria Beckham’, der som titlen antyder denne gang stiller skarpt på kvinden i det succesfulde kendispar.

Serien, der er på 3 episoder, har premiere den 9. oktober og giver et intimt indblik i Beckhams mangefacetterede liv og karriere.

Victoria Beckham har gået vejen fra popstjerne til succesfuld modedesigner. Hun startede som en målrettet pige i England og er i dag et internationalt ikon, drevet af ambition, fornyelse og kærlighed til mode.

Læs hele artiklen…



Flixfilm » Netflix » Side 80

‘Black Mirror’-skaber bag morderisk detektivserie på Netflix

11/09/2025 | Flixfilm
‘Black Mirror’ sæson 6.

Netflix har netop annonceret, at ‘Black Mirror‘-skaberen Charlie Brooker arbejder på en ny, endnu unavngiven detektivserie til streamingtjenesten hvor en seriemorder er løs i London.

Serien er på fire afsnit og har et stjernespækket cast bestående af Paddy Considine (‘House of the Dragon’), Lena Headey (‘Game of Thrones’) og Georgina Campbell, der tidligere har spillet med i ‘Black Mirror’-episoden “Hang the DJ”.

Det skriver Netflix i en pressemeddelelse.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 80

Dyster Netflix-dokumentar blander horror og natur: ‘Naturens mareridt’

11/09/2025 | Flixfilm

Netflix har senere på måneden premiere på den utraditionelle naturdokumentar-serie ‘Naturens mareridt’ aka ‘Nightmares of Nature’, som er skabt af horror-mestrene fra Blumhouse, der har stået bag skrækindjagende film som ‘Sinister’, ‘The Purge’, ‘Split’, ‘Get Out’ og ‘Happy Death Day’.

Dokumentaren viser naturens drama, farer og mørke skønhed gennem uhyggelige overlevelseshistorier fortalt fra de små dyrs synsvinkel.

Første del af serien, der har fået titlen ‘Cabin in the Woods’ lander den 30. september, mens at anden del ‘Lost in the Jungle’ får premiere på Netflix den 28. oktober.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 80

‘The Rip’: Se første trailer og billeder af Matt Damon og Ben Affleck i ny Netflix-thriller

10/09/2025 | Flixfilm

Den stærkt imødesete storfilm ‘The Rip’ med Oscar-vinderne Matt Damon og Ben Affleck får premiere på Netflix den 16. januar 2026, og nu har streamingtjenesten løftet sløret for de første billeder fra den kommende action-thriller.

Artiklen er blevet opdateret med en teaser-trailer, som Netflix netop har frigivet!

Den realistiske thriller er instrueret og skrevet af Joe Carnahan (‘Narc’, ‘Smokin’ Aces’) og beskrives som en blanding af ‘Serpico’ med Al Pacino og Michael Manns stjernespækkede ‘Heat’ fra 1995.

I ‘The Rip’ følger vi et hold Miami-betjente, der under en hemmelig aktion opdager millioner af dollars i et forladt hus. Fundet udløser mistillid i gruppen og tiltrækker hurtigt farlige kræfter udefra.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 80

‘Tomb Raider’-serien på Netflix stopper efter sæson 2

09/09/2025 | Flixfilm

Når den nye sæson af Netflix-serien ‘Tomb Raider: The Legend Of Lara Croft’ får premiere den 11. december, så bliver det samtidig den sidste.

Streamingtjenesten har nemlig besluttet, at lægge animationsserien i graven efter blot to sæsoner.

Det skriver det amerikanske medie Variety.

Læs hele artiklen…