Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Alt om Netflix

Netflix blev grundlagt i 1997 af Reed Hastings og Marc Randolph. De ville gøre det nemmere at leje film og testede derfor idéen om at sende DVD’er med posten. Allerede året efter, i 1998, lancerede de Netflix.com – verdens første hjemmeside til både udlejning og salg af DVD’er online.

Netflix blev hurtigt populært som en abonnementsbaseret tjeneste, hvor medlemmer kunne leje så mange DVD’er, de ville, uden afleveringsfrister, forsinkelsesgebyrer eller begrænsninger per måned.

I år 2000 lancerede Netflix et avanceret anbefalingssystem. Det brugte brugernes bedømmelser af tidligere film og serier til at foreslå nyt indhold – en funktion, der senere blev vigtig for den personlige oplevelse i streamingtjenesten.

Børsnotering og vækst i antal medlemmer

I 2002 blev Netflix børsnoteret på NASDAQ med aktiekoden NFLX og en åbningskurs på kun 1 dollar per aktie. Allerede året efter fik virksomheden patent på sin teknologi, og antallet af medlemmer nåede over 1 million.

I 2005 kom muligheden for at oprette flere brugerprofiler på én konto, og i 2006 havde Netflix hele 5 millioner abonnenter.

Streaming ændrer alt

I 2007 tog Netflix det næste store skridt og lancerede streaming af film og serier direkte over internettet – en funktion, der ændrede hele måden, vi ser tv og film på. I 2010 blev tjenesten tilgængelig i Canada og året efter i Latinamerika og Caribien.

I 2012 nåede Netflix 25 millioner abonnenter og blev lanceret i bl.a. Storbritannien, Irland og de nordiske lande – herunder også Danmark.

Originale serier og internationale priser

I 2013 begyndte Netflix selv at producere indhold og lancerede sine første originale serier: Hemlock Grove, Orange Is the New Black, House of Cards og Arrested Development.

House of Cards blev en milepæl for streaming, da serien vandt tre Emmy-priser – de første nogensinde tildelt et internetbaseret streamingmedie.

Netflix vokser globalt og opgraderer til 4K

I 2014 oversteg Netflix 50 millioner abonnenter og blev udvidet til flere europæiske lande, herunder Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Luxembourg og Schweiz.

Samtidig blev streamingkvaliteten forbedret med lanceringen af 4K Ultra HD, hvilket gjorde Netflix til en af de første platforme med indhold i ultra høj opløsning.

Flixfilm » Netflix » Side 82

Se første eksplosive teaser til ‘A House Of Dynamite’

04/09/2025 | Flixfilm

Et missil affyres mod USA uden afsender, og pludselig begynder et kapløb med tiden for at finde ud af, hvem der står bag!

Det er det nervepirrende udgangspunkt for den kommende dramatiske thriller ‘A House Of Dynamite’ af Oscar-vinderen Kathryn Bigelow (‘The Hurt Locker’), som snart får premiere på Netflix.

Filmen har netop haft verdenspremiere på Venedig Film Festival og nederst i artiklen kan du se første intense teaser.

Læs hele artiklen…



Flixfilm » Netflix » Side 82

Nu kan du dele klip fra film og serier med Netflix

03/09/2025 | Flixfilm

Netflix lancerer nu en ny funktion, der gør det muligt at skabe og dele klip fra dine yndlingsfilm og -serier direkte fra Netflix-appen på mobilen.

Funktionen giver mulighed for at vælge både et start- og et slutpunkt i en scene, så man kan lave lige præcis det klip man har lyst til!

Sidste år introducerede Netflix ‘Moments’, der gjorde det muligt at bogmærke øjeblikke i serier og film, som derefter kunne findes frem igen i “Min Netflix”-fanen og deles med andre.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 82

‘Boots’: Kontroversielt militærdrama får endelig premiere på Netflix

02/09/2025 | Flixfilm

Til oktober har Netflix premiere på serien ‘Boots’, der udspiller sig i det barske og uforudsigelige miljø i det amerikanske Marine Corps.

Komediedramaet har været færdig i mere end et år, men de 8 afsnit er nu endelig blevet programsat til at lande på streamingtjenesten den 9. oktober.

Netflix har på nuværende tidspunkt blot frigivet et kort sneak peek, som kan ses nederst i artiklen.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 82

‘Von Fersens’ – Ny svensk Netflix-film om kærlighed og intriger

02/09/2025 | Flixfilm

Det er kun få uger siden, at Netflix kunne annoncere den svenske serie ‘Skiftet‘ om Sveriges første kvindelige politibetjente, men nu kan streamingtjenesten allerede løfte sløret for endnu et svensk projekt.

Der er tale om den periodiske dramafilm ‘Von Fersens’, der udspiller sig i 1700-tallets Stockholm.

Filmen fortæller historien om Sophie og Axel von Fersen, der voksede op i en af 1700-tallets mest magtfulde adelsslægter.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 82

Nyt på Netflix (Uge 35 – 2025)

01/09/2025 | Flixfilm
Christopher – A Beautiful Real Life.

I denne artikel har vi samlet et overblik over alle de nye film og serier på Netflix Danmark.

I alt 19 titler blev tilføjet til det danske udvalg i sidste uge.

Blandt nyhederne finder man dokumentaren om det danske popikon ‘Christopher – A Beautiful Real Life’, ‘Torsdagsmordklubben’ (læs anmeldelse), ‘The Watchers’, ‘Langt fra andedammen’, ‘Green Book’ samt en syng-selv version af verdens mest sete Netflix-film nogensinde: ‘KPop Demon Hunters’.

Læs hele artiklen…