Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Alt om Netflix

Netflix blev grundlagt i 1997 af Reed Hastings og Marc Randolph. De ville gøre det nemmere at leje film og testede derfor idéen om at sende DVD’er med posten. Allerede året efter, i 1998, lancerede de Netflix.com – verdens første hjemmeside til både udlejning og salg af DVD’er online.

Netflix blev hurtigt populært som en abonnementsbaseret tjeneste, hvor medlemmer kunne leje så mange DVD’er, de ville, uden afleveringsfrister, forsinkelsesgebyrer eller begrænsninger per måned.

I år 2000 lancerede Netflix et avanceret anbefalingssystem. Det brugte brugernes bedømmelser af tidligere film og serier til at foreslå nyt indhold – en funktion, der senere blev vigtig for den personlige oplevelse i streamingtjenesten.

Børsnotering og vækst i antal medlemmer

I 2002 blev Netflix børsnoteret på NASDAQ med aktiekoden NFLX og en åbningskurs på kun 1 dollar per aktie. Allerede året efter fik virksomheden patent på sin teknologi, og antallet af medlemmer nåede over 1 million.

I 2005 kom muligheden for at oprette flere brugerprofiler på én konto, og i 2006 havde Netflix hele 5 millioner abonnenter.

Streaming ændrer alt

I 2007 tog Netflix det næste store skridt og lancerede streaming af film og serier direkte over internettet – en funktion, der ændrede hele måden, vi ser tv og film på. I 2010 blev tjenesten tilgængelig i Canada og året efter i Latinamerika og Caribien.

I 2012 nåede Netflix 25 millioner abonnenter og blev lanceret i bl.a. Storbritannien, Irland og de nordiske lande – herunder også Danmark.

Originale serier og internationale priser

I 2013 begyndte Netflix selv at producere indhold og lancerede sine første originale serier: Hemlock Grove, Orange Is the New Black, House of Cards og Arrested Development.

House of Cards blev en milepæl for streaming, da serien vandt tre Emmy-priser – de første nogensinde tildelt et internetbaseret streamingmedie.

Netflix vokser globalt og opgraderer til 4K

I 2014 oversteg Netflix 50 millioner abonnenter og blev udvidet til flere europæiske lande, herunder Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Luxembourg og Schweiz.

Samtidig blev streamingkvaliteten forbedret med lanceringen af 4K Ultra HD, hvilket gjorde Netflix til en af de første platforme med indhold i ultra høj opløsning.

Flixfilm » Netflix » Side 821

Stort cyber-angreb rammer Netflix og Flixfilm

21/10/2016 | Flixfilm

netflix logo3Hvis du har haft problemer med at se Netflix i dag, så er du ikke den eneste. En lang række store medier er nemlig blevet udsat for et cyberangreb. Det skriver Deadline.

Netflix, Twitter, Amazon, Reddit, Spotify. SoundCloud, The Verge, Disqus og PayPal er alle blandt de mange ramte medier. Selvom mange er begyndt at være online igen, så er der stadig nogle som kæmper med efterdønningerne af angrebet. Twitter er for eksempel på nuværende tidspunkt ikke online.

Streamingtjenesten Netflix er som bekendt online igen, således man igen kan underholde sig med film og serier. Det er dog værd at bemærke, at hvis tjenesten ikke er tilgængelig senere, er det sikkert også relateret til det førnævnte angreb. Problemerne er både relateret til computer og smartphone.

Læs hele artiklen…



Flixfilm » Netflix » Side 821

Netflix fejler på Facebook

21/10/2016 | Flixfilm

modern-fejl-facebook-family-netflixNetflix kunne i dag annoncere en glædelig nyhed på Facebook; Modern Family sæson 7 findes nu på streamingtjenesten! Problemet er bare, at den ikke er tilgængelig…

Som det kan ses på skærmbilledet nedenfor, så blev nyheden modtaget med stor begejstring og skabte dermed hurtigt megen interaktion. Hvis man dykker ned i de mange kommentarer, kan man dog se at mange udtrykker skuffelse over at de ikke kan finde den nye sæson. Der findes nemlig kun sæson 1-6 af Modern Family på nuværende tidspunkt.

Hvordan kan Netflix lave denne fejl eftersom det er dem, der bestemmer hvad man kan se af film og serier? Vi har en teori.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 821

Netflix laver 1000 timers originalt indhold i 2017

21/10/2016 | Flixfilm

netflix logo5Til næste år kan du se over 2,5 times unik underholdning fra Netflix – hver eneste dag! Det er i hvert fald det scenarie som streamingtjenesten beskriver i deres seneste kvartalsregnskab.

I regnskabet skriver Netflix, at de i 2017 vil have premiere på 1000 timers originale serier og film. Det er 400 timer mere end hvad der var målet i 2016.

Når der tales om originale film og serier, så inkludere det blandt andet Orange is the New Black, House of Cards, Stranger Things og Narcos.

Samtidig øger film- og serie-tjenesten deres indholds-budget, således det i 2017 vil være omkring $6 milliarder dollars, hvilket er mere end 41 millarder danske kroner. Pengene bruges på at lave egne film, serier og shows, men benyttes også til at købe indhold fra eksterne leverandører.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 821

Ny serie på Netflix: Frequency

21/10/2016 | Flixfilm

frequency-serie-netflixNu kan du se den spritnye science fiction-serie Frequency på Netflix Danmark, som havde premiere på amerikanske tv i starten af oktober.

I Frequency følger man betjenten Raimy Sullivan, som finder ud at hun kan tale med sin afdøde far; Frank Sullivan via hans gamle politiradio. Hun forsøger derpå at redde hans liv, hvilket trigger en “butterfly effekt”, som skaber uforudsete ændringer i nutiden. For at kunne lave om på nutiden må hun derfor arbejde sammen med sin far på tværs af tiden om at løse et gammelt mordmysterie.

Det er Peyton List, der også medvirker i The Flash som Lisa Snart / Golden Glider, der spiler betjenten Raimy Sullivan. Hun får endvidere følgeskab af Riley Smith (True Detective), Devin Kelley (Chernobyl Diaries) og Mekhi Phifer (Divergent).

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 821

Eksplosiv dokumentar af Werner Herzog: Into the Inferno

19/10/2016 | Flixfilm

into-the-inferno-netflix-werner-herzogDen 28. oktober har Netflix premiere på den originale dokumentar Into the Inferno af den tyske instruktør Werner Herzog. Nedenfor kan du se den brandvarme trailer.

I dokumentaren kommer vi direkte ind i det, titlen antyder: ind i de rødglødende, magmafyldte kratere i nogle af verdens mest aktive og fantastiske vulkaner. Det bliver en af de mest ekstreme rejser, som Herzog har foretaget i sin lange karriere. Mennesker har skabt historier om vulkaner i et forsøg på at forstå dem, lige fra Nordkorea til Etiopien, til Island og Vanuatuøerne.

Into the Inferno er skabt i samarbejde med den ansete vulkanolog Clive Oppenheimer og udforsker ikke bare vulkaner over hele verden, men undersøger de trossystemer, som mennesker har bygget op omkring disse eksplosive fænomener.

Læs hele artiklen…