Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Alt om Netflix

Netflix blev grundlagt i 1997 af Reed Hastings og Marc Randolph. De ville gøre det nemmere at leje film og testede derfor idéen om at sende DVD’er med posten. Allerede året efter, i 1998, lancerede de Netflix.com – verdens første hjemmeside til både udlejning og salg af DVD’er online.

Netflix blev hurtigt populært som en abonnementsbaseret tjeneste, hvor medlemmer kunne leje så mange DVD’er, de ville, uden afleveringsfrister, forsinkelsesgebyrer eller begrænsninger per måned.

I år 2000 lancerede Netflix et avanceret anbefalingssystem. Det brugte brugernes bedømmelser af tidligere film og serier til at foreslå nyt indhold – en funktion, der senere blev vigtig for den personlige oplevelse i streamingtjenesten.

Børsnotering og vækst i antal medlemmer

I 2002 blev Netflix børsnoteret på NASDAQ med aktiekoden NFLX og en åbningskurs på kun 1 dollar per aktie. Allerede året efter fik virksomheden patent på sin teknologi, og antallet af medlemmer nåede over 1 million.

I 2005 kom muligheden for at oprette flere brugerprofiler på én konto, og i 2006 havde Netflix hele 5 millioner abonnenter.

Streaming ændrer alt

I 2007 tog Netflix det næste store skridt og lancerede streaming af film og serier direkte over internettet – en funktion, der ændrede hele måden, vi ser tv og film på. I 2010 blev tjenesten tilgængelig i Canada og året efter i Latinamerika og Caribien.

I 2012 nåede Netflix 25 millioner abonnenter og blev lanceret i bl.a. Storbritannien, Irland og de nordiske lande – herunder også Danmark.

Originale serier og internationale priser

I 2013 begyndte Netflix selv at producere indhold og lancerede sine første originale serier: Hemlock Grove, Orange Is the New Black, House of Cards og Arrested Development.

House of Cards blev en milepæl for streaming, da serien vandt tre Emmy-priser – de første nogensinde tildelt et internetbaseret streamingmedie.

Netflix vokser globalt og opgraderer til 4K

I 2014 oversteg Netflix 50 millioner abonnenter og blev udvidet til flere europæiske lande, herunder Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Luxembourg og Schweiz.

Samtidig blev streamingkvaliteten forbedret med lanceringen af 4K Ultra HD, hvilket gjorde Netflix til en af de første platforme med indhold i ultra høj opløsning.

Flixfilm » Netflix » Side 838

Netflix afslører plakat til Luke Cage

21/07/2016 | Flixfilm

luke cage netflixDen store tegneserie-festival Comic-Con i San Diego er netop skudt i gang og den kommende Netflix-superhelt Luke Cage har meldt sin ankomst. I den forbindelse har Netflix afsløret første key art fra serien, der får eksklusiv premiere på Netflix 30. september. Se plakaten nederst i artiklen.

Luke Cage stiftede man første gang bekendtskab med i Netflix-serien Jessica Jones hvor han er den hårdføre bartender med en hemmelighedsfuld fortid. Det er naturligvis Mike Colter, som igen spiller rollen som Luke Cage i superheltens første tv-serie nogensinde.

Foruden Mike Colter medvirker også Mahershala Ali som Cuttonmouth, Alfre Woodard som Mariah Dullard, Simone Missick som Misty Knight, mens Rosario Dawson vender tilbage som karakteren Claire Temple som man også oplevede i den anden superhelte-serie Daredevil, der ligeledes kan ses på Netflix. Sidst men ikke mindst spilles rollen som Claire’s mor; ‘Soledad’ af Sonia Braga, som fornylig spillede hovedrollen i den roste Aquarius, der blev nomineret til hovedprisen ved Cannes Film Festival 2016.

Læs hele artiklen…



Flixfilm » Netflix » Side 838

Nye afsnit af Making A Murderer

20/07/2016 | Flixfilm

making a murderer sæson 2 netflix danmarkStreamingtjenesten Netflix har netop annonceret, at den roste og omdiskuteret dokumentar-serie Making A Murderer, der undersøger mordanklagerne på Steven Avery, vender tilbage med helt ny episoder. Det skriver Netflix i en pressemeddelelse.

De nye afsnit vil tage de mange millioner fans, som sad klistret til skærmen i de kolde vintermåneder, tilbage til historen om Steven Avery og den med-dømte Brendan Dassey netop som deres respektive juridiske teams udfordrer anklagerne, mens staten forsøger at opretholde deres sigtelser og livstidsdomme.

Making a Murderer fortæller historien om Steven Avery, der i 1985 var på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Han blev dømt for voldtægt og mord, men blev efter 18 år frikendt, da man ikke kunne forbinde hans DNA til gerningsstedet. Steven besluttede sig efterfølgende for at sagsøge staten for $36 milloner og afsløre det korrupte politi og system. Sagen kom dog aldrig rigtig i gang, før Steven blev mistænkt for at stå bag en ny kriminel handling, som sendte ham i fængsel på livstid.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 838

Adam Sandler har succes på Netflix

19/07/2016 | Flixfilm

the do over adam sandler netflixDen amerikanske komiker Adam Sandler har indtil videre haft premiere på to film som en del af sin eksklusiv aftale med Netflix, der betyder at han skal lave i alt fire film til streamingtjenesten og selvom aftalen i begyndelsen var udskældt, så har den tilsyneladende været en succes for begge parter.

I forbindelse med offentliggørelsen af kvartalsregnskabet kan Netflix afsløre, at The Do-Over, den seneste eksklusive Netflix-film fra Adam Sandler, der havde premiere i maj 2016, ved premieren var den mest sete film på streamingtjenesten. Dette galt for alle territorier hvor Netflix er tilgængelig. Samtidig er The Do-Over stadig på top 10 over det mest sete indhold i mange lande – inklusiv USA.

Det samme var tilfældet med Adam Sandlers første Netflix-film; The Ridiculous 6, som havde premiere i december 2015. Kort efter premieren udtalte Ted Sarandos, indholdschef hos Netflix; “I løbet af filmens første 30 dage på Netflix har The Ridiculous 6 været den mest sete film i Netflix historie. Den har også ligget på førstepladsen i alle de lande filmtjenesten er tilgængelig og i mange lande er den stadig nummer 1.”

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 838

Alle Star Trek-serier kommer på Netflix Danmark

18/07/2016 | Flixfilm

Star-Trek-netflixStar Trek: The Original Series, Star Trek: The Animated Series, Star Trek: The Next Generation, Star Trek: Deep Space Nine, Star Trek: Voyager, Star Trek: Enterprise samt den helt nye Star Trek serie, som er under udvikling af CBS, kommer alle på Netflix Danmark i slutningen af 2016. Det skriver Netflix i en pressemeddelelse.

Med den nye Star Trek-serie, som kun vil kunne ses på streamingtjenesten Netflix, betyder det at den ikoniske franchise vender tilbage på skærmen for første gang siden 2005 med et nyt rumskib, nye karakterer og nye missioner baseret på samme ideolog. De nye afsnit vil kunne ses på Netflix Danmark blot 24 timer efter tv-premieren i USA.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 838

Netflix køber ny film med Robert Redford & Jason Segel; The Discovery

18/07/2016 | Flixfilm

jason segel netflixStreamingtjenesten Netflix har købt de global rettigheder til The Discovery, som er en ny film fra instruktør Charlie McDowell (The One I Love, Silicon Valley). Filmen får premiere på Netflix Danmark og udvalgte biografer i USA i løbet af 2017. Det skriver Netflix i en pressemeddelelse.

The Discovery er en gribende kærlighedshistorie, der foregår et år efter at livet efter døden er blevet videnskabeligt bevist. I filmen spiller Robert Redford (Captain America: The Winter Soldier, Spy Game) forskeren, der er ansvarlig for opdagelsen, mens Jason Segel (How I Met Your Mother, Forgetting Sarah Marshall) spiller han søn Will og Rooney Mara (The Social Network, The Girl with the Dragon Tattoo) spiller Isla, en kvinde, der hjemsøges af en tragisk fortid og som Will bliver forelsket i.

Læs hele artiklen…