Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Alt om Netflix

Netflix blev grundlagt i 1997 af Reed Hastings og Marc Randolph. De ville gøre det nemmere at leje film og testede derfor idéen om at sende DVD’er med posten. Allerede året efter, i 1998, lancerede de Netflix.com – verdens første hjemmeside til både udlejning og salg af DVD’er online.

Netflix blev hurtigt populært som en abonnementsbaseret tjeneste, hvor medlemmer kunne leje så mange DVD’er, de ville, uden afleveringsfrister, forsinkelsesgebyrer eller begrænsninger per måned.

I år 2000 lancerede Netflix et avanceret anbefalingssystem. Det brugte brugernes bedømmelser af tidligere film og serier til at foreslå nyt indhold – en funktion, der senere blev vigtig for den personlige oplevelse i streamingtjenesten.

Børsnotering og vækst i antal medlemmer

I 2002 blev Netflix børsnoteret på NASDAQ med aktiekoden NFLX og en åbningskurs på kun 1 dollar per aktie. Allerede året efter fik virksomheden patent på sin teknologi, og antallet af medlemmer nåede over 1 million.

I 2005 kom muligheden for at oprette flere brugerprofiler på én konto, og i 2006 havde Netflix hele 5 millioner abonnenter.

Streaming ændrer alt

I 2007 tog Netflix det næste store skridt og lancerede streaming af film og serier direkte over internettet – en funktion, der ændrede hele måden, vi ser tv og film på. I 2010 blev tjenesten tilgængelig i Canada og året efter i Latinamerika og Caribien.

I 2012 nåede Netflix 25 millioner abonnenter og blev lanceret i bl.a. Storbritannien, Irland og de nordiske lande – herunder også Danmark.

Originale serier og internationale priser

I 2013 begyndte Netflix selv at producere indhold og lancerede sine første originale serier: Hemlock Grove, Orange Is the New Black, House of Cards og Arrested Development.

House of Cards blev en milepæl for streaming, da serien vandt tre Emmy-priser – de første nogensinde tildelt et internetbaseret streamingmedie.

Netflix vokser globalt og opgraderer til 4K

I 2014 oversteg Netflix 50 millioner abonnenter og blev udvidet til flere europæiske lande, herunder Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Luxembourg og Schweiz.

Samtidig blev streamingkvaliteten forbedret med lanceringen af 4K Ultra HD, hvilket gjorde Netflix til en af de første platforme med indhold i ultra høj opløsning.

Flixfilm » Netflix » Side 86

‘Afdeling Q’ på Netflix vender tilbage med flere afsnit

19/08/2025 | Flixfilm

Streamingtjenesten Netflix har netop bekræftet, at ‘Afdeling Q’, baseret på Jussi Adler-Olsens populære krimithrillere, vender tilbage med en sæson 2.

Det er knap tre måneder siden, at første sæson fik premiere, så meddelelsen må siges at komme i sidste øjeblik, inden nerverne for alvor begyndte at sidde uden på tøjet.

Netflix plejer nemlig at være langt hurtigere til at offentliggøre, om en serie forlænges eller droppes.

Læs hele artiklen…



Flixfilm » Netflix » Side 86

Anmeldelse: ‘Fixed’

17/08/2025 | Flixfilm

‘Fixed’ er r-rated tegnefilm-kaos, der absolut kun er til det voksne publikum, for nogen ‘Lady & Vagabonden’ er det her ikke! De håndtegnede animationer er sjovt at se på til tider, men humoren bliver ret hurtigt trættende.

Anmeldt af Michael Larsen.

Den erfarne animationsinstruktør Genndy Tartakovsky har i mange år gjort sig gældende i den pragtfulde animationsverden med sin unikke tilgang til mediet. En stilistisk streg og en dynamisk sans for timing og action. Han skabte store succeser med tegnefilmsserier som ‘Dexter’s Laboratory’, ‘Star Wars: Clone Wars’ og ‘Samurai Jack’ og står bag den populære filmserie ‘Hotel Transylvania’ der tæller i alt fire film, hvoraf de tre første film blev instrueret af Tartakovsky.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 86

Se traileren til ‘Wednesday’ sæson 2 del 2 på Netflix

16/08/2025 | Flixfilm

Allerede i begyndelsen af september lander der nye afsnit af ‘Wednesday’ på Netflix.

Det er nemlig her at anden del af sæson 2 har premiere og streamingtjenesten har netop udsendt en trailer, som kan ses nederst i artiklen.

De 4 nye afsnit kan ses fra den 3. september.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 86

Dansk komediehit ‘Alle for fire’ kan nu ses på Netflix

15/08/2025 | Flixfilm

Den populære danske komedie ‘Alle for fire’ er nu landet på Netflix, og den byder på endnu et skørt eventyr med Ralf, Timo og co.

Filmen er fra 2022 er den fjerde i den elskede ‘Alle for én’-filmserie, som begyndte i 2011 med Mick Øgendahl, Rasmus Bjerg og Anders W. Berthelsen i front. Alle fire film i filmserien kan streames på Netflix.

I ‘Alle for fire’ får Timo (Berthelsen) og Ralf (Øgendahl) chancen for at tage på en luksusferie i varmen – men selvfølgelig er der en skjult plan bag. Ferien er nemlig forbundet med et dristigt kup, hvor både stjålne smykker og en snedig svindler spiller en stor rolle. Med familien tæt på og kaos omkring sig, må de prøve at styre både forbrydelsen og deres egne problemer.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 86

‘I mudderet’: Kvinder kæmper for overlevelse i Netflix’ nye fængselsserie

14/08/2025 | Flixfilm

Netflix har netop haft premiere på den nye dramatiske actionserie ‘I mudderet’ aka ‘In the Mud’, der handler om en gruppe kvinder, som bliver sendt i fængsel og skal modstå det hårde regime bag murerne.

Serien, der er fra Argentina, landede på streamingtjenesten den 14. august.

Se en trailer til fængselsdramaet nederst i artiklen.

Læs hele artiklen…