Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Alt om Netflix

Netflix blev grundlagt i 1997 af Reed Hastings og Marc Randolph. De ville gøre det nemmere at leje film og testede derfor idéen om at sende DVD’er med posten. Allerede året efter, i 1998, lancerede de Netflix.com – verdens første hjemmeside til både udlejning og salg af DVD’er online.

Netflix blev hurtigt populært som en abonnementsbaseret tjeneste, hvor medlemmer kunne leje så mange DVD’er, de ville, uden afleveringsfrister, forsinkelsesgebyrer eller begrænsninger per måned.

I år 2000 lancerede Netflix et avanceret anbefalingssystem. Det brugte brugernes bedømmelser af tidligere film og serier til at foreslå nyt indhold – en funktion, der senere blev vigtig for den personlige oplevelse i streamingtjenesten.

Børsnotering og vækst i antal medlemmer

I 2002 blev Netflix børsnoteret på NASDAQ med aktiekoden NFLX og en åbningskurs på kun 1 dollar per aktie. Allerede året efter fik virksomheden patent på sin teknologi, og antallet af medlemmer nåede over 1 million.

I 2005 kom muligheden for at oprette flere brugerprofiler på én konto, og i 2006 havde Netflix hele 5 millioner abonnenter.

Streaming ændrer alt

I 2007 tog Netflix det næste store skridt og lancerede streaming af film og serier direkte over internettet – en funktion, der ændrede hele måden, vi ser tv og film på. I 2010 blev tjenesten tilgængelig i Canada og året efter i Latinamerika og Caribien.

I 2012 nåede Netflix 25 millioner abonnenter og blev lanceret i bl.a. Storbritannien, Irland og de nordiske lande – herunder også Danmark.

Originale serier og internationale priser

I 2013 begyndte Netflix selv at producere indhold og lancerede sine første originale serier: Hemlock Grove, Orange Is the New Black, House of Cards og Arrested Development.

House of Cards blev en milepæl for streaming, da serien vandt tre Emmy-priser – de første nogensinde tildelt et internetbaseret streamingmedie.

Netflix vokser globalt og opgraderer til 4K

I 2014 oversteg Netflix 50 millioner abonnenter og blev udvidet til flere europæiske lande, herunder Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Luxembourg og Schweiz.

Samtidig blev streamingkvaliteten forbedret med lanceringen af 4K Ultra HD, hvilket gjorde Netflix til en af de første platforme med indhold i ultra høj opløsning.

Flixfilm » Netflix » Side 868

Der kom 955 film og serier på Netflix i 2015

03/01/2016 | Flixfilm

netflix logo5Netflix tilføjer hele tiden nye film og serier til streamingtjenesten, og i 2015 blev det til i alt 955 nyheder. Det viser en optælling foretaget af Flixfilm.dk.

Antallet af sidste års tilføjelser stemmer godt overens med antallet i nyheder i 2014. Her kom der 958 film og serier på Netflix, og det er dermed kun tre titler mere end det var tilfældet sidste år. Det betyder, at Netflix i gennemsnit tilføjer 2-3 nye film eller serier til streamingtjenesten hver eneste dag. Tallet dækker dog over både helt nye tilføjelser og nye afsnit.

Det var i særdeleshed i årets første og sidste måneder, at Netflix var flittig til at tilføje nyt indhold. Her tilføjede Netflix i gennemsnit 100 nye titler hver måned, mens der midt på året blot kom ca. 50 nye film og serier til hver måned. Dette må være grundet det gode vejr, som traditionelt ikke indbyder til megen indedørs underholdning.

Læs hele artiklen…



Flixfilm » Netflix » Side 868

Fejr nytårsaften og hop ind i det nye år – når du vil – med Netflix

29/12/2015 | Flixfilm

24282649De fleste børn vil gerne holde sig vågen helt til midnat nytårsaften, så de hoppe ind i det nye år med familien. Men for de små sjæle kan det være svært at holde sig vågen helt til midnat.

Netflix har derfor undersøgt fænomenet globalt, og det viser sig, at mange forældre ville foretrække, at børnene kom i seng inden kl. 24 nytårsaften. Men man kan ikke lægge dem tidligt i seng nytårsaften uden at tage alt det sjove fra dem – eller kan man? Ifølge Netflix er det ikke noget problem.

Derfor bliver nytårsaften for danske børnefamilier ekstra god i år. Børn og forældre får nemlig mulighed for at byde det nye år velkomment sammen, når Netflix lancerer et alternativ til den traditionelle nedtælling til nytår. Det betyder, at børn i alle aldre kan hoppe ind i det nye år med deres yndlingskarakterer, præcis når de vil, og at de voksne stadig kan holde deres egen nytårsfest. Med en række helt nye sekvenser der tæller ned til nytår, får forældre mulighed for at forvandle klokken 21, eller et hvilket som helst tidspunkt, til det nye midnat. Pigerne fra MC2 og alle DreamWorks karaktererne som Kong Julien og Mr. Peabody og Sherman vil tage børnene i hånden, tælle ned og byde det nye år velkomment.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 868

Nyheder på Netflix (uge 52)

28/12/2015 | Flixfilm

23750810I den sidste uge af 2015 blev følgende film og serier tilføjet til Netflix Danmark;

All That Matters Is Past
Dawn of the Croods
Fireplace 4K: Classic Crackling Fireplace
Fireplace 4K: Crackling Birchwood
Justice League: Throne of Atlantis
Little Witch Academia

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 868

Carly Rae Jepsen indspiller temasang til Fuller House

25/12/2015 | Flixfilm

Den amerikanske superstjerne Carly Rae Jepsen har i forbindelse med, at streamingtjenesten Netflix genopliver den klassiske tv-serie Full House (Hænderne Fulde), lavet en ny version af den originale temasang, som vil blive benyttet i den kommende Netflix-serie Fuller House (Hænderne Endnu Mere Fulde). Det skriver Carly Rae Jepsen på Twitter.

Sangen som Carly Rae Jepsen har genindspillet i samarbejde med den amerikanske sanger Butch Walker, vil blive benyttet som intro-melodi når Fuller House (Hænderne Endnu Mere Fulde) får eksklusiv premiere på Netflix Danmark d. 26. februar.

Nedenfor kan du se åbningssekvensen og høre temasangen som den lød i tv-serien Full House (Hænderne Fulde) fra 1987.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 868

Netflix arbejder på ny storserie med David Fincher

22/12/2015 | Flixfilm

mindhunterDavid Fincher, instruktøren af Netflix-serien House of Cards, Fight Club, Gone Girl m.m., har angiveligt indgået et nyt samarbejde med streamingtjenesten Netflix om en ny storserie kaldet Mindhunter. Det rapporterer adskillige amerikanske medier.

Foruden David Fincher, som vil instruere serien, er den Oscar-vindende skuespiller Charlize Theron også involveret i produktionen, da hun tilsyneladende ejer rettighederne til bogen Mind Hunter: Inside the FBI’s Elite Serial Crime Unit af John Douglas og Mark Olshanker, som serien vil blive baseret på.

Forfatteren John Douglas arbejdede i mange år hos FBI hvor han jagtede nogen af de mest berygtede og kendte seriemordere og voldtægtsforbrydere ved at udvikle personlighedsprofiler således han kunne fange dem. For at kunne udvikle disse profiler interviewede og studerede Douglas mange seriemordere gennem sin 25-årige lange karriere, heriblandt James Earl Ray, Ted Bundy og Charles Manson.

Læs hele artiklen…