Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Alt om Netflix

Netflix blev grundlagt i 1997 af Reed Hastings og Marc Randolph. De ville gøre det nemmere at leje film og testede derfor idéen om at sende DVD’er med posten. Allerede året efter, i 1998, lancerede de Netflix.com – verdens første hjemmeside til både udlejning og salg af DVD’er online.

Netflix blev hurtigt populært som en abonnementsbaseret tjeneste, hvor medlemmer kunne leje så mange DVD’er, de ville, uden afleveringsfrister, forsinkelsesgebyrer eller begrænsninger per måned.

I år 2000 lancerede Netflix et avanceret anbefalingssystem. Det brugte brugernes bedømmelser af tidligere film og serier til at foreslå nyt indhold – en funktion, der senere blev vigtig for den personlige oplevelse i streamingtjenesten.

Børsnotering og vækst i antal medlemmer

I 2002 blev Netflix børsnoteret på NASDAQ med aktiekoden NFLX og en åbningskurs på kun 1 dollar per aktie. Allerede året efter fik virksomheden patent på sin teknologi, og antallet af medlemmer nåede over 1 million.

I 2005 kom muligheden for at oprette flere brugerprofiler på én konto, og i 2006 havde Netflix hele 5 millioner abonnenter.

Streaming ændrer alt

I 2007 tog Netflix det næste store skridt og lancerede streaming af film og serier direkte over internettet – en funktion, der ændrede hele måden, vi ser tv og film på. I 2010 blev tjenesten tilgængelig i Canada og året efter i Latinamerika og Caribien.

I 2012 nåede Netflix 25 millioner abonnenter og blev lanceret i bl.a. Storbritannien, Irland og de nordiske lande – herunder også Danmark.

Originale serier og internationale priser

I 2013 begyndte Netflix selv at producere indhold og lancerede sine første originale serier: Hemlock Grove, Orange Is the New Black, House of Cards og Arrested Development.

House of Cards blev en milepæl for streaming, da serien vandt tre Emmy-priser – de første nogensinde tildelt et internetbaseret streamingmedie.

Netflix vokser globalt og opgraderer til 4K

I 2014 oversteg Netflix 50 millioner abonnenter og blev udvidet til flere europæiske lande, herunder Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Luxembourg og Schweiz.

Samtidig blev streamingkvaliteten forbedret med lanceringen af 4K Ultra HD, hvilket gjorde Netflix til en af de første platforme med indhold i ultra høj opløsning.

Flixfilm » Netflix » Side 875

American Horror Story: Freak Show snart på Netflix

07/11/2015 | Flixfilm

american horror story freak show netflix danmark sæson 4Fjerde sæson af den amerikanske gyser-serie American Horror Story får premiere på Netflix Danmark d. 1. december. Det oplyser Netflix i en mail til Flixfilm.

American Horror Story sæson 4 har navnet Freak Show og fortæller historien om et af de få tilbageværende freak shows, som rejste rundt i USA i 1952. Amerikanerne har dog fået andre interesser og det er ikke længe populært at se på freaks, og derfor kæmper showet for at overleve. Blandt cirkussets artister finder man bl.a. den skæggede dame, en stærk mand, en tre-brystet hermafrodit samt tvillingesøstrene Bette og Dot Tattler.

Hver sæson af American Horror Story er en afsluttende fortælling med flere af de samme skuespillere, herunder Golden Globe-vinderen Jessica Lange, Lily Rabe og Naomi Grossman, som alle gentager deres roller fra seriens tidligere sæsoner.

Læs hele artiklen…



Flixfilm » Netflix » Side 875

Godnathistorier fra Netflix og Dinotrux

04/11/2015 | Flixfilm

netflix dinotrux godnatBørn elsker at høre en godnathistorie inden de skal sove, men det er desværre ikke altid at forældrene har tid eller fantasi til at fortælle en historie. Derfor har streamingtjenesten Netflix i dag premiere på tre korte godnathistorie, som hver er på blot 5 minutters varighed.

Godnathistorierne baserer sig på de populære skabninger Dinotrux, der er halv dinosaur og halv maskine. De tre nye historier hedder Storbyg, Tjærehulsredningen og Skildtøjsoverraskelsen. Alle de nye animationsfilm kan ses på Netflix Danmark allerede nu og de findes naturligvis med dansk tale.

I forbindelse med premieren af godnathistorierne har Netflix fået lavet en undersøgelse, som viser at 87% procent af alle forældre oplever det at skulle lægge børnene i seng, som ét af de mere besværlige daglige gøremål. Derfor har Netflix lavet disse tre animationfilm, således børnene kan lægges i seng på blot 5 minutter – der er dog ingen garanti for at børnene sover efterfølgende.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 875

Nyt på Netflix (Uge 44)

02/11/2015 | Flixfilm

3464548I sidste uge kom der 27 nye film og serier på Netflix Danmark. Blandt nyhederne på streamingtjenesten finder man blandt andet Dredd, Horrible Bosses 2, Lawless og Salmon Fishing in the Yemen.

Det er også blevet til et par serie-nyheder da der både er kommet nye afsnit af Bones, Black Mirror og Sons of Anarchy. Der er dermed en masse nyt at kaste sig over.

Se alle de nye film og serier herunder;

Alphabet
Awake: The Life of Yogananda
Before Midnight
Big Bad Wolves
Black Mirror (Nye afsnit)
Bones (Nye afsnit)
Chernobyl Diaries
Don’t Stop Believin’: Everyman’s Journey
Dredd
Get the Gringo

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 875

Selena Gomez bag ny Netflix-serie

29/10/2015 | Flixfilm

Den amerikanske streamingtjeneste Netflix har netop givet grønt lys til den nye ungdomsserie 13 Reasons Why, som produceres af den verdensberømte sanger Selena Gomez. Det skriver Deadline.

Serien 13 Reasons Why, som er baseret på bogen af samme navn af Jay Asher, fortæller historien om den 16 årige Hannah Baker, der begår selvmord og det liv som hendes omgangskreds oplever efter hendes død. I dagene efter hendes selvmord, modtager 13 af hendes venner et videobånd hvor Hannah fortæller hvordan vennerne hver især var årsagen til hendes død og giver dermed 13 grund til at hun tog sit eget liv.

Selena Gomez og hendes produktionsselskab købte rettighederne til at filmatisere bogen efter at have læst den tilbage i 2010. Derfor vil Selena Gomez være producer på 13 Reasons Why, men hun vil dog ikke selv medvirke i serien.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 875

Netflix rammer 100 millioner medlemmer i 2018

29/10/2015 | Flixfilm

netflix logoDet amerikanske analysebureau IHS vurderer, at streamingtjenesten Netflix vil opleve en kæmpe fremgang i antallet af medlemmer de kommende år, og vil i løbet af 2018 have over 100 millioner brugere. Det er en stigning på mere end 22%. Det skriver TBI Vision.

Netflix har på nuværende tidspunkt 69 millioner medlemmer fordelt over hele verden, og analysevirksomheden forudser da også, at den eksplosive medlemsfremgang primært vil ske i Europa hvor Netflix hele tiden udvider deres aktiviteter.

Det er især Netflix’ investeringer i film og serier fra de enkelte lande, som forventes at tiltrække nye kunder. Produktionen af franske og italienske serier er blandt andet allerede i gang og det vurderes, at når disse serier får premiere, vil de tiltrække en del nye medlemmer til streamingtjenesten fra hvert respektive land.

Læs hele artiklen…