Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Alt om Netflix

Netflix blev grundlagt i 1997 af Reed Hastings og Marc Randolph. De ville gøre det nemmere at leje film og testede derfor idéen om at sende DVD’er med posten. Allerede året efter, i 1998, lancerede de Netflix.com – verdens første hjemmeside til både udlejning og salg af DVD’er online.

Netflix blev hurtigt populært som en abonnementsbaseret tjeneste, hvor medlemmer kunne leje så mange DVD’er, de ville, uden afleveringsfrister, forsinkelsesgebyrer eller begrænsninger per måned.

I år 2000 lancerede Netflix et avanceret anbefalingssystem. Det brugte brugernes bedømmelser af tidligere film og serier til at foreslå nyt indhold – en funktion, der senere blev vigtig for den personlige oplevelse i streamingtjenesten.

Børsnotering og vækst i antal medlemmer

I 2002 blev Netflix børsnoteret på NASDAQ med aktiekoden NFLX og en åbningskurs på kun 1 dollar per aktie. Allerede året efter fik virksomheden patent på sin teknologi, og antallet af medlemmer nåede over 1 million.

I 2005 kom muligheden for at oprette flere brugerprofiler på én konto, og i 2006 havde Netflix hele 5 millioner abonnenter.

Streaming ændrer alt

I 2007 tog Netflix det næste store skridt og lancerede streaming af film og serier direkte over internettet – en funktion, der ændrede hele måden, vi ser tv og film på. I 2010 blev tjenesten tilgængelig i Canada og året efter i Latinamerika og Caribien.

I 2012 nåede Netflix 25 millioner abonnenter og blev lanceret i bl.a. Storbritannien, Irland og de nordiske lande – herunder også Danmark.

Originale serier og internationale priser

I 2013 begyndte Netflix selv at producere indhold og lancerede sine første originale serier: Hemlock Grove, Orange Is the New Black, House of Cards og Arrested Development.

House of Cards blev en milepæl for streaming, da serien vandt tre Emmy-priser – de første nogensinde tildelt et internetbaseret streamingmedie.

Netflix vokser globalt og opgraderer til 4K

I 2014 oversteg Netflix 50 millioner abonnenter og blev udvidet til flere europæiske lande, herunder Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Luxembourg og Schweiz.

Samtidig blev streamingkvaliteten forbedret med lanceringen af 4K Ultra HD, hvilket gjorde Netflix til en af de første platforme med indhold i ultra høj opløsning.

Flixfilm » Netflix » Side 88

Anmeldelse: ‘Wednesday’ – sæson 2, del 1

07/08/2025 | Flixfilm

Goth-pigen over dem alle, Wednesday er tilbage med et nyt mysterium. Det er spændende at se hende igen sammen med sin familie, også selvom de samme elementer ikke føles så friske mere. Men det er heldigvis et herligt gensyn.

Anmeldt af Michael Larsen.

Kombinationen af instruktøren Tim Burton (‘Edward Saksehånd’ og ‘Sleepy Hollow’) og den sarkastiske dødbider-pige Wednesday fra familien Addams viste sig at være en sand vinder. Serien ‘Wednesday’ blev til af de mest succesfulde serier fra Netflix med lignende populær status som ‘Stranger Things’. ‘Wednesday’ blev i høj grad også en tiltrængt succes for Burton ovenpå den kedelige Disney-fadæse ‘Dumbo’, og han fik i sidste år et biografhit med ‘Beetlejuice Beetlejuice’ – efterfølgeren til kult-komedien ‘Beetlejuice’. Nu er Burton og serieskaberne Alfred Gough og Miles Millar tilbage med første del af anden sæson til ‘Wednesday’.

Læs hele artiklen…



Flixfilm » Netflix » Side 88

Mørke hemmeligheder lurer i kommende Netflix-thriller: ‘Wayward’

06/08/2025 | Flixfilm

Den 25. september har Netflix premiere på den nye nervepirrende miniserie ‘Wayward’ med Oscar-nomineret Toni Collette (‘Hereditary’), Sarah Gadon (‘Alias Grace’) og Patrick J. Adams (‘Suits’) i hovedrollerne.

Thrillerserien er skabt af den prisvindende canadiske komiker Mae Martin, som også spiller med i den mystiske serie, hvor der gemmer sig noget i skoven!

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 88

Nye titler på Netflix (Uge 31 – 2025)

04/08/2025 | Flixfilm
Se ‘Civil War’ på Netflix.

I denne artikel har vi samlet et overblik over alle de nye film og serier på Netflix Danmark.

I alt 49 titler blev tilføjet til det danske udvalg i sidste uge. Klik på de nye film og serier og se trailers, IMDB-karakter samt andre informationer.

Se også hvad der kommer i resten af måneden: Nyheder på Netflix i august 2025 og hvad vi anbefaler at du streamer.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 88

Anmeldelse: ‘The Sandman’ – sæson 2

03/08/2025 | Flixfilm

Afslutningen på sagaen om drømmekongen og hans familie er fin omend en tung konklusion. Skuespillet er lige så godt som sidst, men historierne er noget langsomt fortalt og føles forhastet visse steder.

Anmeldt af Michael Larsen.

Det havde længe været umuligt at forestille sig forfatteren Neil Gaimans tegneserie-saga ‘The Sandman’ blive filmatiseret. Som en film havde det været meget svært at fange det hele fra tegneserien, så som tv-serie er det mere ligetil med hensyn til forlæggets unikke struktur. Første sæson af ‘The Sandman’ kom ud for tre år siden, og nu er serien endelig tilbage med en anden og sidste sæson.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 88

Anmeldelse: ‘WWE: Unreal’

02/08/2025 | Flixfilm

Wrestling-dokumentarserien om de vilde shows inviterer publikum bag om kulisserne, og det er ret fascinerende. Serien er oplagt underholdning for wrestling-fans.

Anmeldt af Michael Larsen.

Wrestling er en vild sammenblanding af sport og performancekunst, altså det modsatte af traditionel brydning, hvor intet er aftalt på forhånd. Det ser man afgjort i WWE (World Wrestling Entertainment), der gør sig i at lave rendyrket underholdning, hvor storytelling møder hårdtslående kampe. Alt er aftalt på forhånd, men derfor kan man sagtens komme til skade inde eller udenfor ringen! Siden organisationen WWE lavede en stor medieaftale med Netflix, har alle mennesker haft muligheden for at se ugentlige wrestling-shows og opleve de store stjerner fra den verden slå sig løs på den benhårde og teatralske måde.

Læs hele artiklen…