Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Alt om Netflix

Netflix blev grundlagt i 1997 af Reed Hastings og Marc Randolph. De ville gøre det nemmere at leje film og testede derfor idéen om at sende DVD’er med posten. Allerede året efter, i 1998, lancerede de Netflix.com – verdens første hjemmeside til både udlejning og salg af DVD’er online.

Netflix blev hurtigt populært som en abonnementsbaseret tjeneste, hvor medlemmer kunne leje så mange DVD’er, de ville, uden afleveringsfrister, forsinkelsesgebyrer eller begrænsninger per måned.

I år 2000 lancerede Netflix et avanceret anbefalingssystem. Det brugte brugernes bedømmelser af tidligere film og serier til at foreslå nyt indhold – en funktion, der senere blev vigtig for den personlige oplevelse i streamingtjenesten.

Børsnotering og vækst i antal medlemmer

I 2002 blev Netflix børsnoteret på NASDAQ med aktiekoden NFLX og en åbningskurs på kun 1 dollar per aktie. Allerede året efter fik virksomheden patent på sin teknologi, og antallet af medlemmer nåede over 1 million.

I 2005 kom muligheden for at oprette flere brugerprofiler på én konto, og i 2006 havde Netflix hele 5 millioner abonnenter.

Streaming ændrer alt

I 2007 tog Netflix det næste store skridt og lancerede streaming af film og serier direkte over internettet – en funktion, der ændrede hele måden, vi ser tv og film på. I 2010 blev tjenesten tilgængelig i Canada og året efter i Latinamerika og Caribien.

I 2012 nåede Netflix 25 millioner abonnenter og blev lanceret i bl.a. Storbritannien, Irland og de nordiske lande – herunder også Danmark.

Originale serier og internationale priser

I 2013 begyndte Netflix selv at producere indhold og lancerede sine første originale serier: Hemlock Grove, Orange Is the New Black, House of Cards og Arrested Development.

House of Cards blev en milepæl for streaming, da serien vandt tre Emmy-priser – de første nogensinde tildelt et internetbaseret streamingmedie.

Netflix vokser globalt og opgraderer til 4K

I 2014 oversteg Netflix 50 millioner abonnenter og blev udvidet til flere europæiske lande, herunder Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Luxembourg og Schweiz.

Samtidig blev streamingkvaliteten forbedret med lanceringen af 4K Ultra HD, hvilket gjorde Netflix til en af de første platforme med indhold i ultra høj opløsning.

Flixfilm » Netflix » Side 9

Netflix tilbyder igen gratis prøveperiode i Danmark

27/07/2026 | Flixfilm

I begyndelsen af måneden kunne vi her på Flixfilm fortælle, at Netflix igen var begyndt at tilbyde en gratis prøveperiode i udvalgte lande.

Dengang var der ingen tegn på, at tilbuddet også ville komme til Danmark, men Flixfilm kan nu bekræfte, at den gratis prøveperiode også er blevet tilgængelig for danske brugere.

Tilbuddet gælder kun nye medlemmer og kræver, at der tilføjes et betalingskort ved oprettelsen. Abonnementet fortsætter automatisk efter prøveperiodens udløb, medmindre det opsiges.

Læs hele artiklen…



Flixfilm » Netflix » Side 9

De 3 bedste podcasts, du kan streame på Netflix

26/07/2026 | Flixfilm

podcast netflix

Netflix er ikke længere kun en streamingtjeneste med film, serier og dokumentarer.

Streamingtjenesten udvider løbende sit udvalg med nye former for underholdning med det mål at få medlemmerne til at bruge endnu mere tid på platformen.

I dag kan man derfor også finde mobilspil, live-events og sport – og siden begyndelsen af 2026 har Netflix desuden tilbudt videopodcasts, som kan streames direkte i appen.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 9

Den nyeste ‘Suicide Squad’-film får premiere på Netflix

25/07/2026 | Flixfilm

suicide squad netflix 2021 danmark

Den nyeste film om den kaotiske gruppe af DC-skurke er på vej til Netflix.

Streamingtjenesten har nemlig annonceret, at ‘The Suicide Squad’ får premiere på Netflix den 12. august.

I actionfilmen bliver en ny gruppe fængslede superskurke sendt ud på en livsfarlig mission til øen Corto Maltese. Her skal de infiltrere et fjendtligt område og ødelægge et hemmeligt laboratorium, hvor der gemmer sig et eksperiment, som kan få katastrofale konsekvenser.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 9

Komiker spiser kylling morgen, middag og aften i ny Netflix-dokumentar

24/07/2026 | Flixfilm

kylling fast food

Netflix er snart klar med en ny dokumentar, der undersøger verdens måske mest populære fastfood.

I dokumentaren ‘Kyllingen: En fastfood-konspiration’ sætter den britiske komiker Mo Gilligan sig for at spise stegt kylling tre gange om dagen i 28 dage for at undersøge, hvad vores enorme forbrug af fastfood egentlig betyder for både sundheden, samfundet og klimaet.

Dokumentaren får premiere på Netflix den 5. august.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 9

‘Mortal Kombat’ kommer snart på Netflix

22/07/2026 | Flixfilm

mortal kombat

Den brutale actionfilm ‘Mortal Kombat’ kommer snart på Netflix.

Streamingtjenesten har nemlig annonceret, at filmatiseringen fra 2021 af det populære kampspil får premiere på Netflix Danmark den 13. august.

‘Mortal Kombat’ følger MMA-kæmperen Cole Young, som pludselig bliver jagtet af den frygtindgydende kriger Sub-Zero.

Det viser sig, at Cole bærer et mystisk mærke, som forbinder ham til en ældgammel turnering, hvor Jordens udvalgte krigere skal kæmpe mod fjender fra Outworld.

Læs hele artiklen…