Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Alt om Netflix

Netflix blev grundlagt i 1997 af Reed Hastings og Marc Randolph. De ville gøre det nemmere at leje film og testede derfor idéen om at sende DVD’er med posten. Allerede året efter, i 1998, lancerede de Netflix.com – verdens første hjemmeside til både udlejning og salg af DVD’er online.

Netflix blev hurtigt populært som en abonnementsbaseret tjeneste, hvor medlemmer kunne leje så mange DVD’er, de ville, uden afleveringsfrister, forsinkelsesgebyrer eller begrænsninger per måned.

I år 2000 lancerede Netflix et avanceret anbefalingssystem. Det brugte brugernes bedømmelser af tidligere film og serier til at foreslå nyt indhold – en funktion, der senere blev vigtig for den personlige oplevelse i streamingtjenesten.

Børsnotering og vækst i antal medlemmer

I 2002 blev Netflix børsnoteret på NASDAQ med aktiekoden NFLX og en åbningskurs på kun 1 dollar per aktie. Allerede året efter fik virksomheden patent på sin teknologi, og antallet af medlemmer nåede over 1 million.

I 2005 kom muligheden for at oprette flere brugerprofiler på én konto, og i 2006 havde Netflix hele 5 millioner abonnenter.

Streaming ændrer alt

I 2007 tog Netflix det næste store skridt og lancerede streaming af film og serier direkte over internettet – en funktion, der ændrede hele måden, vi ser tv og film på. I 2010 blev tjenesten tilgængelig i Canada og året efter i Latinamerika og Caribien.

I 2012 nåede Netflix 25 millioner abonnenter og blev lanceret i bl.a. Storbritannien, Irland og de nordiske lande – herunder også Danmark.

Originale serier og internationale priser

I 2013 begyndte Netflix selv at producere indhold og lancerede sine første originale serier: Hemlock Grove, Orange Is the New Black, House of Cards og Arrested Development.

House of Cards blev en milepæl for streaming, da serien vandt tre Emmy-priser – de første nogensinde tildelt et internetbaseret streamingmedie.

Netflix vokser globalt og opgraderer til 4K

I 2014 oversteg Netflix 50 millioner abonnenter og blev udvidet til flere europæiske lande, herunder Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Luxembourg og Schweiz.

Samtidig blev streamingkvaliteten forbedret med lanceringen af 4K Ultra HD, hvilket gjorde Netflix til en af de første platforme med indhold i ultra høj opløsning.

Flixfilm » Netflix » Side 90

De populære ‘Hvidstengruppen’-film får Netflix-premiere

27/07/2025 | Flixfilm

Snart kan du streame de danske historiske krigsfilm ‘Hvidstengruppen’ og efterfølgeren ‘Hvidstengruppen II – De efterladte’ på Netflix.

Filmene, som bygger på virkelige begivenheder, blev store publikumssucceser og har solgt mere end 1 millioner biografbilletter til sammen.

Begge ‘Hvidsten Gruppen’-film har premiere på Netflix den 1. august.

Læs hele artiklen…



Flixfilm » Netflix » Side 90

Nyheder på Netflix i august 2025

26/07/2025 | Flixfilm
Se ‘Wednesday’ sæson 2 på Netflix i august.

Ferien er ved at være forbi, men heldigvis har Netflix masser af nye film og serier klar i august, som du snart kan streame.

I denne artikel har vi samlet en oversigt med den nye underholdning, som snart lander på Netflix.

Der vil løbende kommer flere film og serier på listen i takt med at Netflix annoncerer nye premieredatoer, da streamingtjenesten oftest har mange flere titler i ærmet end dem som er nævnt i artikel, så husk at vende tilbage til artiklen på et senere tidspunkt.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 90

‘Hvor kragerne vender’ på Netflix

25/07/2025 | Flixfilm

Den prisvindende danske film ‘Hvor kragerne vender’ fra 2021 kan snart streames på Netflix.

Komediedramaet, som vandt Bodilprisen for bedste danske film, har premiere den 1. august.

‘Hvor kragerne vender’ handler om Laura, en ung forfatter, der er flyttet fra den lille landsby, hvor hun voksede op, for at leve et mere moderne og kulturelt liv i København. Hun tror, hun har lagt sit gamle liv bag sig og ser landsbyen som snæversynet og gammeldags.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 90

Netflix dropper ‘Skruk’ sæson 3

24/07/2025 | Flixfilm

Der kommer ikke flere afsnit af det danske romantiske komediedrama ‘Skruk’ med Josephine Park i hovedrollen.

Det bekræfter produktionsselskabet Apple Tree Productions, som står bag Netflix-serien.

Første sæson af ‘Skruk’ havde premiere den 8. juni 2022, mens at sæson 2 udkom den 22. august 2024.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 90

Netflix laver ‘Wednesday’ sæson 3

23/07/2025 | Flixfilm

Netflix har netop officielt bekræftet, at den populære serie ‘Wednesday’ vender tilbage med en tredje sæson.

Det sker, selvom sæson 2 endnu ikke har haft premiere.

‘Wednesday’ sæson 2 udkommer i to dele – første del lander den 6. august, og anden del følger den 3. september.

Læs hele artiklen…