Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Alt om Netflix

Netflix blev grundlagt i 1997 af Reed Hastings og Marc Randolph. De ville gøre det nemmere at leje film og testede derfor idéen om at sende DVD’er med posten. Allerede året efter, i 1998, lancerede de Netflix.com – verdens første hjemmeside til både udlejning og salg af DVD’er online.

Netflix blev hurtigt populært som en abonnementsbaseret tjeneste, hvor medlemmer kunne leje så mange DVD’er, de ville, uden afleveringsfrister, forsinkelsesgebyrer eller begrænsninger per måned.

I år 2000 lancerede Netflix et avanceret anbefalingssystem. Det brugte brugernes bedømmelser af tidligere film og serier til at foreslå nyt indhold – en funktion, der senere blev vigtig for den personlige oplevelse i streamingtjenesten.

Børsnotering og vækst i antal medlemmer

I 2002 blev Netflix børsnoteret på NASDAQ med aktiekoden NFLX og en åbningskurs på kun 1 dollar per aktie. Allerede året efter fik virksomheden patent på sin teknologi, og antallet af medlemmer nåede over 1 million.

I 2005 kom muligheden for at oprette flere brugerprofiler på én konto, og i 2006 havde Netflix hele 5 millioner abonnenter.

Streaming ændrer alt

I 2007 tog Netflix det næste store skridt og lancerede streaming af film og serier direkte over internettet – en funktion, der ændrede hele måden, vi ser tv og film på. I 2010 blev tjenesten tilgængelig i Canada og året efter i Latinamerika og Caribien.

I 2012 nåede Netflix 25 millioner abonnenter og blev lanceret i bl.a. Storbritannien, Irland og de nordiske lande – herunder også Danmark.

Originale serier og internationale priser

I 2013 begyndte Netflix selv at producere indhold og lancerede sine første originale serier: Hemlock Grove, Orange Is the New Black, House of Cards og Arrested Development.

House of Cards blev en milepæl for streaming, da serien vandt tre Emmy-priser – de første nogensinde tildelt et internetbaseret streamingmedie.

Netflix vokser globalt og opgraderer til 4K

I 2014 oversteg Netflix 50 millioner abonnenter og blev udvidet til flere europæiske lande, herunder Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Luxembourg og Schweiz.

Samtidig blev streamingkvaliteten forbedret med lanceringen af 4K Ultra HD, hvilket gjorde Netflix til en af de første platforme med indhold i ultra høj opløsning.

Flixfilm » Netflix » Side 900

Fragglerne kommer snart på Netflix

04/06/2015 | Flixfilm

Glæd dig til et gensyn med de sjove Fraggler når kult-dukkeserien Fragglerne fra 1983 får premiere på Netflix Danmark d. 1. juli. Det erfarer Flixfilm.dk.

Dukkeserien Fragglerne handler om de små Fraggler, som bor under jorden i Fraggelland mellem menneskenes og Gorgernes verden. Fragglerne deler deres verden med de helt små og flittige Doozers og de kæmpe store, men klodsede Gorger. Fragglerne foretrækker at spise radiser, danse, synge og more sig dagen lang, mens Doozerne bruger alt deres tid på at bygge tårne, som Fragglerne spiser.

Det er første sæson af Fragglerne, som snart vil kunne ses på Netflix og i følge Wikipedia er dette også den eneste sæson med dansk tale – til trods for at der er lavet i alt 96 afsnit i serien.

Læs hele artiklen…



Flixfilm » Netflix » Side 900

Netflix laver fire nye tegnefilm til børn

04/06/2015 | Flixfilm

Netflix satser stort på originalt indhold, og det gælder også underholdning til børn og unge. Derfor kan streamingtjenesten nu annoncere hele fire nye originale, animerede serier, der er målrettet familiens yngste medlemmer.

De kommende serier spænder fra de action- og eventyrfyldte Kulipari: En Hær af Frøer og Tarzan and Jane, som begge henvender sig til de lidt større børn, til underholdning for de helt små fra Cirque de Soleil – Luna Petunia og Puffin Rock. Puffin Rock kommer allerede i september 2015, mens de tre andre serier forventes at være klar i løbet af næste år. Læs mere om de nye serier herunder.

Netflix Original Luna Petunia - horizontalCirque du Soleil – Luna Petunia – Premiere efterår 2016.
Luna Petunia er en ny serie fra Saban Brands og Cirque du Soleil Media, velegnet til børn i børnehave. Den animerede serie er inspireret af Cirque du Soleil unikke kreative koncept, og handler om lille Luna Petunia, en pige, der bor i vores verden, men leger i et drømmeland, hvor hun lærer at gøre det umulige muligt. Den første sæson består af 11 episoder og vises udelukkende på Netflix.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 900

Frozen (Frost) snart på Netflix Danmark

04/06/2015 | Flixfilm

frozen frost netflix danmarkDen populære Disney-film Frozen eller Frost, som den hedder på dansk, får premiere på streamingtjenesten Netflix d. 30. juni. Det erfarer Flixfilm.dk.

Animationsfilmen Frozen (Frost) handler om prinsesserne Anna og Elsa, der vokser op som tætte søstre. Prinsesserne er dog ikke helt normale for Elsa har nemlig magiske kræfter så hun kan skabe is, sne og kulde. Hendes evner imidlertid bliver skyld i et uheld, beslutter deres forældre at skjule Elsas omverdenen. Flere år senere, dukker Elsa op igen, men da hun i et raseri kommer til at fryse hele kongeriget til is og sne, vælger hun at flygte langt op i bjergene, hvor hun sammen med bl.a et rensdyr og en levende snemand prøver at rette op på tingene.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 900

Bones sæson 9 på Netflix i juli

03/06/2015 | Flixfilm

bones sæson 9 netflixStreamingtjenesten Netflix har annonceret, at niende sæson af den amerikanske krimi-serie Bones bliver tilgængelig d. 1. juli. Alle sæsonens 24 afsnit vil kunne ses med det samme.

I Bones slår en retsmedicinsk antropolog sig sammen med en FBI-agent for at efterforske forbrydelser, hvor der kun er de jordiske rester tilbage. De to arbejder sammen om at løse vanskelige og ofte mystiske forbrydelser Dr. Brennan undersøger mordofre i sit laboratorium med hjælp fra sit team, og Booth, tager sig af den politimæssige efterforskning.

Der er lavet 10 sæsoner af Bones, hvor den seneste sæson netop er blevet afsluttet i USA. Den amerikanske tv-kanal har dog allerede annonceret, at serien vender tilbage for en sæson 11 senere på året.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 900

Ingen reklamer på Netflix

02/06/2015 | Flixfilm

netflix-logoDer har de seneste dage været rygter om, at streamingtjenesten Netflix ville begynde at vise reklamer før og efter film og serier. Det har blandt andet teknologi-sitet Gizmodo rapporteret. Nu melder Netflix sig imidlertid ind i debatten og afviser rygterne.

Det er enkelte medlemmer, som har oplevet, at Netflix er begyndt at vise små reklameklip for egne serier som Orange is the New Black, House of Cards og Marco Polo inden det indhold som folk gerne vil se. Derfor er der blevet spekuleret i om Netflix blot testede funktionen for senere at få eksterne annoncører til at reklamere for deres produkter.

Chefen for det hele, Reed Hastings, har dog været ude med en kommentar på Facebook hvor han afviser, at der vil komme reklamer på Netflix. “Der kommer ingen reklamer ind på Netflix. Punktum. Vi har blot tilføjet relevante trailere til andet Netflix-indhold, som du sandsynligvis vil elske,” skriver Reed Hastings, CEO hos Netflix.

Læs hele artiklen…