Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Alt om Netflix

Netflix blev grundlagt i 1997 af Reed Hastings og Marc Randolph. De ville gøre det nemmere at leje film og testede derfor idéen om at sende DVD’er med posten. Allerede året efter, i 1998, lancerede de Netflix.com – verdens første hjemmeside til både udlejning og salg af DVD’er online.

Netflix blev hurtigt populært som en abonnementsbaseret tjeneste, hvor medlemmer kunne leje så mange DVD’er, de ville, uden afleveringsfrister, forsinkelsesgebyrer eller begrænsninger per måned.

I år 2000 lancerede Netflix et avanceret anbefalingssystem. Det brugte brugernes bedømmelser af tidligere film og serier til at foreslå nyt indhold – en funktion, der senere blev vigtig for den personlige oplevelse i streamingtjenesten.

Børsnotering og vækst i antal medlemmer

I 2002 blev Netflix børsnoteret på NASDAQ med aktiekoden NFLX og en åbningskurs på kun 1 dollar per aktie. Allerede året efter fik virksomheden patent på sin teknologi, og antallet af medlemmer nåede over 1 million.

I 2005 kom muligheden for at oprette flere brugerprofiler på én konto, og i 2006 havde Netflix hele 5 millioner abonnenter.

Streaming ændrer alt

I 2007 tog Netflix det næste store skridt og lancerede streaming af film og serier direkte over internettet – en funktion, der ændrede hele måden, vi ser tv og film på. I 2010 blev tjenesten tilgængelig i Canada og året efter i Latinamerika og Caribien.

I 2012 nåede Netflix 25 millioner abonnenter og blev lanceret i bl.a. Storbritannien, Irland og de nordiske lande – herunder også Danmark.

Originale serier og internationale priser

I 2013 begyndte Netflix selv at producere indhold og lancerede sine første originale serier: Hemlock Grove, Orange Is the New Black, House of Cards og Arrested Development.

House of Cards blev en milepæl for streaming, da serien vandt tre Emmy-priser – de første nogensinde tildelt et internetbaseret streamingmedie.

Netflix vokser globalt og opgraderer til 4K

I 2014 oversteg Netflix 50 millioner abonnenter og blev udvidet til flere europæiske lande, herunder Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Luxembourg og Schweiz.

Samtidig blev streamingkvaliteten forbedret med lanceringen af 4K Ultra HD, hvilket gjorde Netflix til en af de første platforme med indhold i ultra høj opløsning.

Flixfilm » Netflix » Side 902

Rita sæson 3 på Netflix 15. juni

29/05/2015 | Flixfilm

rita sæson 3 netflixTredje sæson af den danske tv-serie Rita om den politisk ukorrekte skolelærer får premiere på Netflix Danmark d. 15. juni. Hele sæson 3 vil kunne ses med det samme, hvilket dermed betyder, at alle afsnit af Rita vil være tilgængelige på streamingtjenesten Netflix.

Sæson 3 fortsætter historien om skolelæreren Rita Madsen (Mille Dinesen), der er uafhængig, åbenhjertig og elsket af sine elever, men som stadig har udfordringer, når som stadig mangler at blive helt voksen på privatfronten.

Den nye sæson er resultatet af et samarbejde mellem Netflix og TV2, der begge har været med til at finansiere serien og Rita er dermed den første danske serie, som Netflix er involveret i. Det er dog sandsynligvis ikke den sidste, da Ted Sarandos, Chief Content Officer hos Netflix, tidligere har udtalt, at Danmark er verdensberømt for store tv-dramaer og streamingtjenesten er meget interesseret i de bedste tv-serier fra hele verden.

Læs hele artiklen…



Flixfilm » Netflix » Side 902

Netflix fornyer serien Grace and Frankie

29/05/2015 | Flixfilm

grace frankie komedie netflixKomedieserien Grace and Frankie, som handler om to kvinder, der knytter et uventet venskab, da deres mænd er blevet forelsket i hinanden, vender tilbage på Netflix med en sæson 2, der får premiere i 2016. Det oplyser Netflix i en pressemeddelelse.

Første sæson af Grace and Frankie havde premiere på Netflix Danmark d. 8. maj og alle 13 episoder kan ses med det samme.

Eftersom Grace og Frankie’s mænd er blevet forelsket, forlader de kvinderne for at leve sammen. Det vender op og ned på de to kvinders liv, og resultatet er en morsom og anderledes sitcom om alle de faser, hovedpersonerne gennemgår.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 902

Alle afsnit af The Returned på Netflix

26/05/2015 | Flixfilm

returned us netflixHele første sæson af den amerikanske thriller-serie The Returned kan nu ses på Netflix Danmark.

The Returned havde premiere på Netflix d. 10. marts, men da serien er blevet vist sideløbende på amerikanske tv, så er der kun blevet frigivet ét nyt afsnit om ugen. Dermed var det ikke muligt at se hele sæson 1 i en mundfuld – Men det er altså muligt nu hvor alle 10 episoder er på Netflix Danmark.

Serien The Returned følger beboerne i en lille bjergby, der får deres verden vendt på hovedet, da flere lokale folk, som længe har været formodet døde, pludselig dukker op igen, hvilket har både positive og skadelige konsekvenser. I takt med at familier genforenes, bliver livet udfordret både fysisk og følelsesmæssigt for dem, der blev efterladt. Relationerne undersøges med intriger og dybde, da mystiske fænomener opstår.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 902

Nyt på Netflix (Uge 21)

25/05/2015 | Flixfilm

between netflixMan kan godt fornemme, at streamingtjenesten Netflix har oprustet produktionen af eget indhold, da der i sidste uge blev tilføjet fire film og serier, som vises eksklusivt på Netflix. Det gælder bl.a. den nye thriller-serie Between med Jennette McCurdy. Det er værd at bemærke, at hele første sæson ikke er tilgængelig med det samme, men der kommer nye afsnit hver fredag.

Se alle de film og serier, som kom på Netflix Danmark i sidste uge;

Between (Ny serie)
Doctor Who (Nye afsnit)
H2O: Havfruer på eventyr (Ny serie)

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 902

Mary-Kate og Ashley Olsen ikke med i Fuller House

23/05/2015 | Flixfilm

Mary-Kate og Ashley Olsen vil ikke gentage deres rolle som Michelle Tanner i den nye Netflix-serie Fuller House, som er baseret på den populære komedieserie Full House (Hænderne Fulde). Det skriver The Hollywood Reporter.

Det har hele tiden været usikkert om de to tidligere børneskuespillere og iværksættere ville medvirke i den nye serie, men nu er det hermed bekræftet at de ikke vil være med i de nye afsnit. John Stamos, der i Full(er) House spiller Onkel Jesse, skriver på Twitter, at han er knust over at høre Olsen tvillingernes beslutning. Han pointere dog, at serien ikke vil skuffe – til trods for Mary-Kate og Ashley Olsens fravær.

Mary-Kate og Ashley Olsen har de senere år hverken medvirket i film eller tv-serier, men har skabt sig en succesfuld karriere indenfor modebranchen, hvor de blandt andet har lanceret deres egen tøjkollektion.

Læs hele artiklen…