Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Alt om Netflix

Netflix blev grundlagt i 1997 af Reed Hastings og Marc Randolph. De ville gøre det nemmere at leje film og testede derfor idéen om at sende DVD’er med posten. Allerede året efter, i 1998, lancerede de Netflix.com – verdens første hjemmeside til både udlejning og salg af DVD’er online.

Netflix blev hurtigt populært som en abonnementsbaseret tjeneste, hvor medlemmer kunne leje så mange DVD’er, de ville, uden afleveringsfrister, forsinkelsesgebyrer eller begrænsninger per måned.

I år 2000 lancerede Netflix et avanceret anbefalingssystem. Det brugte brugernes bedømmelser af tidligere film og serier til at foreslå nyt indhold – en funktion, der senere blev vigtig for den personlige oplevelse i streamingtjenesten.

Børsnotering og vækst i antal medlemmer

I 2002 blev Netflix børsnoteret på NASDAQ med aktiekoden NFLX og en åbningskurs på kun 1 dollar per aktie. Allerede året efter fik virksomheden patent på sin teknologi, og antallet af medlemmer nåede over 1 million.

I 2005 kom muligheden for at oprette flere brugerprofiler på én konto, og i 2006 havde Netflix hele 5 millioner abonnenter.

Streaming ændrer alt

I 2007 tog Netflix det næste store skridt og lancerede streaming af film og serier direkte over internettet – en funktion, der ændrede hele måden, vi ser tv og film på. I 2010 blev tjenesten tilgængelig i Canada og året efter i Latinamerika og Caribien.

I 2012 nåede Netflix 25 millioner abonnenter og blev lanceret i bl.a. Storbritannien, Irland og de nordiske lande – herunder også Danmark.

Originale serier og internationale priser

I 2013 begyndte Netflix selv at producere indhold og lancerede sine første originale serier: Hemlock Grove, Orange Is the New Black, House of Cards og Arrested Development.

House of Cards blev en milepæl for streaming, da serien vandt tre Emmy-priser – de første nogensinde tildelt et internetbaseret streamingmedie.

Netflix vokser globalt og opgraderer til 4K

I 2014 oversteg Netflix 50 millioner abonnenter og blev udvidet til flere europæiske lande, herunder Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Luxembourg og Schweiz.

Samtidig blev streamingkvaliteten forbedret med lanceringen af 4K Ultra HD, hvilket gjorde Netflix til en af de første platforme med indhold i ultra høj opløsning.

Flixfilm » Netflix » Side 912

17 nye afsnit af Arrested Development på vej

08/04/2015 | Flixfilm

arrested development sæson 5 netflix danmarkSelvom det tidligere er blevet bekræftet af Netflix og Will Arnett, så har der længere hersket tvivl om der ville komme nye afsnit af komedieserien Arrested Development. Nu er rygterne dog startet igen eftersom seriens producer Brian Grazer forleden, at 17 nye episoder Arrested Development er på vej. Det skriver Variety.

I en podcast udtaler Brian Grazer; “Jeg elsker Arrested Development, men det var aldrig en stor succes. Men serien har en loyal fanskare. Vi laver derfor 17 nye afsnit, så vær klar på mere Arrested Development.”

Der er dog ingen informationer om hvornår vi kan forvente at se de nye afsnit på Netflix Danmark eller om alle de oprindelige skuespillere vil medvirke i den nye sæson.

Læs hele artiklen…



Flixfilm » Netflix » Side 912

Alle afsnit af Better Call Saul nu på Netflix

08/04/2015 | Flixfilm

better call saul breaking bad netflix dkHele sæson 1 af Breaking Bad spin-off serien Better Call Saul kan nu ses på Netflix Danmark. Dermed er alle 10 afsnit nu tilgængelige på streamingtjenesten.

Der er igennem de seneste par måneder blevet tilføjet en ny episode af Better Call Saul til Netflix Danmark hver uge. Årsagen er, at serien har kørt sideløbende på amerikansk tv og Netflix dermed først havde ret til at gøre afsnittene tilgængelig efter de havde været vist på tv. Det har øjensynligt været frustrerende for en del Netflix-medlemmer, men nu er det altså muligt at se sig igennem hele første sæson uden at skulle vente en uge.

Det er i øvrigt allerede blevet annonceret at der til næste år kommer en sæson 2 af Better Call Saul. Den vil naturligvis også blive tilgængelig på Netflix Danmark.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 912

Anmeldere vilde med Marvel’s Daredevil

08/04/2015 | Flixfilm

Den 10. april har Netflix premiere på deres næste store seriesatsning Daredevil, som er den første af fem superhelte-serier, der er lavet i samarbejde med Marvel og som kommer på Netflix de kommende år. Få dage før premieren på Daredevil er der dog begyndt at tikke anmeldelser ind fra de amerikanske medier og én ting er sikkert; Netflix har lavet et hit!

Mark Hughes fra Forbes skriver bl.a. “Daredevil leverer en af de bedste oprindelseshistorier, der nogensinde er lavet. Det er i den samme top-kategori som i filmene Batman Begins, Iron Man og Superman: The Movie.”

Sara Smith fra Kansas City Star skriver noget lignende, “Daredevil er det eneste udspekuleret og barske drama, der kunne genopfinde superhelte-oprindelseshistorien som HBO gjorde for krimigenren i True Detective.”

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 912

Orphan Black sæson 3 kommer eksklusivt på Netflix

07/04/2015 | Flixfilm

orphan-black-sæson 3 netflix danmarkNetflix Danmark oplyser i en pressemeddelelse, at tredje sæson af den populære science fiction serie Orphan Black kommer eksklusivt på streamingtjenesten fra d. 19. april.

Det er lidt usikkert om der er tale om hele sæson 3 eller om der blot bliver tilføjet et nyt afsnit hver uge som det har været tilfældet med f.eks. Better Call Saul og The Returned. Orphan Black sæson 3 får nemlig tv-premiere samtidig i USA og Canada, og den er på 10 episoder.

I Orphan Black spiller Tatiana Maslany 11 forskellige kloner. Det meste af tiden er hun den unge, forældreløse pige Sarah Manning, hvis liv drastisk ændrer sig, da hun er vidne til et bizart selvmord. Da den døde kvinde ligner Sarah på en prik, overtager hun den afdødes identitet, kæreste og bankkonto for at starte på en frisk.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 912

Ny Ricky Gervais-film; Special Correspondents på Netflix

07/04/2015 | Flixfilm

En ny film skrevet og instrueret af den engelske komiker Ricky Gervais vil få eksklusiv premiere på Netflix Danmark til næste år. I filmen, der hedder Special Correspondents, medvirker Eric Bana (Deliver Us From Evil, Lone Survivor, Hulk) og Ricky Gervais (Muppets Most Wanted, Derek, The Office).

Special Correspondents er en moderne komedie, hvor Eric Bana spiller en presset radiojournalist med en arrogance og dekadent livsstil, som har hindret hans karriere i at blomstre. Da en fyring er nært forestående, vælger han dog at lave falske krigsrapporter fra sit lille skjulested ovenpå en spansk restaurant i hjertet af Manhattan i New York.

“Special Correspondents er en klassisk kreation fra Ricky Gervais; socialrealistisk satire med hjertet det rette sted,” udtaler Ted Sarandos, Netflix Chief Content Officer. “Det er den slags voksen-underholdningen, som filmstudierne sjældent lave længere, men som er perfekt til Netflix-medlemmer over hele verden.”

Læs hele artiklen…