Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Alt om Netflix

Netflix blev grundlagt i 1997 af Reed Hastings og Marc Randolph. De ville gøre det nemmere at leje film og testede derfor idéen om at sende DVD’er med posten. Allerede året efter, i 1998, lancerede de Netflix.com – verdens første hjemmeside til både udlejning og salg af DVD’er online.

Netflix blev hurtigt populært som en abonnementsbaseret tjeneste, hvor medlemmer kunne leje så mange DVD’er, de ville, uden afleveringsfrister, forsinkelsesgebyrer eller begrænsninger per måned.

I år 2000 lancerede Netflix et avanceret anbefalingssystem. Det brugte brugernes bedømmelser af tidligere film og serier til at foreslå nyt indhold – en funktion, der senere blev vigtig for den personlige oplevelse i streamingtjenesten.

Børsnotering og vækst i antal medlemmer

I 2002 blev Netflix børsnoteret på NASDAQ med aktiekoden NFLX og en åbningskurs på kun 1 dollar per aktie. Allerede året efter fik virksomheden patent på sin teknologi, og antallet af medlemmer nåede over 1 million.

I 2005 kom muligheden for at oprette flere brugerprofiler på én konto, og i 2006 havde Netflix hele 5 millioner abonnenter.

Streaming ændrer alt

I 2007 tog Netflix det næste store skridt og lancerede streaming af film og serier direkte over internettet – en funktion, der ændrede hele måden, vi ser tv og film på. I 2010 blev tjenesten tilgængelig i Canada og året efter i Latinamerika og Caribien.

I 2012 nåede Netflix 25 millioner abonnenter og blev lanceret i bl.a. Storbritannien, Irland og de nordiske lande – herunder også Danmark.

Originale serier og internationale priser

I 2013 begyndte Netflix selv at producere indhold og lancerede sine første originale serier: Hemlock Grove, Orange Is the New Black, House of Cards og Arrested Development.

House of Cards blev en milepæl for streaming, da serien vandt tre Emmy-priser – de første nogensinde tildelt et internetbaseret streamingmedie.

Netflix vokser globalt og opgraderer til 4K

I 2014 oversteg Netflix 50 millioner abonnenter og blev udvidet til flere europæiske lande, herunder Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Luxembourg og Schweiz.

Samtidig blev streamingkvaliteten forbedret med lanceringen af 4K Ultra HD, hvilket gjorde Netflix til en af de første platforme med indhold i ultra høj opløsning.

Flixfilm » Netflix » Side 929

Ny serie fra Netflix: Wet Hot American Summer

10/01/2015 | Flixfilm

Wet Hot American Summer netflix dk serieGlæd dig til at se Bradley Cooper, Paul Rudd, Elizabeth Banks, Amy Poehler og alle de andre skuespillere fra kultfilmen Wet Hot American Summer på Netflix, da streamingtjenesten netop har startet produktionen af en ny serie baseret på filmen. Det skriver Deadline.

Det har længe været rygtet, at Netflix var interesseret i at lave Wet Hot American Summer om til en serie og seneste i denne uge gav Ted Sarandos, Chief Content Officer hos Netflix, et hint om at serien var på vej, men nu mener Deadline at vide, at optagelserne allerede er startet og at serien bliver på 8 episoder.

Wain og Michael Showalter, som lavede den originale film, har også stået bag den kommende serie. Handlingen er ikke afsløret, men rygter fortæller at serien kommer til at udspille sig omkring de første dage på den jødiske Camp Firewood – mod filmens fokus på de sidste dage.

Læs hele artiklen…



Flixfilm » Netflix » Side 929

Mako Mermaids vender tilbage på Netflix

09/01/2015 | Flixfilm

mako mermaids sæson 2 netflixNetflix fortsætter med at udvide deres udvalg af underholdning af høj kvalitet til børn. Nu melder streamingtjenesten, at anden sæson af børne-serien Mako Mermaids får premiere d. 13. februar. Se en trailer til sæson 2 nederst i artiklen.

I 2013 købte Netflix rettighederne til Mako Mermaids, der er en efterfølger til hit-serien H2O: Bare Tilsæt Vand, og kunne efterfølgende have premiere på alle 26 afsnit som første sæson er på.

I Mako Mermaids følger man de tre drillesyge havfruer Lyla, Nixie og Sirena, der vogter en magisk brønd, men den 15-årige dreng Zac, som ved et uheld er blevet til en havmand ved at falde ned i brønden, truer nu med at afsløre deres hemmeligheder. I sæson 2 fortsætter jagten på Zac således havfruerne kan tage kræfterne fra ham.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 929

Netflix køber rettighederne til The Fall sæson 2

08/01/2015 | Flixfilm

the fall sæson 2 netflixNetflix har købt visningsrettighederne til sæson 2 af den britiske krimiserie The Fall med Gillian Anderson (The X-Files) i hovedrollen. Det skriver Variety.

Den nye sæson får premiere på Netflix i USA d. 16. januar, men en dansk premieredato lader vente på sig. Netflix udtaler dog, at sæson 2 af The Fall får premiere på Netflix Danmark senere på året. Hvorfor Netflix har valgt at udskyde den danske premiere, melder historien intet om. Første sæson af The Fall kan dog allerede ses på Netflix Danmark.

The Fall sæson 2 er på 6 episoder og her følger man Gillian Anderson, som kriminalbetjenten Stella Gibson, der er på sporet af seriemorderen Paul Spector, spillet af Jamie Dornan (Fifty Shades of Grey, Once Upon a Time). Se en trailer til sæson 2 nederst i artiklen.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 929

Marvel’s Daredevil får premiere på Netflix til april

07/01/2015 | Flixfilm

netflix daredevil marvel premiereSuperhelte-serien Daredevil, som Netflix har lavet i samarbejde med Marvel får premiere på filmtjenesten d. 10. april. Det offenliggører de to virksomheder i en fælles pressemeddelelse og har i samme ombæring udsendt en teaser trailer, som kan ses nederst i artiklen.

Serien, der bliver på 13 episoder, handler om Matt Murdock (Charlie Cox), som var blind som dreng, men udstyret med ekstraordinære sanser, der kæmper mod uretfærdighed som advokat om dagen og om natten som superhelten Daredevil i kvarteret Hells Kitchen i New York City.

Marvel’s Daredevil, der dykker ned i baggrundshistorien om, hvordan Matt Murdock udvikler sig til Daredevil byder på et væld af karaktere fra superhelte-universet, bl.a. Wilson Fisk (Vincent D’Onofrio), Claire Temple (Rosario Dawson), Foggy Nelson (Elden Henson) og Stick (Scott Glenn).

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 929

Netflix bekræfter Marco Polo sæson 2

07/01/2015 | Flixfilm

marco polo netflixStreamingtjenesten Netflix har netop annonceret, at der kommer en fortsættelse til serien Marco Polo og den nye sæson bliver på 10 episoder.

Marco Polo, det medrivende eventyr, der følger den berømte opdagelsesrejsendes bedrifter i Kublai Khans imperium i det 13. århundredes Kina, vender nu tilbage til glæde for Netflix verden over og skaberen John Fusco er med igen i samarbejde med executive producer Dan Minahan (Game of Thrones). De Oscar-nominerede instruktører Joachim Rønning og Espen Sandberg (Pirates of the Caribbean: Dead Men Tell No Tales), som stod bag de to første episoder i første sæson, fungerer også som executive producere i den nye sæson.

Hvor eventyret om Marco Polo tager os hen i sæson 2 er ikke oplyst, men det ligger klart at alle seriens skuespillere vender tilbage i den nye sæson og der er således gensyn med bl.a. Lorenzo Richelmy som Marco og Benedict Wong, Joan Chen og Chin Han.

Læs hele artiklen…