Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Alt om Netflix

Netflix blev grundlagt i 1997 af Reed Hastings og Marc Randolph. De ville gøre det nemmere at leje film og testede derfor idéen om at sende DVD’er med posten. Allerede året efter, i 1998, lancerede de Netflix.com – verdens første hjemmeside til både udlejning og salg af DVD’er online.

Netflix blev hurtigt populært som en abonnementsbaseret tjeneste, hvor medlemmer kunne leje så mange DVD’er, de ville, uden afleveringsfrister, forsinkelsesgebyrer eller begrænsninger per måned.

I år 2000 lancerede Netflix et avanceret anbefalingssystem. Det brugte brugernes bedømmelser af tidligere film og serier til at foreslå nyt indhold – en funktion, der senere blev vigtig for den personlige oplevelse i streamingtjenesten.

Børsnotering og vækst i antal medlemmer

I 2002 blev Netflix børsnoteret på NASDAQ med aktiekoden NFLX og en åbningskurs på kun 1 dollar per aktie. Allerede året efter fik virksomheden patent på sin teknologi, og antallet af medlemmer nåede over 1 million.

I 2005 kom muligheden for at oprette flere brugerprofiler på én konto, og i 2006 havde Netflix hele 5 millioner abonnenter.

Streaming ændrer alt

I 2007 tog Netflix det næste store skridt og lancerede streaming af film og serier direkte over internettet – en funktion, der ændrede hele måden, vi ser tv og film på. I 2010 blev tjenesten tilgængelig i Canada og året efter i Latinamerika og Caribien.

I 2012 nåede Netflix 25 millioner abonnenter og blev lanceret i bl.a. Storbritannien, Irland og de nordiske lande – herunder også Danmark.

Originale serier og internationale priser

I 2013 begyndte Netflix selv at producere indhold og lancerede sine første originale serier: Hemlock Grove, Orange Is the New Black, House of Cards og Arrested Development.

House of Cards blev en milepæl for streaming, da serien vandt tre Emmy-priser – de første nogensinde tildelt et internetbaseret streamingmedie.

Netflix vokser globalt og opgraderer til 4K

I 2014 oversteg Netflix 50 millioner abonnenter og blev udvidet til flere europæiske lande, herunder Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Luxembourg og Schweiz.

Samtidig blev streamingkvaliteten forbedret med lanceringen af 4K Ultra HD, hvilket gjorde Netflix til en af de første platforme med indhold i ultra høj opløsning.

Flixfilm » Netflix » Side 93

Ny Netflix-thriller ‘Brick’ stormer ind på hitlisten i Danmark

11/07/2025 | Flixfilm

Streamingtjenesten Netflix har netop haft premiere på den nye klaustrofobisk thriller ‘Brick’, som garanteret bliver det store streaminghit denne weekend.

Den nervepirrende overlevelsesfilm havde premiere den 10. juli, men er allerede fløjet direkte op på tredjepladsen over mest sete film på Netflix i Danmark. Kun overgået af ‘KPop Demon Hunters‘ og ‘The Old Guard 2‘.

Det er overraskende, at filmen er blevet taget så godt imod af de danske Netflix-medlemmer, da den er tysk og det ikke ligefrem plejer at flyde over med tysksproget film på hitlisterne.

Læs hele artiklen…



Flixfilm » Netflix » Side 93

Netflix lukker ‘Queer Eye’ efter 10 sæsoner

11/07/2025 | Flixfilm

Reality- og makeover-showet ‘Queer Eye’ stopper efter den 10. sæson har haft premiere.

Det skriver det amerikanske medie Deadline.

Programmet hvor The Fab Five giver en hjælpeløs deltager en komplet makeover er et af de længst kørende Netflix-shows overhovedet med mere end 90 episoder.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 93

‘Mørk sol’: Psykologisk krimiserie fra Frankrig hitter på Netflix

10/07/2025 | Flixfilm

Streamingtjenesten Netflix har netop haft premiere på den nye psykologisk thriller-serie ‘Mørk sol’ aka ‘Under a Dark Sun’, hvor en ung mor blandes ind i en mordsag.

Den nervepirrende franske serie, havde premiere den 9. juli, men er allerede fløjet op i top 5 over de mest sete serier på streamingtjenesten i Danmark.

Serien, er skabt af Nils-Antoine Sambuc (‘Blood of the Vin’) og instrueret af Marie Jardillier og Édouard Salier, og følger Alba Mazier (spillet af Ava Baya), en ung alenemor, der forsøger at slippe væk fra sin voldelige fortid sammen med sin søn Leo.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 93

Anmelderrost dansk familiefilm ‘Honey’ kommer på Netflix

10/07/2025 | Flixfilm

Den hjertevarme danske familiefilm ‘Honey’ med Selma Sol í Dali Pape (‘Julefeber’) og Jesper Christensen (‘Bænken’ kan snart streames på Netflix.

Filmen havde Danmarkspremiere den 6. februar 2025 og lander dermed på Netflix præcis seks måneder efter den kunne ses i biograferne.

‘Honey’ kan streames fra den 6. august.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 93

Netflix afslører trailer til første del af ‘Wednesday’ sæson 2

09/07/2025 | Flixfilm

Netflix har netop offentliggjort den officielle trailer til del 1 af den længe ventede ‘Wednesday’ sæson 2.

Se klippet nederst i artiklen.

Jenna Ortega er tilbage som Wednesday Addams den 6. august hvor første del får premiere på Netflix. Del 2 kommer den 3. september.

Læs hele artiklen…