Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Alt om Netflix

Netflix blev grundlagt i 1997 af Reed Hastings og Marc Randolph. De ville gøre det nemmere at leje film og testede derfor idéen om at sende DVD’er med posten. Allerede året efter, i 1998, lancerede de Netflix.com – verdens første hjemmeside til både udlejning og salg af DVD’er online.

Netflix blev hurtigt populært som en abonnementsbaseret tjeneste, hvor medlemmer kunne leje så mange DVD’er, de ville, uden afleveringsfrister, forsinkelsesgebyrer eller begrænsninger per måned.

I år 2000 lancerede Netflix et avanceret anbefalingssystem. Det brugte brugernes bedømmelser af tidligere film og serier til at foreslå nyt indhold – en funktion, der senere blev vigtig for den personlige oplevelse i streamingtjenesten.

Børsnotering og vækst i antal medlemmer

I 2002 blev Netflix børsnoteret på NASDAQ med aktiekoden NFLX og en åbningskurs på kun 1 dollar per aktie. Allerede året efter fik virksomheden patent på sin teknologi, og antallet af medlemmer nåede over 1 million.

I 2005 kom muligheden for at oprette flere brugerprofiler på én konto, og i 2006 havde Netflix hele 5 millioner abonnenter.

Streaming ændrer alt

I 2007 tog Netflix det næste store skridt og lancerede streaming af film og serier direkte over internettet – en funktion, der ændrede hele måden, vi ser tv og film på. I 2010 blev tjenesten tilgængelig i Canada og året efter i Latinamerika og Caribien.

I 2012 nåede Netflix 25 millioner abonnenter og blev lanceret i bl.a. Storbritannien, Irland og de nordiske lande – herunder også Danmark.

Originale serier og internationale priser

I 2013 begyndte Netflix selv at producere indhold og lancerede sine første originale serier: Hemlock Grove, Orange Is the New Black, House of Cards og Arrested Development.

House of Cards blev en milepæl for streaming, da serien vandt tre Emmy-priser – de første nogensinde tildelt et internetbaseret streamingmedie.

Netflix vokser globalt og opgraderer til 4K

I 2014 oversteg Netflix 50 millioner abonnenter og blev udvidet til flere europæiske lande, herunder Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Luxembourg og Schweiz.

Samtidig blev streamingkvaliteten forbedret med lanceringen af 4K Ultra HD, hvilket gjorde Netflix til en af de første platforme med indhold i ultra høj opløsning.

Flixfilm » Netflix » Side 931

Nyt på Netflix (Uge 1)

05/01/2015 | Flixfilm

dallas buyers club netflixNetflix tilføjer næsten hver dag nye film og tv-serier til streamingtjenesten og i første uge af 2015 kom der 38 titler på Netflix Danmark, heriblandt nye afsnit til en lang række tv-serier. Der er bla. kommet nye afsnit af Gossip Girl, Drop Dead Diva, Grimm, Sherlock og House of Lies.

Derudover har det Oscarvindende drama Dallas Buyers Club og den stjernespækket krimi Out of the Furnace med Christian Bale, Woody Harrelson og Casey Affleck ligeledes fået premiere på Netflix.

Se alle de nye film og serier her;

Læs hele artiklen…



Flixfilm » Netflix » Side 931

I 2014 kom der 958 film og serier på Netflix

03/01/2015 | Flixfilm

netflix-logoStreamingtjenesten Netflix tilføjer hele tiden nye film og serier til deres udvalg og der er dermed tusindvis af timers underholdning at kaste sig over.

Flixfilm.dk, som overvåger de seneste tilføjelser på Netflix Danmark, har beregnet at der i løbet af 2014 blev tilføjet 958 film og serier til streamingtjenesten. Det betyder, at der i gennemsnit kom 2-3 nye titler på Netflix hver eneste dag. Dette inkluderer også nye afsnit og sæsoner til eksisterende serier.

Samtidig med at der hele tiden kommer nye film og tv-serier på Netflix, forsvinder der ligeledes også noget indhold, men det formodes, at totale antal film og serier på Netflix fortsat ligger omkring 2000 titler, som det tidligere er blevet beregnet til.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 931

Nyt afsnit af Violetta hver torsdag

02/01/2015 | Flixfilm

violetta nye afsnit netflixForleden tilføjede Netflix nye episoder af den argentinske teenage-serie Violetta til deres streamingtjeneste, men nu har Netflix afsløret, at de fremover vil tilføje et nyt afsnit af serien hver torsdag.

OBS. Det lader til, at Netflix har skiftet holdning og der ikke længere kommer nye afsnit af Violetta hver torsdag. Streamingtjenesten har i hvert fald selv fjernet teksten om de nye afsnit fra deres hjemmeside. Vi holder øje med sagen.

På nuværende tidspunkt kan hele sæson 1 og de første 20 episoder af sæson 2 ses på Netflix Danmark. Det er dermed de resterende 60 afsnit af sæson 2, som vil blive gjort tilgængelige hver uge. Det forventes, at det nye Violetta afsnit vil være klar til streaming fra omkring kl. 16 hver torsdag.

Serien Violetta handler om den musikalsk talentfulde teenager Violetta Castillo (Martina Stoessel), der har en fantastisk sangstemme, som hun dog ikke selv er klar over. Men efter at have boet flere år i Europa, vender Violetta tilbage til sin fødeby Buenos Aires, Argentina for at bo sammen med sin far, hvor hun dog hurtigt løber ind i problemer, da voksenlivet trænger sig på og hun skal håndtere venskab, musik og kærlighed.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 931

Nyt på Netflix (Uge 52)

29/12/2014 | Flixfilm

lego movie netflix2014 lakker mod enden og i ugen inden årsskiftet tilføjede Netflix i alt 22 film og serier til streamingtjenesten.

Af de mest nævneværdige nyheder finder man animationsfilmen The Lego Movie, hvor den helt almindelige og fuldstændig gennemsnitlige LEGO-figur Emmet skal redde verdenen, drengerøvsfilmen Jackass 3 samt den episke actionfilm 300, baseret på tegneserieromanen af samme navn af Frank Miller.

Endvidere er 3. sæson af den populære serie Suits ligeledes kommet på Netflix, mens alle afsnit af den engelske troldmandsserie Merlin også er blevet tilføjet.

Se alle nyheder på Netflix herunder;

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 931

To nye billeder fra superhelte-serien Daredevil

25/12/2014 | Flixfilm

daredevil superhelt netflixMarvel har netop afsløret to nye billeder fra den kommende superhelte-serie Daredevil, der får eksklusiv premiere på streamingtjenesten Netflix i 2015. Se billederne nederst.

Det første billede viser seriens hovedperson og advokat Matthew Murdock, der som dreng blev blind, komme gående med blindestokken, mens han på det andet billede er iført superhelte-forklædningen, som Murdock bekendt trækker i om natten for at skabe lov og orden i Hell’s Kitchen, New York City.

Det er anden gang Marvel har offentliggjort billeder fra serien. Se de første billeder fra Netflix-serien Daredevil, hvor også Matthew Murdock og Daredevil er i centrum.

Læs hele artiklen…