Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Alt om Netflix

Netflix blev grundlagt i 1997 af Reed Hastings og Marc Randolph. De ville gøre det nemmere at leje film og testede derfor idéen om at sende DVD’er med posten. Allerede året efter, i 1998, lancerede de Netflix.com – verdens første hjemmeside til både udlejning og salg af DVD’er online.

Netflix blev hurtigt populært som en abonnementsbaseret tjeneste, hvor medlemmer kunne leje så mange DVD’er, de ville, uden afleveringsfrister, forsinkelsesgebyrer eller begrænsninger per måned.

I år 2000 lancerede Netflix et avanceret anbefalingssystem. Det brugte brugernes bedømmelser af tidligere film og serier til at foreslå nyt indhold – en funktion, der senere blev vigtig for den personlige oplevelse i streamingtjenesten.

Børsnotering og vækst i antal medlemmer

I 2002 blev Netflix børsnoteret på NASDAQ med aktiekoden NFLX og en åbningskurs på kun 1 dollar per aktie. Allerede året efter fik virksomheden patent på sin teknologi, og antallet af medlemmer nåede over 1 million.

I 2005 kom muligheden for at oprette flere brugerprofiler på én konto, og i 2006 havde Netflix hele 5 millioner abonnenter.

Streaming ændrer alt

I 2007 tog Netflix det næste store skridt og lancerede streaming af film og serier direkte over internettet – en funktion, der ændrede hele måden, vi ser tv og film på. I 2010 blev tjenesten tilgængelig i Canada og året efter i Latinamerika og Caribien.

I 2012 nåede Netflix 25 millioner abonnenter og blev lanceret i bl.a. Storbritannien, Irland og de nordiske lande – herunder også Danmark.

Originale serier og internationale priser

I 2013 begyndte Netflix selv at producere indhold og lancerede sine første originale serier: Hemlock Grove, Orange Is the New Black, House of Cards og Arrested Development.

House of Cards blev en milepæl for streaming, da serien vandt tre Emmy-priser – de første nogensinde tildelt et internetbaseret streamingmedie.

Netflix vokser globalt og opgraderer til 4K

I 2014 oversteg Netflix 50 millioner abonnenter og blev udvidet til flere europæiske lande, herunder Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Luxembourg og Schweiz.

Samtidig blev streamingkvaliteten forbedret med lanceringen af 4K Ultra HD, hvilket gjorde Netflix til en af de første platforme med indhold i ultra høj opløsning.

Flixfilm » Netflix » Side 94

‘Monster’ vender tilbage på Netflix med kvinde mistænkt for brutalt øksemord

09/07/2025 | Flixfilm
Seriemorderen Jeffrey Dahmer i første sæson af ‘Monster’.

Mens at det tredje kapitel i true-crime ‘Monster’-serien med Charlie Hunnam som den amerikansk morder og gravrøver Ed Gein er på trapperne, har Netflix allerede sat gang i produktionen af sæson 4.

Streamingtjenesten har besluttet, at der for første gang skal stilles skarpt på en kvinde, nemlig Lizzie Borden, som er en af de mest berygtede skikkelser i amerikansk kriminalhistorie. Det skriver bl.a. Deadline.

Lizzie Borden blev mistænkt for at have dræbt sin far og stedmor med en økse den 4. august 1892 i deres hjem i Fall River, Massachusetts. Begge ofre blev fundet brutalt hugget ihjel. Lizzie var den eneste i huset og blev arresteret da hun kom med modstridende forklaringer.

Læs hele artiklen…



Flixfilm » Netflix » Side 94

Se trailer til Netflix-mysteriet ‘Untamed’ med Eric Bana og Sam Neill

08/07/2025 | Flixfilm

Om lidt over en uge har Netflix premiere på den nye intense spændingsserie ‘Untamed’, hvor en kvinde findes brutalt myrdet i Yosemite nationalpark.

Eric Bana (‘Dirty John’, ‘Troy’) bliver sat på sagen og skal opklare vildmarksmysteriet med hjælp af en uerfaren parkbetjent.

Thrilleren ‘Untamed’ har premiere den 17. juli og er skabt af prisvinderen Mark L. Smith (‘American Primeval‘, ‘The Revenant’) og Elle Smith (‘The Marsh King’s Daughter’).

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 94

Anmeldelse: ‘The Old Guard 2’

04/07/2025 | Flixfilm

Toeren til ‘The Old Guard 2’ er desværre en fesen omgang. Den store kamp mellem Theron og Thurman er en slem fuser, og filmen virker ærligt talt ret ligegyldig i sidste ende.

Anmeldt af Michael Larsen.

‘The Old Guard’ var en kærkommen flugt fra datidens corona-mareridt. En meget ‘Highlander’-inspireret b-film om en flok udødelige krigere anført af den hårde og kyniske Andromache/Andy (Charlize Theron). En film der i øvrigt blev udgivet som en superheltefilm på baggrund af filmen bygger på en tegneserie af samme navn.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 94

Alex Garlands dystopiske actionthriller ‘Civil War’ kommer på Netflix

04/07/2025 | Flixfilm

Den amerikanske politiske thriller ‘Civil War’, der er skabt af den prisvindende instruktør Alex Garland (‘Ex Machina’, ‘Annihilation‘), kan snart streames på Netflix i Danmark.

Den dystopiske actionfilm fra 2024 har premiere på streamingtjenesten den 1. august.

Filmen ‘Civil War’ foregår i en ikke så fjern fremtid, hvor USA er brudt sammen i en voldsom borgerkrig. Den siddende præsident har samlet al magt hos sig selv og styrer landet med hård hånd. Samtidig har flere stater – heriblandt Californien og Texas – løsrevet sig fra regeringen og fører nu krig mod den føderale magt.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 94

Mordserien ‘The Residence’ får kniven af Netflix

03/07/2025 | Flixfilm

Hvis der kom en sæson 2 af ‘The Residence’ kunne de passende efterforske mordet på dem selv, for streamingtjenesten Netflix har nemlig besluttet at begrave serien efter blot en enkelt sæson.

Til trods for en stjernespækket rolleliste med Uzo Aduba (‘Orange is the New Black’), Giancarlo Esposito (‘Breaking Bad’) og Kylie Minogue, samt en hitlisteplacering i 84 lande, så var det altså ikke nok for Netflix.

Bag serien er de erfarne Paul William Davies (‘Scandal’) og Shonda Rhimes (‘Bridgerton’), så det kommer nok som en større skuffelse for streamingtjenesten at sæson 2 ikke bliver en realitet.

Læs hele artiklen…