Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Alt om Netflix

Netflix blev grundlagt i 1997 af Reed Hastings og Marc Randolph. De ville gøre det nemmere at leje film og testede derfor idéen om at sende DVD’er med posten. Allerede året efter, i 1998, lancerede de Netflix.com – verdens første hjemmeside til både udlejning og salg af DVD’er online.

Netflix blev hurtigt populært som en abonnementsbaseret tjeneste, hvor medlemmer kunne leje så mange DVD’er, de ville, uden afleveringsfrister, forsinkelsesgebyrer eller begrænsninger per måned.

I år 2000 lancerede Netflix et avanceret anbefalingssystem. Det brugte brugernes bedømmelser af tidligere film og serier til at foreslå nyt indhold – en funktion, der senere blev vigtig for den personlige oplevelse i streamingtjenesten.

Børsnotering og vækst i antal medlemmer

I 2002 blev Netflix børsnoteret på NASDAQ med aktiekoden NFLX og en åbningskurs på kun 1 dollar per aktie. Allerede året efter fik virksomheden patent på sin teknologi, og antallet af medlemmer nåede over 1 million.

I 2005 kom muligheden for at oprette flere brugerprofiler på én konto, og i 2006 havde Netflix hele 5 millioner abonnenter.

Streaming ændrer alt

I 2007 tog Netflix det næste store skridt og lancerede streaming af film og serier direkte over internettet – en funktion, der ændrede hele måden, vi ser tv og film på. I 2010 blev tjenesten tilgængelig i Canada og året efter i Latinamerika og Caribien.

I 2012 nåede Netflix 25 millioner abonnenter og blev lanceret i bl.a. Storbritannien, Irland og de nordiske lande – herunder også Danmark.

Originale serier og internationale priser

I 2013 begyndte Netflix selv at producere indhold og lancerede sine første originale serier: Hemlock Grove, Orange Is the New Black, House of Cards og Arrested Development.

House of Cards blev en milepæl for streaming, da serien vandt tre Emmy-priser – de første nogensinde tildelt et internetbaseret streamingmedie.

Netflix vokser globalt og opgraderer til 4K

I 2014 oversteg Netflix 50 millioner abonnenter og blev udvidet til flere europæiske lande, herunder Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Luxembourg og Schweiz.

Samtidig blev streamingkvaliteten forbedret med lanceringen af 4K Ultra HD, hvilket gjorde Netflix til en af de første platforme med indhold i ultra høj opløsning.

Flixfilm » Netflix » Side 952

Nye film og serier på Netflix (Uge 37)

15/09/2014 | Flixfilm

teletubbies netflixI sidste uge kom der en masse nyt for børn på Netflix. Nu kan man bl.a. se de legesyge Teletubbies, den actionfyldte serie Digimon Fusion og helt nye afsnit af Turbo FAST med de superhurtige snegle. Se alle de nye film og serier herunder;

Digimon Fusion
Jay and Silent Bob’s Super Groovy Cartoon Movie
Outside Providence
Piedras (Livets Labyrint)
Teletubbies
The Adventures of Figaro Pho
Turbo FAST (Nye episoder)
Wakfu



Flixfilm » Netflix » Side 952

Ny trailer til Netflix-dokumentar om 3D print

14/09/2014 | Flixfilm

print the legend 3d printer netflixNetflix har netop udsendt en helt ny trailer til Print The Legend, der er en dokumentar om den revolutionerende 3D-printer teknologi. Print The Legend kan ses eksklusivt på Netflix fra 26. september. Se det nye klip nederst i artiklen.

I Print The Legend følger man opstarten af de to entreprenør-virksomheder MakerBot og Formlabs, der kæmper for at få 3D-printere ud til forbrugerne før de store giganter og etablerede virksomheder. Målet er at lave nemme maskiner som alle og enhver kan betjene.

Hvis det lykkedes at få 3D-printere ud i de private hjem, står verden overfor den næste industrielle revolution. For alle kan ved hjælp af en 3D-printer snart producere alt fra menneskelige organer til våben hjemme hos dem selv.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 952

Nye fanger i Orange Is the New Black sæson 3

12/09/2014 | Flixfilm

Foto: Jessica Miglio, Netflix

Foto: Jessica Miglio, Netflix

Optagelserne til den tredje sæson af Netflix-serien Orange Is the New Black er i fuld gang og der dukker løbende informationer om den nye sæson op. Nu rapporterer flere amerikanske medier at rollelisten er blevet udvidet med adskillige skuespillere.

Seneste er skuespillerinden Marsha Stephanie Blake (Django Unchained, Girls) blevet set på produktionen på Orange Is the New Black og hun skal ifølge kilder være fængselsbetjent. Herudover er komikeren Mike Birbiglia, Mary Steenburgen (Step Brothers, The Proposal) og Blair Brown (Fringe) ligeledes kommet på rollelisten. Hvilke roller de har fået tildelt er endnu ikke blevet afsløret, men det antydes at kvinderne skal trække i den orange fangedragt.

Seriens instruktør Jenji Kohan har udtalt, at den nye sæson kommer til at handle om “tro – til en vis grad”. Hvad det præcist indebærer finder vi først ud af når sæson tre får premiere. Det forventes, at den kommer på Netflix i sommerhalvåret 2015.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 952

Nu kan du fjerne film og serier fra historikken

11/09/2014 | Flixfilm

netflix fjern film serie liste dkEfter ønsker fra medlemmerne har Netflix netop gjort det muligt, at fjerne film og serier fra aktivitetslisten. Det er med andre ord blevet muligt, at fjerne/gemme titler som man har set for nylig.

Man fjerner en film ved at gå ind på sin aktivitetsliste. Der kan findes et direkte link til aktivitetslisten nedenfor. På denne liste kan man se en oversigt over alle de titler som man har set på streamingtjenesten. Modsat tidligere, er der nu et stort kryds (X) ude til højre ud fra hver film eller serie som man kan klikke for at fjerne den pågældende titel. Ved klik, vil titlen blive fjernet fra alle enheder i løbet af 24 timer.

Det er også muligt, at fjerne en hel serie med få klik. Her skal man blot fjerne et afsnit hvorefter man får muligheden for, at fjerne hele serien fra oversigten.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 952

Netflix tester kortfilm til mobilen

11/09/2014 | Flixfilm

netflix mobil danmarkDet er ikke ofte man ser en film i fuld spillelængde på mobilen og derfor tester Netflix nu er helt ny kategori af kortfilm, som er perfekte at se når man er på farten. Det skriver Gigaom.

Filmtjenesten overvejer dermed, at tilføje kortfilm på 2-5 minutters varighed til deres udvalg, således de imødekommer det stigende forbrug fra mobileenheder. Udover deciderede kortfilm er der også tale om klip fra tv-programmer, film og stand-up shows. Det kunne f.eks. være de sjoveste scener fra serien Friends eller de bedste replikker fra Arnold Schwarzenegger.

De korte klip er samlet i deres egen kategori kaldet “Har du fem minutter?” og tilbagemeldingen har indtil videre været meget positiv, udtaler Dantley Davis, Design Manager hos Netflix.

Læs hele artiklen…